Mßnudagurinn 24. september 2018

John Major: ESB mun ˇhjßkvŠmilega breytast - Bretar eiga a­ nota tŠkifŠri­ til a­ sŠttast innbyr­is me­ nřjum a­ildarskilmßlum


17. september 2012 klukkan 14:13
John Major

John Major, fyrrverandi forsŠtisrß­herra Breta, rita­i grein Ý The Sunday Telegraph hinn 16. september til a­ minnast ■ess a­ ■ß voru 20 ßr li­in frß ■vÝ a­ Bretar neyddust til a­ segja sig ˙r gjaldmi­lasamstarfi ESB-rÝkjanna, ERM. Hann segir a­ ■vÝ hafi fylgt pˇlitÝskar hamfarir sem v÷rpu­u l÷ngum og illvÝgum skugga yfir rÝkisstjˇrn ═haldsflokksins sem hann leiddi ß ■eim tÝma. Klofningur hafi or­i­ innan ═haldsflokksins og harka hlaupi­ Ý bitrar deilur innan flokksins um st÷­u Bretlands Ý Evrˇpu, umbur­arlyndi hafi horfi­ Ý flokknum og flokkshollustan, leynivopn hans til ■essa, or­i­ a­ engu. Eftirleikurinn hafi geti­ af sÚr fleiri go­s÷gur en Grikkir ß sÝnum tÝma.

Hann fer yfir a­draganda a­ildar Breta a­ ERM og segir s÷gu mßlsins frß sÝnum sjˇnarhˇli. Hann segir a­ mist÷k eins og ger­ voru Ý mßlinu hverfi ekki ˙r huga ■eirra sem hlut ßttu a­ mßli. Hann segist hafa ßkve­i­ a­ segja af sÚr ßri­ 1992 en samstarfsmenn og vinir hafi hvatt sig til a­ sitja ßfram, hann hafi gert ■a­ en aldrei sannfŠrst um a­ ■a­ hafi veri­ rÚtt hjß sÚr. N˙ sÚ ■etta allt a­ baki og fßi sinn sess Ý s÷gunni. Hin pˇlitÝska arfleif­ birtist hins vegar Ý erfi­um umrŠ­um um Evrˇpumßlin.

Ůß segir John Major:

„Brřn ˙rlausnarefni bÝ­a Ý Evrˇpu. Hugsjˇnin um Evrˇpusambandi­ er g÷fug: raunveruleikinn er annar. A­ilana greinir ß um krÝsuna ß evru-svŠ­inu, fjßrlagahalla, stjˇrn ß se­labankanum, kjarnorkuver og marga ■Štti al■jˇ­amßla. Ůetta er samband a­ nafninu til en ekki ■egar kemur a­ stefnum÷rkun.

Fyrir r˙mum 20 ßrum ßkva­ Úg a­ ganga ekki Ý evru-samstarfi­. ╔g ger­i ■a­ me­ vÝsan til flˇkinna raka, augljˇsasta ßstŠ­an var a­ Úg taldi a­ myntsamstarf ßn rÝkisfjßrmßlasamstarfs gengi ekki upp efnahagslega. A­rir evrˇpskir lei­togar voru annarrar sko­unar. Ůeir litu ß evruna sem pˇlitÝskt forgangsmßl. Vi­ sjßum n˙ aflei­ingar ■ess a­ velja frekar stjˇrnmßl en efnahagsmßl.

Tekist hefur a­ verja evruna til skamms tÝma me­ gÝfurlegu fjßrmagni. Ekkert hefur hins vegar veri­ gert til a­ leysa vandann sem a­ baki břr: hvernig er unnt a­ tryggja samb˙­ mßttlausra hagkerfa vi­ hli­ ÷flugra hagkerfa innan sama myntsvŠ­is?

Sannleikurinn er einfaldur, ■a­ er ekki unnt til langframa: til a­ halda lÝfi ver­a mßttlausu hagkerfin a­ styrkjast. Breyting Ý ■ß ßtt krefst hins vegar fjßrstu­nings til langs tÝma og ■ß er einnig ˇhjßkvŠmilegt a­ grÝpa til erfi­ra a­ger­a eins og launalŠkkunar til a­ bŠta samkeppnisst÷­u. Ůa­ ver­ur aldrei au­velt nÚ fljˇtlegt og kann ef til vill alls ekki a­ takast. RÝkin sem eru Ý hˇpi lßnveitenda ver­a a­ ßtta sig ß a­ ekki er unnt a­ krefjast endalauss ni­urskur­ar: sÚ of ■ungra byr­a krafist kunna opin lř­rŠ­isrÝki ekki a­ standa undir ■eim. RÚtt er a­ minnast ■ess a­ Grikkland, ═talÝa, Port˙gal og Spßnn eiga sÚr ekki langa s÷gu sem lř­rŠ­isrÝki e­a sem full■rosku­ lř­rŠ­isrÝki.

Atbur­ir ß evru-svŠ­inu nßlgast ■a­ stig a­ ekki ver­i haldi­ ßfram ß s÷mu braut. Enginn veit me­ vissu hva­ gerist nŠst en ■ˇ mß sjß ˙tlÝnur framtÝ­arinnar. ╔g břst vi­ a­ evru-svŠ­i­ ver­i Ý stˇrum drßttum ˇbreytt. ┴form Ůjˇ­verjar um dřpri samruna ľ til rÝkisfjßrmßlasambands og sambandsrÝkisskipan - munu ganga eftir en mj÷g hŠgt. ┴ ■essum bi­tÝma ver­ur v÷xtur evru-svŠ­isins brenndur af ˇvissu og rß­leysi.

Sum evru-rÝkju kunna a­ segja skili­ vi­ vegfer­ina Ý ßtt til sambandsrÝkis anna­hvort vegna efnahagslegs veikleika e­a pˇlitÝsks viljaleysis til a­ fella mikilvŠgar ßkvar­anir undir sameiginlega stjˇrn. RÝkin sem eftir ver­a ľ nři innri kjarninn ˗ munu tengjast nßnari b÷ndum, falla betur saman, ver­a meira Ý Štt vi­ sambandsrÝki, meira sjßlfum sÚr nˇg og ˗ ■a­ sem rŠ­ur ˙rslitum ˗ ■au munu breyta framvindu alls Evrˇpusambandsins. Vi­ [Bretar] ver­um ekki hluti af innri kjarna. Vi­ viljum ■a­ ekki heldur. Ůa­ mundi ganga gegn s÷gu okkar, tilfinningum okkar og hagsmunum okkar. Sta­a okkar mun breytast vegna ■ess a­ sta­a ■eirra breytist.

Breytingarnar undir stjˇrn Ůjˇ­verja eru svo dj˙pstŠ­ar a­ ekki er unnt a­ lauma ■eim Ý gegn me­ feluleik. ┴hrifanna mun gŠta hjß hverri ESB-■jˇ­. Me­ dřpkandi samruna ver­um vi­ ekki hinir einu sem leitumst eftir a­ skapa tr˙ver­ugt skipulag utan sambandsrÝkis-kjarnans en innan sameiginlegs marka­ar og ESB Ý heild. Sßttmßli ľ sem krefst einrˇma sam■ykkis ľ kann a­ reynast nau­synlegur.

Vi­ ver­um a­ setja okkur skřr markmi­. Enginn helstu stjˇrnmßlaflokkanna vill segja skili­ vi­ ESB. ═ heimi ■ar sem samvinna ver­ur sÝfellt meiri vŠri ■a­ ÷fug■rˇun: rˇmantÝskt glaprŠ­i. Breskir kjˇsendur vilja hins vegar ekki taka upp evru. Um fyrirsjßanlega framtÝ­ er mikill meirihluti andvÝgur ■vÝ ■ˇtt hinir forsjßlu vilji ekki loka dyrunum Ý eitt skipti fyrir ÷ll ˗ a­stŠ­ur ver­a ef til vill aldrei til uppt÷ku, jafnvel Ý augum ■eirra sem vilja sko­a allt me­ opnum huga. H˙n ver­ur ekki ß me­an Úg lifi.

Mˇtist sameina­ur evru-kjarni lei­ir ■a­ til grundvallarbreytinga. ŮŠr kunna a­ ver­a skref fyrir skref og taka m÷rg ßr en frßleitt er a­ efast um ßhrif ■eirra. Vi­ ■etta ver­a einnig til tŠkifŠri. Geti innri kjarnarÝkin breytt tengslum sÝnum vi­ ESB Ý heild ß rˇttŠkan hßtt kann rÝkjum utan kjarnans a­ ■ykja e­lilegt a­ gera hi­ sama. Unnt er a­ komast a­ mßlami­lun. ═ meira en hßlfa ÷ld hafa tengslin vi­ Evrˇpu skapa­ vandrŠ­i Ý breskum stjˇrnmßlum. TŠkifŠri­ til a­ leysa ■au ß ■ann hßtt a­ falli betur a­ hagsmunum okkar og tilfinningum er ß nŠsta leiti.

UmrŠ­urnar um Evrˇpu hafa Ý of m÷rg ßr stjˇrnast meira af tilfinningahita en raunsŠju mati ľ og aldrei hefur skort hinn mesta illvilja. N˙ er tÝmi til ■ess kominn a­ kanna sta­reyndir af nßkvŠmni og taka upplřsta ßkv÷r­un ß grundvelli ■eirra. FramtÝ­ okkar allra er Ý h˙fi.“

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri frÚttir

Kolbeinn ┴rnason: Ë■arfi a­ rŠ­a frekar vi­ ESB vegna afst÷­u Brusselmanna Ý sjßvar­˙tvegsmßlum - tvŠr Evrˇpu­skřrslur sty­ja sjˇnarmi­ L═┌

Kolbeinn ┴rnason, framkvŠmda­stjˇri Lands­sambands Ýslenskra ˙tvegs­manna (L═┌) segir a­ Ý tveimur nřlegum Evrˇpu­skřrslum, frß HagfrŠ­i­stofnun H═ og Al■jˇ­a­mßla­stofnun H═, komi fram r÷k sem sty­ji ■ß afst÷­u L═┌ a­ ═sland eigi a­ standa utan ESB. Ůß segir hann ˇ■arfa a­ ganga lengra Ý vi­rŠ­um vi­ ES...

Nor­urslˇ­ir: Risastˇrir ÷skuhaugar fastir Ý Ýs?

Rannsˇknir benda til a­ hlřnun jar­ar og s˙ brß­nun hafÝss, sem af henni lei­ir geti losa­ um 1 trilljˇn ˙rgangshluta ˙r plasti, sem hafi veri­ hent Ý sjˇ og sitji n˙ fastir Ý Ýsbrei­um ß Nor­urslˇ­um. Ůetta segja rannsakendur a­ geti gerzt ß einum ßratug. Me­al ■ess sem rannsˇknir hafa leitt Ý ljˇs er a­ slÝkir ÷skuhaugar sÚu a­ myndast ß Barentshafi.

Ůřzkaland: Merkel segir ESB ekki bandalag um fÚlagslega ■jˇnustu

Angela Merkel liggur n˙ undir har­ri gagnrřni fyrir ummŠli, sem h˙n lÚt falla, n˙ nokkrum d÷gum fyrir kosningar til Evrˇpu­■ingsins ■ess efnis a­ Evrˇpu­sambandi­ vŠri ekki „socialunion“ e­a bandalag um fÚlagslega ■jˇnustu.

Holland: ┌tg÷nguspßr benda til a­ Frelsis­flokkur Wilders tapi fylgi

┌tg÷nguspßr, sem birtar voru Ý Hollandi Ý gŠrkv÷ldi benda til a­ Frelsis­flokkur Geert Wilders muni tapa fylgi Ý kosningunum til Evrˇpu­■ingsins sem hˇfust Ý gŠrmorgun og a­ ■ingm÷nnumhans ß Evrˇpu­■inginu fŠkki um tvo en ■eir hafa veri­ fimm. Ůetta gengur ■vert ß spßr um uppgang flokka lengst til hŠgri Ý ■eim kosningum.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS