Mi­vikudagurinn 20. nˇvember 2019

Forma­ur L═┌: a­ildar­vi­rŠ­ur alla lei­-Afsta­a L═┌: a­ild ■ř­ir afsal forrŠ­is


4. ßg˙st 2010 klukkan 21:36

Adolf Gu­mundsson, forma­ur L═┌ lřsti ■eirri sko­un Ý sÝ­degis˙tvarpi R┌V Ý dag, a­ ekki Štti a­ draga a­ildarumsˇkn ═slands a­ Evrˇpusambandinu til baka. Frß ■essu var sagt Ý kv÷ldfrÚttum R┌V kl. 18.00. Jafnframt sag­i forma­ur L═┌ skv. s÷mu frÚtt a­ a­ildarvi­rŠ­ur Šttu a­ ganga alla lei­ og markmi­i­ vŠri a­ nß eins gˇ­um samningum vi­ ESB og kostur vŠri. Lykilatri­i vŠri a­ nß fram Ýtrustu kr÷fum.

┴ heimasÝ­u L═┌ segir svo um afst÷­u L═┌ til a­ildar ═slands a­ Evrˇpusambandinu:

„Afsta­a L═┌ til Evrˇpusambandsins og sameiginlegu sjßvar˙tvegsstefnunnar

Afsal forrŠ­is til Evrˇpusambandsins

Landssamband Ýslenskra ˙tvegsmanna, L═┌, hefur mˇta­ afst÷­u sÝna til hugsanlegrar a­ildar ═slands a­ Evrˇpusambandinu. S˙ afsta­a byggir ß ■eim grundvallarsjˇnarmi­um a­ ═slendingar fari me­ forrŠ­i yfir fiskimi­unum, hafi samningsforrŠ­i vi­ skiptingu vei­irÚttar ˙r deilistofnum og tali eigin mßli ß vettvangi al■jˇ­astofnana. Me­ a­ild a­ ESB yr­i lagasetningarvaldi­ varanlega framselt frß Al■ingi til rß­herrarß­s Evrˇpusambandsins. ForrŠ­i og fyrirsvar Ý mßlefnum sjßvar˙tvegs flyttist til framkvŠmdastjˇrnar ESB Brussel. VŠrum vi­ a­ilar a­ Evrˇpusambandinu hef­um vi­ ˇverulegt atkvŠ­avŠgi Ý rß­herrarß­inu.

MikilvŠgi vei­a ˙r deilistofnum

Me­ a­ild myndi ═sland ennfremur afsala sÚr valdi til samninga um stjˇrn fiskvei­a ˙r deilistofnum. Ůessir stofnar, lo­na, kolmunni, karfi, grßl˙­a, norsk-Ýslensk sÝld, makrÝll o.fl. tegundir, eru okkur afar mikilvŠgir. Um 30% tekna af Ýslenskum sjßvarafur­um er vegna vei­a ˙r deilistofnum sem n˙ eru nřttir.

Evrˇpusambandi­ Štla­i okkur engar vei­iheimildir Ý kolmunna. Hlutdeild okkar Ý ■eim stofni er 16%. VŠri ═sland a­ildarrÝki ESB hef­u Ýslenskir sjˇmenn or­i­ a­ henda yfir 100 ■˙sund tonnum af makrÝl sem veiddist ß ßrinu 2008.

┴byrg­ hvÝli hjß ■eim er nřta au­lindina

┌tvegsmenn fylgja ■eirri grundvallarafst÷­u a­ ßbyrg­ ß stjˇrnun fiskvei­a og ßkvar­anataka vi­ verndun vistkerfa hafsins og nřtingu lifandi au­linda eigi a­ hvÝla Ý h÷ndum ■eirra rÝkja sem mestra hagsmuna eiga a­ gŠta og ßkvar­anirnar var­a me­ beinum hŠtti.

ForrŠ­ishyggja sjßvar˙tvegsstefnu ESB

Me­ a­ild a­ Evrˇpusambandinu myndi ═sland ver­a a­ gangast undir hina sameiginlegu sjßvar˙tvegsstefnu ■ess, Common Fisheries Policy. Mikil forrŠ­ishyggja einkennir ■essa stefnu, ■ar sem ßbyrg­ og stjˇrnun ß fiskvei­um er tekin frß einst÷kum rÝkjum, sem eiga mestra hagsmuna a­ gŠta og flutt til stjˇrnkerfisins Ý Brussel, ■.e. beint undir stjˇrn bandalagsins sjßlfs.

Skelfilegur ßrangur af sameiginlegri sjßvar˙tvegsstefnu ESB

ForrŠ­ishyggja hefur leitt til ■ess a­ stjˇrn fiskvei­a Ý a­ildarl÷ndum ESB er meira og minna Ý molum. Ůrßtt fyrir margar tilraunir hefur framkvŠmdastjˇrn Evrˇpusambandsins ekki tekist a­ sn˙a ■essari alvarlegu st÷­u vi­. ┴rangurinn af sameiginlegu sjßvar˙tvegsstefnunni er skelfilegur; vi­st÷­ulaus ofvei­i, allt of stˇr floti og ˇhagkvŠmur rekstur, auk grÝ­arlega umfangsmikils og kostna­arsams styrkjakerfis til ■ess a­ vi­halda starfsemi Ý greininni.

Sameiginlega sjßvar˙tvegsstefnan hefur margoft veri­ harkalega gagnrřnd, jafnt ß vettvangi innan sambandsins sem utan ■ess. Eftirlit me­ framkvŠmd hennar er Ý h÷ndum a­ildarrÝkja. Vi­urkennt er a­ eftirliti­ er veikbur­a, brot ß reglum eru mj÷g tÝ­ og vi­url÷g vŠg. LÝtill hvati er til ■ess a­ fara a­ l÷gum. R˙mlega 10.300 fiskvei­ibrot voru skrß­ innan ESB ßri­ 2006. Um ßratuga skei­ hefur Ýtreka­ komi­ fram ß vettvangi ESB a­ nau­synlegt sÚ a­ endursko­a fiskvei­istefnuna Ý heild sinni.

Reglan um hlutfallslegan st÷­ugleika

Ein grunnreglanna Ý sjßvar˙tvegsstefnu ESB er reglan um hinn svokalla­a hlutfallslega st÷­ugleika. Til hennar hefur mj÷g oft veri­ vÝsa­ af ■eim sem telja ═slandi betur borgi­ Ý Evrˇpusambandinu en utan ■ess. Ůessi mikilvŠga regla felur Ý sÚr a­ teki­ er tillit til vei­ireynslu einstakra landa ˙r einst÷kum stofnum ß ßkve­num mi­um.

Engin trygging fyrir hendi

Engin tygging er hins vegar fyrir ■vÝ a­ reglan um hlutfallslegan st÷­ugleika, fremur en a­rar reglur, standi ˇbreytt. Ůar nŠgir a­ vÝsa til vinnuskjals framkvŠmdastjˇrnar Evrˇpusambandsins frß ■vÝ Ý september 2008 um endursko­un sameiginlegu sjßvar˙tvegsstefnunnar. Ůar er sÚrstaklega viki­ a­ reglunni um hlutfallslegan st÷­ugleika og a­ hana ■urfi a­ endursko­a eins og a­ra ■Štti stefnunnar. Nor­menn freistu­u ■ess a­ fß tryggingu fyrir ■vÝ Ý a­ildarsamningi 1994 a­ reglunni yr­i ekki breytt, en fengu ekki. Af ■essu mß rß­a a­ varhugavert er a­ treysta ■vÝ a­ ■essi lykilregla haldist ˇbreytt.

Engar varanlegar undan■ßgur

Engar varanlegar undan■ßgur eru veittar frß sjßvar˙tvegsstefnu Evrˇpusambandsins, a­eins tÝmabundnar undan■ßgur og a­l÷gunartÝmi. Ůar er skemmst a­ minnast aftur reynslu Nor­manna frß ßrinu 1994. Ůeir fengu ■riggja ßra undan■ßgu fyrir vei­ar nor­an 62. breiddargrß­u og eins ßrs undan■ßgu fyrir vei­ar sunnan hennar. Nor­menn fengu einv÷r­ungu tÝmabundna undan■ßgu frß brottkasti ß afla sem beinlÝnis er kve­i­ ß um Ý hinni sameiginlegu sjßvar˙tvegsstefnu ESB.

ËraunhŠfur samanbur­ur vi­ M÷ltu

Ůeir sem telja ═slandi betur borgi­ innan Evrˇpusambandsins og benda ß fordŠmi samnings M÷ltu vi­ ESB um sjßvar˙tvegsmßl ■vÝ til stu­nings, draga fram ˇraunhŠfan samanbur­. Heildarafli M÷ltu ßri­ 2006 var um 0,1% af heildarafla Ýslenskra skipa sama ßr e­a 1348 tonn ß mˇti 1,34 milljˇnum tonna. Ůa­ frßvik sem Malta fÚkk byggist ß verndarsjˇnarmi­um en felur ß engan hßtt Ý sÚr undan■ßgu frß sameiginlegri sjßvar˙tvegsstefnu Evrˇpusambandsins.

Fiskvei­ar pˇlitÝskt bitbein innan ESB

Fiskvei­ar innan Evrˇpusambandsins hafa veri­ pˇlitÝskt bitbein Ý ßratugi. Bygg­asjˇnarmi­ og fÚlagsleg sjˇnarmi­ rß­a ■ar miklu. ═slenskur sjßvar˙tvegur hefur hins vegar a­ lei­arljˇsi skynsamlega nřtingu au­linda, sjßlfbŠrni og ar­semi vei­anna. Ůa­ er vegna ■ess a­ ═slendingar hafa ekki tiltŠka a­ra tekjustofna til ■ess a­ styrkja Ýslenskan sjßvar˙tveg eins og Evrˇpusambandi­ hefur gagnvart eigin sjßvar˙tvegi.

HŠgvirk ßkvar­anataka

Íll ßkvar­anataka er var­ar fiskvei­istjˇrnun Evrˇpusambandsins er hŠgvirk. ═sland hef­i lÝtil ßhrif ß ßkvar­anir sem og ■rˇun fiskvei­istjˇrnunar og vei­irÚttar. Ůa­ er rß­herrarß­ Evrˇpusambandsins sem samkvŠmt Rˇmarsamningnum fer me­ lagasetningarvaldi­ hva­ sjßvar˙tveg sambandsins var­ar og ■ar dugir aukinn meirihluti til ßkvar­anat÷ku. Aukinn meirihluti vÝsar til 73,9% atkvŠ­a innan rß­herrarß­sins, e­a 255 atkvŠ­a af 345.

GrÝ­arlegir styrkir til sjßvar˙tvegs

Sjßvar˙tvegur innan Evrˇpusambandsins er rekinn me­ ÷­rum formerkjum en ■ekkist hÚr ß landi. Atvinnugreinin sem heild er ˇar­bŠr og nřtur grÝ­arlegra styrkja. ═ j˙lÝ 2008 var tilkynnt a­ styrkir ESB til sjßvar˙tvegs nŠstu ■rj˙ ßr nŠmu 340 millj÷r­um krˇna (2 millj÷r­um evra). ═slenskur sjßvar˙tvegur er ar­bŠr atvinnugrein, ßn rÝkisstyrkja ■ar sem menn standa ßbyrgir ger­a sinna.

Brottkast uppßlagt af ESB

Sjˇm÷nnum innan Evrˇpusambandsins er beinlÝnis uppßlagt a­ stunda brottkast. Reglurnar banna a­ fiski sem ekki er kvˇti fyrir sÚ landa­. Ůa­ sama gildir um fisk sem ekki uppfyllir kr÷fur um lßgmarksstŠr­. Tali­ er a­ Skotar einir henda ßrlega fiski a­ ver­mŠti sj÷ milljar­a krˇna (40 millj. punda). HÚr ß landi er brottkast banna­ me­ l÷gum.

Kvˇtahopp ľ ar­urinn ˙r landi

KŠmi til a­ildar a­ Evrˇpusambandinu yr­um vi­ a­ laga l÷g okkar og reglur a­ l÷gum sambandsins, ekki ÷fugt. Ůetta hafa Bretar t.d. fengi­ a­ reyna Ý barßttu sinni vi­ svokalla­ kvˇtahopp en ■a­ er eitt ■eirra vandamßla sem glÝmt er vi­ innan sjßvar˙tvegsstefnu Evrˇpusambandsins. Me­ kvˇtahoppi nřta ˙tger­ir glufur Ý reglum til a­ skrß skip sÝn Ý ÷­rum l÷ndum sambandsins en eigin heimalandi til ■ess a­ komast yfir aflaheimildir annars a­ildarrÝkis.

MikilvŠgt er a­ tryggja a­ ar­ur af nřtingu au­linda ver­i eftir Ý Ýslensku samfÚlagi. Til a­ verja ■ß samfÚlagslegu hagsmuni eru l÷g sem heimila ekki a­ erlendir a­ilar eignast meirihluta Ý Ýslenskum sjßvar˙tvegsfyrirtŠkjum. KŠmi til a­ildar a­ Evrˇpusambandinu hÚldu ■essi lagaßkvŠ­i ekki. Ůar me­ vŠri engin trygging fyrir ■vÝ a­ ar­ur af sjßvar˙tvegi hÚldist Ý Ýslensku efnahagskerfi.

NeikvŠ­ur grei­sluj÷fnu­ur vi­ ESB

Beinn fjßrhagslegur ßvinningur ═slands af a­ild a­ Evrˇpusambandinu yr­i enginn. SamkvŠmt skřrslu Evrˇpunefndar forsŠtisrß­uneytisins frß 2007 myndu beinar grei­slur ═slands til ESB umfram tekjur nema 2,5 - 5 millj÷r­um krˇna. A­ildarrÝki ESB hafa a­ jafna­i greitt 1,07% af vergum ■jˇ­artekjum ßrlega til sambandsins. A­ hßmarki getur ■etta hlutfall or­i­ 1,24%. SÚ horft til ßrsins 2005 hef­i ═sland greitt 10,5 milljar­a krˇna til sambandsins.

Tollasamningar fÚllu ˙r gildi

L═┌ a­hyllist vi­skiptafrelsi og leggur ßherslu ß nau­syn gˇ­ra samskipta vi­ rÝki Evrˇpusambandsins jafnt sem ÷nnur, n˙ sem fyrr. Ef til a­ildar a­ Evrˇpusambandinu kŠmi fÚllu ni­ur n˙gildandi tollar ß ˙tfluttar sjßvarafur­ir til a­ildarrÝkja ESB en samtÝmis fÚllu ˙r gildi allir tvÝhli­a tollasamningar ═slands vi­ rÝki utan sambandsins.“

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri frÚttir

Kolbeinn ┴rnason: Ë■arfi a­ rŠ­a frekar vi­ ESB vegna afst÷­u Brusselmanna Ý sjßvar­˙tvegsmßlum - tvŠr Evrˇpu­skřrslur sty­ja sjˇnarmi­ L═┌

Kolbeinn ┴rnason, framkvŠmda­stjˇri Lands­sambands Ýslenskra ˙tvegs­manna (L═┌) segir a­ Ý tveimur nřlegum Evrˇpu­skřrslum, frß HagfrŠ­i­stofnun H═ og Al■jˇ­a­mßla­stofnun H═, komi fram r÷k sem sty­ji ■ß afst÷­u L═┌ a­ ═sland eigi a­ standa utan ESB. Ůß segir hann ˇ■arfa a­ ganga lengra Ý vi­rŠ­um vi­ ES...

Nor­urslˇ­ir: Risastˇrir ÷skuhaugar fastir Ý Ýs?

Rannsˇknir benda til a­ hlřnun jar­ar og s˙ brß­nun hafÝss, sem af henni lei­ir geti losa­ um 1 trilljˇn ˙rgangshluta ˙r plasti, sem hafi veri­ hent Ý sjˇ og sitji n˙ fastir Ý Ýsbrei­um ß Nor­urslˇ­um. Ůetta segja rannsakendur a­ geti gerzt ß einum ßratug. Me­al ■ess sem rannsˇknir hafa leitt Ý ljˇs er a­ slÝkir ÷skuhaugar sÚu a­ myndast ß Barentshafi.

Ůřzkaland: Merkel segir ESB ekki bandalag um fÚlagslega ■jˇnustu

Angela Merkel liggur n˙ undir har­ri gagnrřni fyrir ummŠli, sem h˙n lÚt falla, n˙ nokkrum d÷gum fyrir kosningar til Evrˇpu­■ingsins ■ess efnis a­ Evrˇpu­sambandi­ vŠri ekki „socialunion“ e­a bandalag um fÚlagslega ■jˇnustu.

Holland: ┌tg÷nguspßr benda til a­ Frelsis­flokkur Wilders tapi fylgi

┌tg÷nguspßr, sem birtar voru Ý Hollandi Ý gŠrkv÷ldi benda til a­ Frelsis­flokkur Geert Wilders muni tapa fylgi Ý kosningunum til Evrˇpu­■ingsins sem hˇfust Ý gŠrmorgun og a­ ■ingm÷nnumhans ß Evrˇpu­■inginu fŠkki um tvo en ■eir hafa veri­ fimm. Ůetta gengur ■vert ß spßr um uppgang flokka lengst til hŠgri Ý ■eim kosningum.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS