Laugardagurinn 20. j˙lÝ 2019

Evru-a­ildarr÷kin eru haldlaus - rj˙fa ber a­l÷gunarferli­


Bj÷rn Bjarnason
22. j˙lÝ 2010 klukkan 10:47

Hinn einstŠ­i s÷gulegi atbur­ur ger­ist mi­vikudaginn 21. j˙lÝ, a­ ■řskur fjßrmßlarß­herra sat rÝkisstjˇrnarfund Ý h÷ll Frakklandsforseta Ý ParÝs og undir stjˇrn hans. Me­ ■ßttt÷ku sinni Ý rÝkisstjˇrnarfundinum vildi Wolfgang Schńuble ßrÚtta vilja ■řsku rÝksstjˇrnarinnar til a­ vinna me­ fr÷nskum stjˇrnv÷ldum a­ sameiginlegum a­ger­um gegn frekari efnahagslegum ˇf÷rum ß evru-svŠ­inu.

Ni­ursta­a fundarins var­ s˙, a­ Schńuble og Christine Lagarde, fjßrmßlarß­herra Frakklands, ritu­u sameiginlegt brÚf til Hermans Van Rompuys, forseta lei­togarß­s ESB, ■ar sem ■au hvetja til pˇlitÝskra refsia­ger­a gegn ■eim evru-rÝkjum, sem hva­ eftir anna­ brjˇti gegn sam■ykktum um st÷­ugleika og v÷xt ß evru-svŠ­inu. Jafnframt ■vÝ sem huga­ ver­i a­ slÝkum a­ger­um ver­i fyrsta tŠkifŠri nota­ til a­ setja refsißkvŠ­i Ý stofnsßttmßla ESB, sem til dŠmis svipti ■au rÝki atkvŠ­isrÚtti Ý rß­herrarß­i ESB, sem standist ekki kr÷fur um stjˇrn rÝkisfjßrmßla.

Wolfgang Schńuble er reynslumikill og virtur stjˇrnmßlama­ur Ý Ůřskalandi. Hann er fulltr˙i ■eirrar kynslˇ­ar ■řskra stjˇrnmßlamanna, sem var Ý forystu fyrir Vestur-Ůřskalandi ß sÝnum tÝma og vann a­ ■vÝ me­ Helmut Kohl, kanslara, a­ sameina Ůřskaland og koma ß evrunni. Ůřskir stjˇrnmßlamenn telja ■ßttt÷ku Ý Evrˇpusambandinu lei­ Ůřskalands til a­ ver­a lř­rŠ­islegt forystuafl Ý nřrri, fri­samlegri Evrˇpu. ═ ■eirri vi­leitni gegnir nßi­ samstarf vi­ Frakka lykilhlutverki.

Schńuble er sannfŠr­ur um nau­syn ■ess, a­ til ver­i sambandsrÝki Evrˇpu me­ auknum samruna ■eirra rÝkja, sem ßhuga hafi ß slÝku samstarfi. Ůrˇun og velgengni Ůřskalands sem sambandsrÝkis sÚ hin gˇ­a fyrirmynd Ý ■vÝ efni Ý Evrˇpu og BandarÝkin Ý Nor­ur-AmerÝku. Schńuble gerir sÚr hins vegar grein fyrir ■vÝ, a­ ■jˇ­fÚlagsger­, stjˇrnmßlavi­horf og hagsmunir Evrˇpu■jˇ­a eru ˇlÝkir og ■ess vegna sÚu ■Šr ekki endilega allar samstiga Ý evrˇpsku samruna■rˇuninni. Ůess vegna er hann mßlsvari ■ess, a­ stjˇrn- og a­ildarkerfi Evrˇpusambandsins sÚ sveigjanlegt og leyfi ■jˇ­um mismunandi tengingar vi­ innri marka­ Evrˇpu.

═slendingar fundu hagstŠ­a lei­ a­ innri marka­num me­ a­ildinni a­ evrˇpska efnahagssvŠ­inu (EES). Um hana rÝkir vÝ­tŠk sßtt me­al ■jˇ­arinnar. EES-samningurinn ■rˇast og breytist Ý tÝmans rßs. Hann hefur gert ═slendingum kleift a­ tengjast Schengen-samstarfinu um landamŠra- og l÷greglusamstarf. Ůß eru ═slendingar a­ilar a­ samstarfi ESB-rÝkja um rannsˇknir og vÝsindi, mennta- og menningarmßl.

Vi­horf ═slendinga til Evrˇpusambandsins sřnir, a­ ■jˇ­in vill ekki taka a­ildarst÷kki­. Me­ einhli­a a­ildarkr÷fum hefur Samfylkingin gerst sek um a­ rj˙fa Evrˇpugri­ me­al ■jˇ­arinnar ß ÷rlagatÝmum, ■egar kraftar stjˇrnmßlamanna Šttu a­ beinast a­ ÷­ru.

RÝkisstjˇrn ═slands ß a­ sjß sˇma sinn Ý ■vÝ a­ draga a­ildarumsˇknina a­ ESB til baka. ١tt ekki sÚ nema ßr li­i­, frß ■vÝ a­ h˙n var fram l÷g­, hefur svo miki­ og margt gerst ß vettvangi ESB, a­ a­eins af ■eim s÷kum eru full r÷k til ■ess a­ staldra vi­ og endurmeta st÷­una Ý samskiptum ═slands og ESB.

Hi­ sameiginlega brÚf fjßrmßlarß­herra Ůjˇ­verja og Frakka er til marks um ■ßttaskil innan ESB. ŮŠr snerta einmitt ■ann ■ßtt ESB-samstarfsins, sem helst er nota­ur til stu­nings a­ildarumsˇkn ═slands, st÷­u evrunnar og ■rˇun mßla ß evru-svŠ­inu. Refsia­ger­ir gegn einst÷kum evru-rÝkjum eru ekki anna­ en fyrsta skrefi­ til a­ gj÷rbreyta evrˇpska myntsamstarfinu, ■rengja ■ann kjarnahˇp rÝkja, sem treyst er fyrir evrunni og setja hin ß hli­arlÝnuna.

Ůeir, sem mŠla me­ ESB-a­ild af ■rß eftir evru Ý sta­ krˇnu, skulda ■jˇ­inni nř r÷k. Ůeim dugar ekki a­ tala um ═sland fyrir bankahrun. Ůeir ver­a a­ horfa ß st÷­una hÚr ß landi og innan ESB eins og h˙n er og byggja r÷k sÝn ß henni.

Af ■vÝ a­ evru-haldreipi­ er slitna­, hafa a­ildarsinnar ß ═slandi dregi­ sig inn Ý skel. Ůeir eru hŠttir mßlefnalegum r÷krŠ­um og treysta ■vÝ, a­ innra afl a­l÷gunarferlisins undir forystu ESB dugi mßlsta­ ■eirra til framdrßttar.

Er unnt a­ treysta ■essum m÷nnum fyrir ■vÝ a­ lei­a vi­rŠ­ur um Ýslenska hagsmuni vi­ ESB? A­ sjßlfs÷g­u ekki. Ůess vegna skiptir h÷fu­mßli a­ st÷­va a­l÷gunarferli­ tafarlaust.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS