Mi­vikudagurinn 17. j˙lÝ 2019

Leynd og blekking Ý ESB-vi­rŠ­um


Bj÷rn Bjarnason
25. maÝ 2010 klukkan 10:18

Fyrir helgi skřr­i Carl Bildt, utanrÝkisrß­herra SvÝ■jˇ­ar, frß ■vÝ ß vefsÝ­u sinni, a­ hann mundi hitta Íssur SkarphÚ­insson, utanrÝkisrß­herra ═slands, ß ˇformlegum fundi f÷studaginn 21. maÝ. ١tt ekki hafi enn veri­ skřrt frß fundinum ß vefsÝ­u utanrÝkisrß­uneytisins, er gengi­ a­ ■vÝ sem vÝsu, a­ rß­herrarnir hafi hist. Erindi Íssurar var a­ b˙a Ý haginn fyrir ESB-a­ildarumsˇkn ═slands, enda eru ■eir Bildt sÚrstakir ßhugamenn um, a­ h˙n hljˇti einhvers konar flřtime­fer­ hjß ESB.

NŠsti fundur lei­togarß­s EvrˇpusambandsrÝkja er 17. j˙nÝ nŠstkomandi og er ekki ˇlÝklegt, a­ ■eir Íssur og Bildt telji ■ann dag vel til ■ess fallinn, a­ ßkve­i­ ver­i a­ festa ═sland enn frekar Ý a­ildarneti ESB.

Hvar er a­ildarmßli­ statt n˙na?

Ef liti­ er ß vefsÝ­u utanrÝkisrß­uneytisins um a­ildarferli­ birtist ■essi lřsing:

„Greining ß l÷ggj÷f

Eitt fyrsta skref vi­ undirb˙ning a­ildarvi­rŠ­na er a­ greina l÷ggj÷f umsˇknarrÝkis Ý ■vÝ skyni a­ sjß hve miklu leyti h˙n er Ý samrŠmi vi­ l÷ggj÷f ESB. Markmi­ ■ess er a­ afmarka ■ß ■Štti sem vi­rŠ­ur ■urfa a­ beinast a­ og skapa grundv÷ll til a­ meta framgang vi­komandi rÝkis Ý a­l÷gun sinni a­ l÷ggj÷f ESB. A­ lokinni ■essari greiningu ver­ur til grunnur formlegra samningavi­rŠ­na og vi­komandi umsˇknarrÝki og a­ildarrÝki ESB mˇta og leggja fram samningsafst÷­u sÝna Ý ■eim mßlum sem eftir er a­ semja um. ESB mˇtar sÚr sameiginlega samningsafst÷­u ß grundvelli tillagna framkvŠmdastjˇrnar sambandsins.

Formlegar samningavi­rŠ­ur

Formlegar vi­rŠ­ur fara fram ß rÝkjarß­stefnum milli a­ildarrÝkja ESB og umsˇknarrÝkis. Vi­rŠ­urnar byggjast ß hinni sameiginlegu samningsafst÷­u sem a­ildarrÝkin hafa einrˇma sam■ykkt ß grunni tillagna framkvŠmdastjˇrnarinnar. A­ilar skiptast ß samningsafst÷­u ■ar til sameiginleg ni­ursta­a hefur nß­st ■annig a­ loka megi vi­rŠ­um me­ formlegum hŠtti, kafla fyrir kafla.

L÷ggj÷f Evrˇpusambandsins skiptist Ý 35 kafla og er sami­ um hvern ■eirra fyrir sig. Einrˇma sam■ykki a­ildarrÝkjanna ■arf til a­ hefja vi­rŠ­ur um hvern og einn kafla og a­ sama skapi til a­ lj˙ka ■eim. ═sland hefur ■egar teki­ upp stˇran hluta l÷ggjafar 22ja af 35 k÷flum lagaverks ESB Ý gegnum EES-samninginn frß 1994. Auk ■ess hefur lagaumhverfi ═slands veri­ a­laga­ ■ßttt÷ku Ý al■jˇ­legu samstarfi ß fleiri svi­um.“

N˙ er fyrsta ßfanga ■essa ferils loki­, ■a­ er greiningu ß l÷ggj÷f. ┴ hinn bˇginn er sß megingalli ß ■eim ■Štti af hßlfu ═slands, a­ samningsafsta­a ═slands hefur ekki veri­ mˇtu­. SÚ svo, hvÝlir sama leynd yfir samningsafst÷­unni af hßlfu utanrÝkisrß­uneytis ═slands og yfir fundi Íssurar og Bildts. Hverjir hafa komi­ a­ ■vÝ a­ mˇta ■essa afst÷­u? Hva­ felst Ý henni?

NŠsta stig hefst, eftir a­ lei­togarß­ ESB-rÝkjanna hefur einrˇma sam■ykkt „samningsafst÷­u“ sÝna. Spurningin n˙ er, hvort ■a­ ver­i gert 17. j˙nÝ. Ůegar Ý lřsingu utanrÝkisrß­uneytisins er tala­ um „rÝkjarß­stefnu“ af hßlfu ESB er vÝsa­ til ■ess, a­ formlega eiga ÷ll a­ildarrÝki ESB a­ild a­ vi­rŠ­unum vi­ ═sland, ■au geta ■vÝ hvert og eitt beitt sÚr gegn a­ildinni, ef svo ber undir. ═ framkvŠmd falla vi­rŠ­urnar vi­ ═slendinga undir framkvŠmdastjˇrn ESB.

═slenskir embŠttismenn og fulltr˙a ESB fara yfir hina 35 kafla Ý ESB-l÷ggj÷finni, sem umsˇknarrÝki­ ■arf a­ sam■ykkja. Eins og segir Ý lřsingu utanrÝkisrß­uneytisins er hver kafli tekinn til me­fer­ar fyrir sig og ■annig saxast smßtt og smßtt ß ■ß l÷ggj÷f ESB, sem krafist er, a­ umsˇknarrÝki­ geri a­ sinni.

Ůegar loki­ er yfirfer­ yfir kaflana, kemur a­ ■vÝ stigi, sem lřst er ß ■ennan veg ß vefsÝ­u utanrÝkisrß­uneytisins:

„Texti a­ildarsßttmßla undirb˙inn

A­ loknum samningavi­rŠ­um um hvern einstakan kafla tekur vi­ vinna er snřr a­ ■vÝ a­ yfirfŠra samningsni­urst÷­una Ý lagatexta. S˙ vinna fer fram Ý sÚrst÷kum vinnuhˇpi rß­herrarß­sins sem sÝ­an ber textann undir umsˇknarrÝki. Ůessi vinna fer Ý raun fram samhli­a samningavi­rŠ­um um a­ra kafla og bÝ­ur ■vÝ ekki heildarni­urst÷­u vi­rŠ­na. Ůegar ÷llum k÷flum hefur veri­ loka­ me­ ■essum hŠtti liggur a­ildarsamningur fyrir.“

Ůa­, sem ■arna er kalla­ „samningsni­ursta­a“ felst Ý ■vÝ, a­ fundin er lei­ til a­ laga Ýslensk l÷g ß hverju svi­i a­ ESB-l÷gum, svo a­ til ver­i nřr lagatexti, sem standist sÚrstakar kr÷fur, ESB.

Af ■essari lřsingu sÚst, hve frßleitt er a­ kenna a­ildarumsˇkn ═slands a­ ESB vi­ „k÷nnunarvi­rŠ­ur“ og lßta eins og ekkert mßl sÚ a­ sn˙a til baka, eftir af sta­ er fari­ og ■ß sÚrstaklega, eftir a­ lei­togarß­ ESB hefur teki­ afst÷­u sÝna. EmbŠttismannakerfi ESB lÝtur ■annig ß, a­ Ý ßkv÷r­un lei­togarß­sins felist fyrirmŠli til ■ess um, a­ ═sland ver­i a­ili a­ ESB.

Hi­ sama er a­ segja um embŠttismenn Ýslenska utanrÝkisrß­uneytisins. Ůeir lÝta ■annig ß, a­ ■eim hafi veri­ gefin fyrirmŠli um, a­ komast a­ sameiginlegri ni­urst÷­u me­ Brussel-valdinu. Ůa­ er markmi­ a­ildarumsˇknar.

ËvÝst er hva­ gerist ß nŠsta lei­togarß­sfundi ESB-rÝkjanna. Vi­ vitum ekki, hverju Bildt lofa­i Íssuri Ý ■vÝ efni. Hitt vitum vi­, a­ meirihluti ═slendinga er andvÝgur a­ild a­ ESB, eins og mßlum er n˙ hßtta­. Taki rÝkisstjˇrn ═slands ekki mi­ af ■vÝ heldur lßti h˙n sjßlf og embŠttismenn hennar, eins og ekkert sÚ e­lilegra en a­ ganga lengra inn Ý fa­m Brussel-valdsins, er vÝsvitandi fari­ gegn ■jˇ­arvilja og stundu­ blekkingarstarfsemi af ═slands hßlfu Ý Brussel.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS