Fimmtudagurinn 19. september 2019

H÷rmungar Ý Japan beina athygli a­ nor­urslˇ­um


Bj÷rn Bjarnason
15. mars 2011 klukkan 11:07

Enginn sÚr ß ■essari stundu fyrir aflei­ingar jar­skjßlftans mikla Ý Japan Ý sÝ­ustu viku. H÷rmungar vegna skjßlftans hafa teki­ ß sig nřja og hnattrŠna mynd me­ eldsvo­a og sprengingum Ý kjarnorkuverinu Ý Fukushima Ý um 200 km fjarlŠg­ frß Tokyˇ. Ëtti hefur gripi­ vegna hŠttu ß geislavirkni frß kjarnorkuverinu. Ëttinn hefur auki­ ß kvÝ­a vegna aflei­inga skjßlftans mikla. ١tt mikill jar­skjßlfti veki jafnan skelfingu vita menn a­ hann gengur yfir og vi­ taka a­ger­ir til bj÷rgunar og sÝ­an uppbyggingar. Kjarnorkuslysi­ er hins vegar ■ess e­lis a­ enginn veit hverjar ver­a aflei­ingar ■ess e­a hva­ best sÚ a­ gera til a­ breg­ast vi­ ■vÝ.

SÚ horft fram hjß mannlegum harmleik vegna jar­skjßlftans e­a tjˇni ß h˙sum og ÷­rum ver­mŠtum vegna flˇ­a, blasir vi­, a­ efnahagslÝf Ý Japan tekur n˙ ß sig nřja og gj÷rbreytta mynd. Ver­ hlutabrÚfa ß Nikkei-marka­num Ý Japan hefur lŠkka­ um 17% ß tveimur d÷gum og ßhrifa af ■essari lŠkkun er fari­ a­ gŠta vÝ­ar Ý Austur-AsÝu. Enginn veit hvenŠr botninum ver­ur nß­.

┴ri­ 2009 var 13 til 14% af rafmagni Ý heiminum framleitt me­ kjarnorku og meira en 150 kjarnorkukn˙in herskip hafa veri­ smÝ­u­. ═ desember 2009 voru 438 kjarnaklj˙far starfrŠktir ß j÷r­inni. BandarÝkjamenn framlei­a mest af rafmagni me­ kjarnorku e­a 19% af heildarneyslu sinni. Frakkar eiga hins vegar mest undir rafmagni frß kjarnorkuverum, 80% ßri­ 2006, ■ar eru 16 kjarnorkuver, hvert me­ m÷rgum kjarnaklj˙fum. Ůjˇ­verjar reka 17 kjarnorkuver. Innan Evrˇpusambandsins kemur 30% rafmagns frß kjarnorku.

Ůessar t÷lur lřsa Ý sjˇnhendingu hve kjarnorka skiptir miklu fyrir atvinnu- og efnahagslÝf helstu i­nrÝkja heims og Evrˇpu sÚrstaklega. Vi­ ═slendingar h÷fum kynnst ■vÝ hve mikill hiti hleyur Ý umrŠ­ur um virkjun fallvatna. ŮŠr deilur eru hins vegar barnaleikur Ý samanbur­i vi­ deilur um nřtingu kjarnorku til fri­samlegra nota.

═ m÷rgum Evrˇpul÷ndum hafa deilur um framtÝ­ kjarnorkuvera sett sterkan svip ß stjˇrnmßlabarßttu. Mß ■ar sÚrstaklega nefnda Ůřskaland og SvÝ■jˇ­. Ůar hafa rÝkisstjˇrnir horfi­ frß fyrri ßformum um a­ loka kjarnorkuverum. N˙ munu ■eir fŠrast Ý aukana sem krefjast ■ess a­ stefnunni ver­i breytt a­ nřju og Ý ßtt til lokunar. RÝkisstjˇrn Ůřskalands ßkva­ 14. mars a­ taka sÚr ■riggja mßna­a um■ˇttunartÝma til a­ Ýhuga hvort h˙n Štti a­ hverfa frß nřlegri ßkv÷r­un um a­ framlengja starfstÝma ■řskra kjarnorkuvera um 12 ßr.

HÚr skal ■vÝ spß­ a­ h÷rmungarnar Ý Japan ver­i til ■ess a­ auka enn ßhuga ß nor­urslˇ­um og ■eim au­lindum sem ■ar er a­ finna. Hlřnun jar­ar hefur ■egar dregi­ nřja athygli a­ okkar heimshluta. ═ sÝ­ustu viku birtist skřrsla ß vegum National Academies Ý BandarÝkjunum ■ar sem hvatt er til ■ess a­ BandarÝkjastjˇrn efli herna­arlegan styrk sinn til a­ takast ß vi­ nř vi­fangsefni ß nor­urslˇ­um, ■ar sem Ý Nor­ur-═shafi sÚ a­ finna mikilvŠgar au­lindir til orku- og matvŠlaframlei­slu.

A­ ═slendingar mˇti sÚr sjßlfstŠ­a stefnu Ý mßlefnum nor­urslˇ­a stangast ß vi­ ßform um a­ild a­ Evrˇpusambandinu. Ůegar Íssur SkarphÚ­insson, utanrÝkisrß­herra, veifar ■vÝ flaggi a­ sjßlfstŠ­ Ýslensk nor­urslˇ­astefna og a­ild a­ ESB falli saman er hann a­ kveikja enn eitt villuljˇsi­ ß vanhugsa­ri lei­ sinni inn Ý Evrˇpusambandi­.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS