Mßnudagurinn 18. nˇvember 2019

Gar­yrkja: finnska sÚrlausnin gildir ekki ß ═slandi


Bj÷rn Bjarnason
7. oktˇber 2010 klukkan 09:29

Refsistig eru mishß. Ůyngsta refsing felst Ý dau­adˇmi. Banna­ er a­ beita henni Ý Evrˇpu samkvŠmt mannrÚttindasßttmßlanum, sem kenndur er vi­ ßlfuna. N˙ hefur HagfrŠ­istofnun Hßskˇla ═slands komist a­ ■eirri ni­urst÷­u, a­ a­ild ═slands a­ ESB jafngildi ekki dau­adˇmi yfir Ýslenskri gar­yrkju. ┴ hinn bˇginn ber skřrsla stofnunarinnar me­ sÚr, a­ gar­yrkjubŠndur munu sŠta har­rŠ­i og ver­i a­ grÝpa til erfi­ra rß­stafana til a­ laga sig a­ erfi­um kr÷fum ESB.

HagfrŠ­istofnun kemst a­ ■essari ni­urst÷­u me­ samanbur­i vi­, hvernig finnsk gar­yrkja var­ ˙ti eftir a­ild Finnlands a­ ESB. Rannsˇkn ß st÷­u mßla Ý Finnlandi leiddi Ý ljˇs, a­ ■ar hef­i ESB ekki tekist a­ murka lÝfÝ­ ˙r finnskum gar­yrkjubŠndum. Er ■vÝ lřst sem nokkru afreki af hßlfu bŠndanna, a­ ■eir hafi ■rauka­ ■rßtt fyrir atl÷guna.

Sveinn Eldon, pistlah÷fundur hÚr ß Evrˇpuvaktinni, sem b˙settur er Ý Finnlandi, minnti ß ■a­ nřlega, a­ vi­horf innan ESB til grei­slu landb˙na­arstyrkja Ý einst÷kum rÝkjum ß rŠtur Ý sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni. Samstarfinu milli Ůjˇ­verja og Frakka, sem sÝ­ar leiddi til Evrˇpusambandsins, var komi­ ß fˇt til a­ ˙tiloka, a­ aftur yr­i strÝ­ ß meginlandi Evrˇpu. Hßa landb˙na­arstyrki til Frakka mß t˙lka sem Ýgildi strÝ­sska­abˇta. Hi­ sama gildir um ■ß sÚrlausn, sem Finnar fengu fyrir sinn landb˙na­. Finnar gßtu fŠrt fyrir ■vÝ r÷k, a­ ■eir hef­u ■ola­ meiri b˙sifjar Ý sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni en til dŠmis nßgrannar ■eirra SvÝar, sem ger­ust ESB-a­ilar Ý s÷mu stŠkkunarlotu og Finnar.

SÚrlausn Finna felst Ý ■vÝ, eins og segir Ý skřrslu hagfrŠ­istofnunar um gar­yrkjuna, a­ um 40% af styrkjum Ý finnskum landb˙na­i eru greiddir af ESB og 60% af finnska rÝkinu. Hinsvegar eru styrkir til gar­yrkjunnar nŠr einv÷r­ungu fjßrmagna­ir af finnska rÝkinu. Kostna­ur vi­ ni­urgrei­slur Ý gar­yrkjunni myndu ■vÝ falla a­ nŠr ÷llu leyti ß Ýslenska rÝki­ ef ═sland ger­ist a­ili a­ ESB og fengi sÚrlausn fyrir Ýslenska gar­yrkju eins og Finnar fyrir sÝna. A­ ═slendingar hafi or­i­ fyrir efnahagslegum b˙sifjum Ý sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni ß sama hßtt og Finnar, ver­ur hins vegar erfitt a­ sanna fyrir ESB-yfirv÷ldunum. Samningssta­an er ■vÝ ekki hin sama hÚr og Ý Finnlandi.

HagfrŠ­istofnun Hßskˇla ═slands rannsaka­i ekki vi­ ger­ skřrslu sinnar, hvers vegna Finnum tˇkst a­ fß ■essa sÚrlausn til a­ bjarga finnskri gar­yrkju undan dau­adˇmi af hßlfu ESB. Einfalda lei­in vi­ a­ skřra sÚrlausn Finna er a­ benda ß nor­lŠga hnattst÷­u lands ■eirra. Mßli­ er hins vegar flˇknara en ■etta. A­ baki sÚrlausn Finna b˙a pˇlitÝskar r÷ksemdir bygg­ar ß heitum tilfinningum vega ÷rlaga Finna Ý sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni.

Íssur SkarphÚ­insson, utanrÝkisrß­herra, hefur lřst sÚrlausn Finna Ý landb˙na­armßlum sem skÝnandi fordŠmi fyrir ■vÝ, a­ ═slendingar fengju sÚrlausn fyrir sjßvar˙tveg sinn ľ Íssuri er sama um ÷rl÷g Ýslensks landb˙na­ar. Ůessi r÷ksemd Íssurar reynist ■vÝ haldminni, sem mßli­ er sko­a­ nßnar. H˙n er Ý raun dau­adŠmd, ■egar ÷ll kurl koma til grafar.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Pistill

Bˇlgan vex en hja­nar samt

N˙ mŠla hagvÝsar okkur ■a­ a­ atvinnuleysi fari vaxandi og jafnframt a­ ver­bˇlgan fŠrist Ý aukana. Ůa­ er rÚtt a­ atvinnuleysi­ er a­ aukast og er ■a­ Ý takt vi­ a­ra hagvÝsa um minnkandi einkaneyslu, slaka Ý fjßrfestingum og fleira. Ůa­ er hinsvegar rangt a­ ver­bˇlgan sÚ a­ vaxa.

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS