Ůri­judagurinn 22. oktˇber 2019

EES-samningurinn lifir ľ rŠtt um a­ild Sviss


Bj÷rn Bjarnason
20. j˙lÝ 2010 klukkan 09:32

ËlÝklegt er, a­ ■eir, sem sinna EvrˇpufrŠ­um innan hßskˇla hÚr ß landi, stu­li a­ rannsˇknum ß ■vÝ, hverjir hafi flutt ■jˇ­inni ■ann bo­skap ß undanf÷rnum ßrum, a­ EES-samningurinn vŠri a­ falli kominn. Enginn vissi neitt um hann Ý h÷fu­st÷­vum ESB Ý Brussel. Ůeir, sem til hans ■ekktu, teldu samninginn bara til ˇ■urftar. Ef Nor­menn fŠru Ý Evrˇpusambandi­, vŠri samningurinn dau­adŠmdur.

Hvers vegna er ˇlÝklegt, a­ stjˇrnmßlafrŠ­ingar, sem kenna EvrˇpufrŠ­i, stu­li a­ slÝkum rannsˇknum? Einfalda svari­ er, a­ ■eir hafa sjßlfir oftar en einu sinni skipa­ sÚr Ý ■ann flokk, sem telur EES-samninginn ekki til framb˙­ar og raunar til ˇ■urftar frß sjˇnarhˇli embŠttismannakerfisins Ý Brussel.

EvrˇpufrŠ­ingarnir ß ═slandi eru ekki hinir einu, sem tala­ hafa ß ■ennan veg. Ůetta var einnig um nokkurt skei­ bo­skapur, sem barst frß utanrÝkisrß­uneytinu. ═ utanrÝkisrß­herratÝ­ Halldˇrs ┴sgrÝmssonar var gengi­ lengst af hßlfu rß­uneytisins vi­ a­ hallmŠla EES-samningnum og lřsa vi­ hve erfi­an kost ═slendingar byggju Ý Brussel vegna hans.

Tilgangur ■essa mßlflutnings var a­ b˙a Ý haginn fyrir ■ß sko­un, a­ ═slendingar yr­u a­ huga a­ a­ild a­ Evrˇpusambandinu, ■vÝ a­ annars Šttu ■eir ß hŠttu a­ einangrast enn meira. Ůegar rÝkisstjˇrn DavÝ­s Oddssonar ßkva­ sumari­ 2004 a­ setja ß laggirnar nefnd, skipa­a fulltr˙um allra flokka, til a­ kanna tengsl ═slands og Evrˇpusambandsins, var markmi­i­ a­ lagt skyldi mat ß samskiptin Ý ljˇsi EES-samningsins og Schengen-samstarfsins.

Einrˇma meginni­ursta­a Evrˇpunefndarinnar var skřr og afdrßttarlaus: EES- samningurinn hef­i sta­ist tÝmans t÷nn, hann vŠri sß grundv÷llur, sem samskipti ═slands og ESB bygg­ust ß og rÚtt vŠri a­ ■rˇa ßfram.

Frß ■vÝ a­ ■essi ni­ursta­a birtist snemma ßrs 2007, er ekki tala­ jafnilla um EES-samninginn og ß­ur, hvorki af EvrˇpufrŠ­ingum nÚ utanrÝkisrß­uneytinu. Rß­uneyti­ hefur hins vegar lßti­ undir h÷fu­ leggjast a­ hrinda till÷gum Evrˇpunefndarinnar um virkari EES-■ßttt÷ku ═slands Ý framkvŠmd.

Eftir a­ al■ingi sam■ykkti ESB-a­ildarumsˇkn ═slands 16. j˙lÝ 2009, hafa norsk stjˇrnv÷ld margÝtreka­, a­ samskipti Noregs og ESB muni ßfram byggjast ß EES-samningnum. Nor­menn muni ekki huga a­ ESB-a­ild ß nŠstu ßrum. ┴hrifamenn Ý norskum stjˇrnmßlum hvetja markvisst til ■ess, a­ ■jˇ­in sŠttist ß gˇ­a st÷­u sÝna gagnvart ESB ß grundvelli EES-samningsins.

Nor­menn hafa tvisvar sinnum hafna­ a­ild a­ ESB Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu. A­ řmsir skuli enn berjast fyrir ESB-a­ild Ý landinu, sannar, hve rangar ■Šr fullyr­ingar eru, a­ ■jˇ­aratkvŠ­agrei­sla um a­ildarsamning bindi Ý eitt skipti fyrir ÷ll enda ß a­ildarumrŠ­ur e­a kr÷fur um ESB-a­ild frß hˇpi sko­anamˇtandi ßhrifamanna. Sta­reynd er, a­ Ý Noregi eins og ß ═slandi eru og ver­a alltaf einhverjir, sem sŠtta sig aldrei vi­ a­ standa utan vi­ ESB.

Um ■a­ leyti sem Nor­menn og ═slendingar tˇku stefnu inn Ý EES, h÷fnu­u Svisslendingar EES-a­ild Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu (1992). Eftir ■a­ gengu Sviss og ESB til tvÝhli­a vi­rŠ­na um sameiginleg vi­fangsefni. N˙ hafa veri­ ger­ir meira en 120 tvÝhli­a samningar ß milli Sviss og ESB. 60 ˇlÝkar nefndir eru starfandi til a­ halda utan um samningana. Tekist er ß um ˇleyst l÷gfrŠ­ileg ßlitaefni og tŠknileg deilumßl ß pˇlitÝskum vettvangi Ý sta­ ■ess a­ vÝsa ■eim til ˙rlausnar eftir ums÷mdum lei­um hjß eftirlitsstofnunum og dˇmstˇlum.

Evrˇpusambandi­ sŠttir sig ekki vi­ hina ■ungu og flˇknu framkvŠmd ß samskiptum sÝnum vi­ Sviss. Innan svissneska stjˇrnkerfisins er umsřsla vegna ESB-mßla Ý■yngjandi. Ůß er erfitt og tÝmafrekt a­ finna ßrangursrÝka lei­ til a­ jafna ßgreining, eftir a­ hann fer inn ß hinn pˇlitÝska vettvang.

┴ sameiginlegum bla­amannafundi Ý Brussel 19. j˙lÝ rŠddu ■au Herman Van Rompuy, forseti ESB, og Doris Leuthard, forseti Sviss, nau­syn ■ess a­ ■rˇa samskipti ESB og Sviss ßfram og losa um h÷mlurnar, sem fylgja tvÝhli­a a­fer­inni Ý samskiptum ■eirra. Hvert er tali­ besta ˙rrŠ­i­? A­ Sviss ver­i a­ili a­ EES me­ takm÷rkunum, sem taki mi­ af svissneskum stjˇrnl÷gum og hef­um.

Enn hefur sannast, a­ EES-samningurinn lifir gˇ­u lÝfi. Hann mun a­eins styrkjast og samstarfi­ ß grundvelli hans, ef Sviss tengist honum ß einhvern hßtt. Hver getur tali­ ═slandi Ý kot vÝsa­, sitji ■a­ vi­ sama bor­ gagnavart ESB og Noregur, Sviss og Liechtenstein?

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS