Mßnudagurinn 13. j˙lÝ 2020

ESB-rÝkin vilja uppgj÷r vi­ glŠpi komm˙nismans


Styrmir Gunnarsson
13. j˙nÝ 2011 klukkan 09:19

Vi­ lok kalda strÝ­sins fyrir r˙mlega tveimur ßratugum voru skiptar sko­anir um ■a­ Ý lř­rŠ­isrÝkjum Vesturlanda m.a. hÚr ß ═slandi, hvernig standa Štti a­ uppgj÷ri vi­ komm˙nismann og glŠpaverk hans. Sumir vildu lßta knÚ fylgja kvi­i ■egar Ý sta­. A­rir voru ■eirrar sko­unar, a­ nˇg vŠri komi­ af ßt÷kum og tÝmi kominn til a­ skapa fri­samlegra andr˙msloft ■jˇ­a Ý milli og innan einstakra rÝkja.

═ ■essu ljˇsi er fundur dˇmsmßlarß­herra a­ildarrÝkja Evrˇpusambandsins sl. f÷studag afar athyglisver­ur. Ůar var sam■ykkt ßlyktun, sem veitir stu­ning Evrˇpusambandsins vi­ a­ slÝkt uppgj÷r fari fram Ý einst÷kum a­ildarrÝkjum ■ess, en nokkur ■eirra voru me­al lepprÝkja SovÚtrÝkjanna.

Frß ■essu er sagt Ý frÚtt hÚr ß Evrˇpuvaktinni Ý dag. Ůar kemur fram, a­ ■a­ eru Lithßar, sem hafa haft forg÷ngu um a­ fß slÝka sam■ykkt fram og stu­ning a­ildarrÝkjanna Ý heild vi­ ■ß afst÷­u. Ljˇst er af frÚttum af ■essum fundi, a­ ßt÷kin Ý LÝbřu og Sřrlandi hafa a­ einhverju leyti veri­ kveikjan a­ ■vÝ, a­ dˇmsmßlarß­herrar ESB-rÝkjanna hafa komizt a­ ■essari ni­urst÷­u. VÝ­a um heim en ekki sÝzt Ý Evrˇpu er ger­ krafa um a­ einrŠ­isherrar ArabarÝkjanna ver­i lßtnir standa ßbyrgir ger­a sinna en bŠ­i GaddafÝ og Assad Sřrlandsforseti hafa veri­ i­nir vi­ ■a­ undanfarna mßnu­i a­ lßta drepa fˇlk.

┴ sama tÝma og EvrˇpurÝkin gera slÝkar kr÷fur ß hendur alrŠ­isstjˇrnum Ý ÷­rum heimshlutum og reyndar lÝka nŠr sÚr eins og ß Balkanskaga hlřtur s˙ spurning a­ vakna, hvort ■au eigi ekki ˇuppger­ mßl heima fyrir. Og ■a­ blasir au­vita­ vi­ a­ svo er.

═ nafni komm˙nismans og nazismans voru framin fj÷ldamor­ og ■a­ Ý stˇrum stÝl. T÷lur, sem teknar hafa veri­ saman benda til a­ mesti fj÷ldamor­ingi okkar tÝma hafi veri­ Maˇ, forma­ur Ý KÝna. ═ ÷­ru sŠti er Jˇsef StalÝn og Ý ■vÝ ■ri­ja Adolf Hitler. LŠrisveinar ■eirra voru svo ß fer­ ß Balkanskaga fyrir a­eins r˙mum ßratug og n˙ er veri­ a­ draga ■ß fyrir dˇm Ý Haag.

Uppgj÷r vi­ nazismann fˇr fram Ý Nuremberg a­ strÝ­inu loknu og ßratugum saman hafa strÝ­glŠpamenn ■eirra tÝma veri­ dregnir fyrir dˇmstˇla. Uppgj÷r vi­ glŠpi komm˙nismans hefur ekki fari­ fram og vafalaust er ein af ßstŠ­unum s˙, a­ lykilmenn frß d÷gum SovÚtrÝkjanna rß­a enn fer­inni Ý R˙sslandi og ßhrif ■eirra Ý al■jˇ­amßlum mikil. Ůa­ kanna a­ vera a­ ■a­ hafi ekki henta­ ÷­rum hagsmunum Vesturlanda■jˇ­a a­ ganga of hart fram gagnvart fortÝ­ r˙ssneska lř­veldisins.

Me­fer­in ß ■eim ■jˇ­um, sem b˙a Ý EystrasaltsrÝkjunum svonefndu, ■egar ■au voru hernumin af SovÚtrÝkjunum, var hryllileg ekki sÝ­ur en me­fer­in ß ÷­rum ■jˇ­um, sem lutu valdi ■eirra. Ůess vegna er mj÷g skiljanlegt a­ ein ■eirra ■jˇ­a, Lithßar, hafi n˙ forg÷ngu um a­ uppgj÷r fari fram vi­ ■essa fortÝ­ og ■eir dregnir til ßbyrg­ar, sem ■ßtt tˇku Ý ■eim glŠpum, sem framdir voru Ý ■essum l÷ndum og ÷­rum Ý nafni komm˙nismans.

HÚr ß ═slandi hafa umrŠ­ur um ■ann anga ■essa mßls, sem a­ okkur snřr, veri­ mj÷g takmarka­ar frß lokum kalda strÝ­sins. Ůa­ er a­ m÷rgu leyti skiljanlegt. ═slenzka ■jˇ­in var klofin Ý her­ar ni­ur ßratugum saman og raunar mest alla 20. ÷ldina vegna ■essara al■jˇ­legu ßtaka og tilrauna komm˙nismans til ■ess a­ nß hÚr fˇtfestu.

Bˇk ١rs Whiteheads, prˇfessors, sem ˙t kom fyrir sÝ­ustu jˇl um SovÚt-═sland, markar ßkve­in ■ßttaskil Ý ■eim umrŠ­um. H˙n kallar ß a­ saga ═slands ß 20. ÷ldinni ver­i endursko­u­ eins og h˙n hefur veri­ kennd Ý skˇlum landsins. ١r sřnir fram ß me­ sterkum r÷kum a­ meiri vopnas÷fnun hafi fari­ fram hÚr en menn hafa ß­ur gert sÚr grein fyrir og meiri hŠtta ß fer­um en vi­ h÷fum gert okkur grein fyrir. Hann sřnir lÝka fram ß, a­ l÷greglumenn ur­u fyrir meiri ßverkum og voru Ý meiri hŠttu en vi­ h÷fum hinga­ til horfzt Ý augu vi­.

Og au­vita­ er ljˇst a­ ■eir, sem fr÷mdu glŠpina Ý rÝkjum Evrˇpu ßttu sÚr stu­ningsmenn hÚr, sem ekki fˇru leynt me­ stu­ning sinn vi­ ■a­ stjˇrnarfar, sem rÝkti Ý ■essum l÷ndum um skei­. Hitler og hans menn ßttu sÚr stu­ningsmenn hÚr en mest fˇr ■ˇ fyrir ■eim, sem studdu komm˙nismann af heilum hug og voru tilb˙nir til a­ horfa fram hjß ■eim glŠpaverkum, sem framin voru Ý hans nafni. Ůar voru ß fer­ mßlsmetandi ═slendingar, sem ■jˇ­in af skiljanlegum ßstŠ­um hefur ßtt svolÝti­ erfitt me­ a­ vi­urkenna fyrir sjßlfri sÚr. Sumir ■eirra ger­u hreint fyrir sÝnum dyrum a­ eigin frumkvŠ­i og ■ar er Halldˇr Laxness fremstur Ý flokki.

ŮŠr umrŠ­ur, sem n˙ eru augljˇslega a­ hefjast Ý Evrˇpu og innan Evrˇpusambandsins um ■essi mßl og ■a­ uppgj÷r, sem ■ar stendur fyrir dyrum hlřtur a.m.k. a­ kalla ß a­ hÚr ß ═slandi ver­i allar upplřsingar dregnar fram Ý dagsljˇsi­ og liggi fyrir um ■a­ sem a­ okkur snřr.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Styrmir Gunnarsson er l÷gfrŠ­ingur og fyrrverandi ritstjˇri Morgunbla­sins. Hann hˇf st÷rf sem bla­ama­ur ß Morgunbla­inu 1965 og var­ a­sto­arritstjˇri 1971. ┴ri­ 1972 var­ Styrmir ritstjˇri Morgunbla­sins, en hann lÚt af ■vÝ starfi ßri­ 2008.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS