Mi­vikudagurinn 13. desember 2017

Allur vindur ˙r ESB-stefnu Samfylkingar­innar - vill ekki halda ßfram vi­rŠ­um vi­ ESB nema sam■ykkt sÚ Ý ■jˇ­ar­atkvŠ­a­grei­slu


22. mars 2015 klukkan 14:55

Landsfundur Samfylkingarinnar ßlykta­i hinn 21. mars 2015 um ESB-mßl ß ■ann veg sem aldrei hefur veri­ gert ß­ur frß ■vÝ a­ flokkurinn var stofna­ur ßri­ 2000. ═ ßlyktuninni n˙ segir a­ Samfylkingin vilji a­ ═slendingar fßi, sem fyrst, a­ taka um ■a­ ßkv÷r­un Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu hvort a­ildarvi­rŠ­um vi­ Evrˇpusambandi­ ver­i haldi­ ßfram. ═ ■essu felst stefnubreyting sem rekja mß til reynslunnar af hinni misheppnu­u ESB-umsˇkn sem flokkurinn bar­ist fyrir og var­ a­ veruleika ßri­ 2009.

═ sam■ykkt landsfundarins felst a­ Samfylkingin felst ß ■a­ sem var eitur Ý beinum Jˇh÷nnu Sigur­ardˇttur forsŠtisrß­herra og Íssurar SkarphÚ­insson utanrÝkisrß­herra Ý j˙lÝ 2009 ■egar ■au t÷ldu hŠttu ß a­ meirihluti al■ingis mundi sam■ykkja till÷gu sjßlfstŠ­ismanna um a­ ekki yr­i sˇtt um a­ild a­ ESB nema ■jˇ­in sam■ykkti Ý atkvŠ­agrei­slu.

Ůegar greidd voru atkvŠ­i um mßli­ 16. j˙lÝ 2009 stˇ­ Jˇhanna utan ■ingsalar og kalla­i ■ingmenn ˙r VG sem ■ˇttu ekki sterkir Ý ESB-tr˙nni fyrir sig og hˇta­i ■eim stjˇrnarslitum sam■ykktu ■eir till÷gu sjßlfstŠ­ismanna.

Tillaga sjßlfstŠ­ismanna var ■essi:

„Al■ingi ßlyktar a­ fela rÝkisstjˇrninni a­ efna til ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu um hvort ═sland skuli sŠkja um a­ild a­ Evrˇpusambandinu. Skal ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slan fara fram hi­ allra fyrsta og eigi sÝ­ar en innan ■riggja mßna­a frß sam■ykkt till÷gu ■essarar. Ver­i a­ildarumsˇkn sam■ykkt Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu skal rÝkisstjˇrnin leggja inn umsˇkn um a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu.“

Tillagan var felld me­ 32 atkvŠ­um gegn 30 ľ me­ till÷gunni greiddu fimm ■ingmenn VG atkvŠ­i, ■rÝr eru ekki lengur ß ■ingi: Atli GÝslason, Gu­frÝ­ur Lilja GrÚtarsdˇttir og Jˇn Bjarnason; einn er genginn Framsˇknarflokkinn ┴smundur Einar Da­ason en Lilja Rafney Magn˙sdˇttir situr enn ß ■ingi fyrir VG. Ůß studdu ■rÝr ■ingmenn Borgarahreyfingarinnar till÷guna: Birgitta Jˇnsdˇttir, MargrÚt Tryggvadˇttir og ١r Saari ľ MargrÚt og ١r eru ekki lengur ß ■ingi. Fjˇr­i ■ingma­ur Borgarahreyfingarinnar, Ůrßinn Bertelsson, sem sÝ­ar gekk Ý VG, studdi rÝkisstjˇrnina Ý mßlinu og ■a­ ger­i auk ■ess einn ■ingma­ur Framsˇknarflokksins, Siv Fri­leifsdˇttir, sem situr ekki lengur ß ■ingi.

Samfylkingin hefur skipa­ sÚr Ý forystu fyrir a­ild a­ ESB og er gjarnan rŠtt um flokkinn sem „einsmßls-flokk“ vegna ■ess. HÚr fyrir ne­an er ESB-stefna flokksins rakin frß fyrsta landsfundi hans eftir stofnfundinn sem var ßri­ 2000. Eins og ■essi samantekt ber me­ sÚr ur­u ■ßttaskil me­ sam■ykktinni ß sÝ­asta fundi 21. mars 2015, er greinilega allur vindur ˙r stefnu flokksins og ekki er lengur minnst ß evruna sem bjargvŠtt. Ůß bera sam■ykktirnar einnig me­ sÚr a­ ß vettvangi Samfylkingarinnar hafa menn aldrei komi­ sÚr saman um samningsmarkmi­ gagnvart ESB eins og Štlunin var ß fyrstu stigum mßlsins.

Fyrir ne­an dagsetningar birtast kaflar ˙r ßlyktunum ■ess landsfundar sem lauk ■ann dag sem geti­ er Ý millifyrirs÷gninni.

18. nˇvember 2001

═ tengslum vi­ landsfundinn hefur flokkurinn n˙ gert Evrˇpu˙ttekt ■ar sem kostir og gallar a­ildar eru vegnir og metnir og lřst ■eim markmi­um sem ═sland Štti a­ setja sÚr ß řmsum svi­um, ef og ■egar til greina kŠmi a­ sŠkja um a­ild. Samfylkingin hefur haft a­ markmi­i a­ gangast fyrir EvrˇpuumrŠ­u sem byggist ß efnislegri umfj÷llun um sta­reyndir en ekki upphrˇpunum, gÝfuryr­um og fyrirfram gefinni ni­urst÷­u. Landsfundurinn leggur ßherslu ß a­ haldi­ ver­i ßfram me­ EvrˇpuumrŠ­u ß ■essum grunni og leita­ eftir samrß­i og sko­anaskiptum vi­ verkalř­shreyfinguna, samt÷k atvinnulÝfsins og ÷nnur hagsmunasamt÷k, me­ ■a­ a­ markmi­i a­ skapa sřn ß Evrˇpumßlin sem ß hljˇmgrunn me­al meiri hluta ■jˇ­arinnar. ═ ■essu ljˇsi mun Samfylkingin n˙ ■egar taka Evrˇpu˙ttekt flokksins til umfj÷llunar ß almennum fundum vÝtt og breitt um landi­, ■ar sem flokksm÷nnum og stu­ningsm÷nnum flokksins gefst fŠri ß a­ taka ■ßtt Ý ■eirri umrŠ­u sem hafin hefur veri­ innan Samfylkingarinnar. Ůannig fß flokksmenn allir tŠkifŠri til a­ gaumgŠfa ÷ll r÷k me­ og ß mˇti a­ild a­ Evrˇpusambandinu og fß s÷mu innsřn og ■eir sem gerst til ■ekkja. Landsfundurinn sam■ykkir a­ ■essu ferli lj˙ki me­ almennri pˇstkosningu um afst÷­u flokksmanna til a­ildarumsˇknar a­ Evrˇpusambandinu. Mi­a­ ver­i vi­ a­ ■essi kosning fari fram ß ßrinu 2002. Me­ ■eim hŠtti munu flokksmenn allir ßkve­a me­ hverjum hŠtti spurningin um a­ildarumsˇkn a­ Evrˇpusambandinu ver­i sett ß dagskrß.

2. nˇvember 2003

Samfylkingin ßkva­ ß stofnfundi sÝnum vori­ 2000 a­ gera heildstŠ­a ˙ttekt um tengsl ═slands og Evrˇpusambandsins. ┴ grunni vÝ­tŠkra upplřsinga tˇk sÝ­an almennur flokksfÚlagi Ý Samfylkingunni ßkv÷r­un Ý s÷gulegri kosningu hausti­ 2002 um a­ setja a­ildarumsˇkn a­ Evrˇpusambandinu ß stefnuskrß flokksins ß grundvelli skilgreindra samningsmarkmi­a. ═ ljˇsi ßhrifaleysis og einstakra millirÝkjamßla ver­ur Š ljˇsara a­ erfitt ver­ur a­ byggja ß EES-samningnum til framb˙­ar.

Samfylkingin mun ■vÝ stofna sÚrstakan 9 manna mßlefnahˇp um Evrˇpumßl sem m.a. sko­i ßvinning ═slands af a­ild a­ Evrˇpusambandinu, skilgreini hver helstu samningsmarkmi­ eigi a­ vera vi­ a­ildarumsˇkn, meti st÷­u EFTA og EES- samningsins og greini ßhrif evrunnar ß Ýslenskt efnahagslÝf.

22. maÝ 2005

Brei­a samst÷­u ■arf a­ skapa me­al ■jˇ­arinnar um samningsmarkmi­ sem lßti­ ver­i reyna ß Ý a­ildarvi­rŠ­um vi­ Evrˇpusambandi­. Ni­urst÷­urnar ver­i lag­ar undir ■jˇ­aratkvŠ­i.

14. aprÝl 2007

Samfylkingin vill a­ utanrÝkisstefna ■jˇ­arinnar ver­i mˇtu­ Ý ljˇsi ■jˇ­arhagsmuna og sÚ sŠmandi sjßlfstŠ­ri ■jˇ­. Sˇtt ver­i um a­ild a­ Evrˇpusambandinu og a­ildarvi­rŠ­ur hafnar. Unni­ ver­i a­ vÝ­tŠkri samst÷­u um samningsmarkmi­ og ni­urst÷­ur bornar um ■jˇ­aratkvŠ­i.

29. mars 2009

Fyrsta verkefni nřrrar rÝkisstjˇrnar er a­ skapa ■jˇ­arsßtt um ßbyrga efnahagsstjˇrn. Li­ur Ý ■vÝ er a­ hefja sem fyrst a­ildarvi­rŠ­ur vi­ Evrˇpusambandi­ og leggja a­ ■eim loknum samningsni­urst÷­u fyrir ■jˇ­aratkvŠ­i. A­ vi­rŠ­um vi­ ESB skal koma samrß­shˇpur hagsmunaa­ila, ■ar ß me­a fulltr˙ar atvinnuveganna og launafˇlks, samtaka sveitarfÚlaga og umhverfis- og jafnrÚttissamtaka.

Samfylkingin mun Ý vi­rŠ­um tryggja grundvallarhagsmuni atvinnuveganna, sÚrstaklega Ýslensks sjßvar˙tvegs og landb˙na­ar, og standa v÷r­ um nßtt˙ruau­lindir landsins. H˙n mun hefja ■egar Ý sta­ undirb˙ning a­ gjaldmi­laskiptum.

Umsˇkn um a­ild a­ ESB og undirb˙ningur a­ uppt÷ku Evru mun styrkja efnahag heimilanna og fyrirtŠkja Ý landinu ■ar sem gengi krˇnunnar er lÝklegt til a­ styrkjast og vextir a­ lŠkka vegna bŠttra lßnskjara landsins erlendis.

Sta­a heimilanna mun batna verulega me­ Evrˇpusambandsa­ild ■ar sem matvŠlaver­, vaxtagj÷ld og almennar neysluv÷rur munu lŠkka auk ■ess sem ver­trygging leggst af me­ uppt÷ku nřs gjaldmi­ils. Full ■ßtttaka Ý samstarfi EvrˇpurÝkja mun auk ■ess tryggja ßframhaldandi fer­afrelsi, a­gang a­ menntastofnunum og vÝsindasamstarfi og a­gengi a­ stŠrsta vinnumarka­i og marka­ssvŠ­i heims. A­ild a­ Evrˇpusambandinu er lř­rŠ­ismßl sem mun bŠta rÚttarst÷­u launafˇlks og minnihlutahˇpa og styrkja ÷ryggi ■jˇ­arinnar.

Samfylkingin mun beita sÚr fyrir ■vÝ a­ a­ild feli Ý sÚr uppbyggingu fj÷lbreytts atvinnulÝfs ß landsbygg­inni me­ ■ßttt÷ku Ý bygg­astefnu sambandsins og tryggja a­komu sveitarfÚlaga a­ ßkva­anat÷ku um mßl sem ■au var­a. Evrˇpusambandsa­ild mun lei­rÚtta ■ann lř­rŠ­ishalla sem EES-samningurinn felur Ý sÚr og tryggja a­komu ═slendinga a­ setningu allra laga sem gilda ß landinu.

23. oktˇber 2011

A­ildarvi­rŠ­um ═slands vi­ Evrˇpusambandi­ mi­ar vel ßfram og nřleg framvinduskřrsla sřnir a­ ═slendingar eru ßgŠtlega Ý stakk b˙in til a­ takast ß vi­ ■a­ metna­arfulla verkefni a­ gerast fullgildir a­ilar a­ sambandinu. E­lilegur framgangur a­ildarvi­rŠ­na er jafnframt ˙rslitaatri­i og mikilvŠgt a­ Ý samningsger­inni ver­i ßfram l÷g­ ßhersla ß fagleg vinnubr÷g­, gagnsŠi Ý ßkvar­anat÷ku og ˇhß­a mi­lun upplřsinga. Markmi­i­ er a­ tryggja eins gˇ­an samning og kostur er Ý samrŠmi vi­ meginhagsmuni ═slands. Fyrirhuga­ar breytingar ß stefnu Evrˇpusambandsins Ý sjßvar˙tvegi og landb˙na­i eru fagna­arefni fyrir ═slendinga. LÝklegt er a­ breytingarnar munu au­velda samningavi­rŠ­ur Ý ■essum mikilvŠgu mßlaflokkum. A­ildarsamningurinn ver­i a­ endingu ver­i lag­ur Ý dˇm ■jˇ­arinnar.

3. febr˙ar 2013

Hagsmunir ═slands eru best trygg­ir me­ samvinnu innan fj÷l■jˇ­legra stofnana og bandalags ■jˇ­a. ═sland ß heima Ý samfÚlagi EvrˇpurÝkja og ß a­ hafa ßhrif eins og fullvalda ■jˇ­ sŠmir. Ůa­ er forgangsverkefni jafna­armanna a­ halda a­ildarvi­rŠ­um ßfram af fullri einur­ og leggja fullb˙inn samning Ý ■jˇ­aratkvŠ­i.

MillirÝkjavi­skipti landsins eru a­ langstŠrstum hluta vi­ a­rar Evrˇpu■jˇ­ir. A­ild a­ Evrˇpusambandinu og upptaka evru eru mikilvŠgasta skrefi­ Ý ßtt til efnahagslegs st÷­ugleika, hagvaxtar og betri rekstrarskilyr­a fyrir heimili og fyrirtŠki. Stefna a­ evru felur Ý sÚr afnßm fjßrmagnshafta, ver almenning fyrir aflei­ingum gengissveiflna, lei­ir af sÚr lŠgri vexti og vi­skiptakostna­ og grei­ir fyrir fjßrfestingum hÚr ß landi.

Losun fjßrmagnshafta ver­ur eitt af meginvi­fangsefnum nŠsta kj÷rtÝmabils. Ăskilegt er a­ nß ■verpˇlitÝskri samst÷­u um nau­synleg skref Ý ■vÝ verkefni, samhli­a vÝ­tŠkri samst÷­u um efnahagslegan st÷­ugleika og st÷­ugt gengi. Samfylkingin leggur fram var­a­a lei­ a­ lokamarkinu sem felur Ý sÚr inng÷ngu Ý ERM II-myntsamstarfi­ og sÝ­an uppt÷ku evru, Ý samvinnu vi­ Evrˇpusambandi­, Evrˇpska se­labankann og Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­inn.

21. mars 2015

[A]fnßm vi­skiptahindranna gagnvart nßgrannal÷ndum okkar sem nau­synlegum li­ Ý a­ tryggja Ýslensku atvinnulÝfi betra og samkeppnishŠfara starfsumhverfi. Vi­rŠ­ur um a­ild a­ ESB er hornsteinn ■eirrar stefnu.[ů]

AtvinnulÝfi­ ■arf st÷­ugan gjaldmi­il og vaxtastig sem er sambŠrilegt vi­ samkeppnisl÷ndin, ekki sÝst hinn mikilvŠgi al■jˇ­ageiri. ŮvÝ er brřnt a­ loki­ ver­i vi­rŠ­um um a­ild a­ Evrˇpusambandinu svo ■jˇ­in geti teki­ upplřsta afst÷­u til a­ildar.

Samfylkingin leggur ßherslu ß a­: ■jˇ­in fßi tŠkifŠri til a­ taka upplřsta afst÷­u til a­ildar a­ ESB ß grundvelli upplřsinga um ßhrif a­ildar ß Ýslenskt atvinnulÝf og ߊtlunar um hvernig tryggja megi st÷­ugleika Ýslensku krˇnunnar vi­ afnßm fjßrmagnshafta og ■ar til unnt er a­ taka upp evru Ý ■ßgu atvinnulÝfs og neytenda.[ů]

[A]­ efla umrŠ­u um ■ß m÷guleika sem opnast me­ a­ild a­ ESB hva­ var­ar ar­sama vinnslu sjßvarafur­a ß ═slandi. Me­ a­ild fŠst fullt tollfrelsi fyrir allar sjßvarafur­ir ß Evrˇpumarka­. A­ildin skapar lÝka ß­ur ˇ■ekkt tŠkifŠri til ˙tflutnings og nřsk÷punar fyrir Ýslenskan landb˙na­ enda valda h÷ft ß ═slandi ■vÝ a­ ekki er hŠgt a­ fß raunverulegan a­gang a­ ÷­rum m÷rku­um vegna gagnkvŠmnisreglna.[ů]

Samfylkingin vill a­ ═slendingar fßi, sem fyrst, a­ taka um ■a­ ßkv÷r­un Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu hvort a­ildarvi­rŠ­um vi­ Evrˇpusambandi­ ver­i haldi­ ßfram. Ůjˇ­in ß kr÷fu ß a­ fß fullger­an samning Ý hendur til sam■ykktar e­a synjunar Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu. [ů]

Hann [EES-samningurinn] nßlgast n˙ ■olm÷rk gagnvart innlendri stjˇrnskipan og jafnframt reynist sÝfellt erfi­ara a­ tryggja samrŠmdar reglur ß evrˇpska efnahagssvŠ­inu eftir ■vÝ sem stjˇrnskipan Evrˇpusambandsins breytist. FramtÝ­arsřn Samfylkingarinnar byggir ■vÝ ß fullri a­ild a­ Evrˇpusambandinu. H˙n styrkir Ý senn auki­ fullveldi Ýslensku ■jˇ­arinnar og ■jˇnar hagsmunum einstaklinga, fyrirtŠkja og umhverfis.

Bj. Bj.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleira Ý pottinum

Ůßttaskil - hlÚ ß ˙tgßfu Evrˇpu­vaktarinnar

Ůri­judaginn 27. aprÝl 2010 sß vefsÝ­an Evrˇpu­vaktin dagsins ljˇs. N˙ er komi­ a­ ■ßttaskilum. ┴ Evrˇpu­vaktinni hefur veri­ l÷g­ ßhersla ß mßlefni tengd Evrˇpu­sambandinu, ■rˇun evrˇpskra stjˇrnmßla og efnahagsmßla auk umrŠ­na hÚr ß landi um ■essi mßl og tengsl ═slands og Evrˇpu­sambandsins. Ůß hefu...

Easy-Jet fŠkkar fer­um London-Moskva um helming

Brezka flug­fÚlagi­ Easy-Jet hefur fŠkka­ fer­um ß fluglei­inni London-Moskva um helming. ┴stŠ­an er minnkandi eftirspurn og a­ s÷gn MoskvutÝ­inda eru ÷nnur al■jˇ­leg flugfÚl÷g a­ gera hi­ sama. Far■egum ß ■essari fluglei­ hefur fŠkka­ um 20% ■a­ sem af er ■essu ßri samanbori­ vi­ sama tÝma fyrir ßri. ┴stŠ­an er sta­a r˙blunnar og versnandi al■jˇ­leg samskipti vegna deilunnar um ┌kraÝnu.

Penginga■vŠtti fyrir al■jˇ­lega glŠpahringi ˇgnar bankakerfi Andorra

Athygli beinist a­ bankakerfinu Ý Andorra um ■essar mundir og yfirvofandi hruni ■ess.

PIMCO: Evru­svŠ­i­ ß sÚr ekki framtÝ­ a­ ˇbreyttu

Forsvarsmenn PIMCO, stŠrsta skuldabrÚfa­sjˇ­s heims, segja a­ evru­svŠ­i­ eigi sÚr ekki framtÝ­ nema evrurÝkin sameinist Ý eins konar „BandarÝkjum Evrˇpu“. ═ ■vÝ felst a­ s÷gn Daily Telegraph a­ a­ildarrÝkin afsali sÚr sjßlfstŠ­i sÝnu. Talsma­ur PIMCO bendir ß a­ veikur hagv÷xtur ß evru­svŠ­inu h...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS