Mi­vikudagurinn 20. nˇvember 2019

Hollande tekur vi­ v÷ldum - nřtt skei­ fyrir Frakkland og ESB


Bj÷rn Bjarnason
15. maÝ 2012 klukkan 10:06

Franšois Hollande hefur teki­ vi­ embŠtti forseta Frakklands. Hann er sj÷undi forseti V. lř­veldisins sem Charles de Gaulle stofna­i ßri­ 1958. Hollande er annar sˇsÝalistinn Ý ╔lysÚe-h÷ll, a­setri Frakklandsforseta Ý ParÝs, undir merkjum V. lř­veldisins. Flokksbrˇ­ir hans Ý embŠttinu frß 1981 til 1995 var Franšois Mitterrand, eini forseti Frakklands sem hefur komi­ Ý opinbera heimsˇkn til ═slands Ý nˇvember 1989. Georges Pompidou kom hinga­ ßri­ 1973 til fundar vi­ Richard Nixon BandarÝkjaforseta.

═ rŠ­u sinni vi­ embŠttist÷kuna sag­i Hollande a­ hann ger­i sÚr gl÷gga grein fyrir ■eim vanda sem blasti vi­ Fr÷kkum og birtist Ý hßum skuldum, litlum hagvexti, minni samkeppnishŠfni og ESB ■ar sem hß­ vŠri barßtta til a­ komast ˙t ˙r kreppu: „Hlutverk mitt er a­ innlei­a rÚttlŠti a­ nřju Ý Frakklandi, marka nřja lei­ fyrir Evrˇpu, stu­la a­ heimsfri­i og var­veita jar­arkringluna,“ sag­i Hollande og bŠtti vi­ a­ ß ■essari stundu bo­a­i hann ekki b÷lsřni heldur sameiginlegan vilja sem sameina­i fr÷nsku ■jˇ­ina. Hann mundi virkja alla krafta og innvi­i ■jˇ­arinnar Ý sameiginlegu ßtaki.

┴hersla Hollandes ß samst÷­u fr÷nsku ■jˇ­arinnar er t˙lku­ sem markvisst skref hans til a­ setja skil ß milli stjˇrnarhßtta sinna og Nicolas Sarkozys, forvera hans, sem drˇ ekki af sÚr Ý lřsingu ß ■eim ÷flum innan Frakklands sem hann taldi spilla ■jˇ­lÝfinu. Yfirbrag­ embŠttist÷kunnar og framganga hins nřja forseta var Ý anda ■eirrar hˇgvŠr­ar sem er s÷g­ einkenna hann og vi­leitni hans til a­ vera „venjulegur forseti“. Hollande sřndi a­ honum er ekki alls varna­ ■egar hann ˇk Ý opnum bÝl upp Champs ╔lysÚe-brei­g÷tuna a­ Sigurboganum Ý hellirigningu ßn regnhlÝfar. Stˇ­ hann gegndrepa vi­ gr÷f ˇ■ekkta hermannsins.

Hafi Nicolas Sarkozy řtt undir sundrungu me­al Frakka lag­i hann sig fram um a­ eiga sem best samstarf vi­ Angelu Merkel Ůřskalandskanslara, hollur meginkenningunni um a­ samsta­a Frakka og Ůjˇ­verja sÚ lykillinn a­ samheldni innan Evrˇpusambandsins. Forystumenn ■jˇ­anna hafi lagt grunninn a­ evrˇpska verkefninu fyrir 62 ßrum og ■eir ver­i a­ lei­a ■a­ ßfram.

Til a­ ßrÚtta mikilvŠgi ■essa samstarfs heldur Hollande til BerlÝnar sÝ­degis sama dag og hann tekur vi­ embŠtti sÝnu og hittir Angelu Merkel. Ůau hafa ekki hist ß­ur. Merkel studdi Sarkozy ■ˇtt minna vŠri lßti­ me­ stu­ninginn Ý kosningabarßttunni en vŠnst haf­i veri­. Var ■a­ til marks um a­ frambjˇ­endurnir t÷ldu sÚr ekki til framdrßttar a­ halda evrˇpska verkefninu hßtt ß loft, ■a­ vŠri ekki til ■ess falli­ a­ fj÷lga kjˇsendum ■eirra.

Flokksmenn Hollandes fˇru ney­arlegum or­um um samstarf Merkel og Sarkozys og t÷lu­u ß ■ann veg um Ůjˇ­verja a­ Hollande sß ßstŠ­u til a­ hvetja ■ß til a­ sřna kurteisi og gŠta or­a sinna. Merkel sag­i eftir sigur Hollandes a­ h˙n mundi taka honum „opnum ÷rmum“ Ý BerlÝn. Hvorugt hefur hag af ■vÝ ß ■essum vi­kvŠma tÝma Ý s÷gu ESB a­ ala ■ar ß sundrungu. Lesa ver­ur ß milli lÝnanna til a­ ßtta sig ß ßgreiningi ■eirra.

Nřtt pˇlitÝskt skei­ er hafi­ Ý Frakklandi, nřtt samstarfskei­ innan Evrˇpusambandsins. Ëvissan er mikil. Reynslan ein lei­ir Ý ljˇs hvort Franšois Hollande finnur heilladrj˙ga lei­ fyrir Frakkland og Evrˇpusambandi­.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS