Mßnudagurinn 18. nˇvember 2019

Stendur Franšois Hollande undir hinum mikla sigri og ßbyrg­inni sem honum fylgir?


Bj÷rn Bjarnason
19. j˙nÝ 2012 klukkan 06:24

Franšois Hollande hefur einstakt tŠkifŠri Ý fr÷nskum stjˇrnmßlum. ═ fyrsta sinn Ý s÷gunni njˇta sˇsÝalistar meirihluta Ý fulltr˙adeild og ÷ldungadeild franska ■ingsins. Ůeir hafa meirihluta ß bakvi­ forsetann og stjˇrn hans ßn ■ess a­ sty­jast vi­ atkvŠ­i grŠningja e­a Vinstrifylkingarinnar. Ekki ver­ur gengi­ til kosninga a­ nřju Ý Frakklandi fyrr en ßri­ 2017. Borgaralega hreyfingin, Union pour un mouvement populaire (UMP), mi­-hŠgriflokkurinn sem stˇ­ a­ baki Nicolas Sarkozy tapa­i um 100 ■ingsŠtum Ý kosningunum sÚ teki­ mi­ af sigri hans ßri­ 2002.

Ůa­ er ekki nˇg me­ a­ sˇsÝalistar rß­i Ý forsetah÷llinni, Ý rÝkisstjˇrn og ß ■ingi. Vinstri menn hafa meirihluta Ý 21 af 22 hÚra­srß­um,Ý 60% af fylkis (DÚpartement) rß­um og Ý 15 af 20 borgarstjˇrnum stŠrstu borga landsins. Kosningasigurinn ß sunnudag er lokaßfangi ß langri lei­ sˇsÝalista til meiri pˇlitÝskra valda Ý Frakklandi en ■eir hafa nokkru sinni haft. Ůeir bera einnig meiri ßbyrg­ ß framtÝ­ lands og ■jˇ­ar en nokkru sinni fyrr. ┴ tÝmum erfi­leika ß bor­ vi­ ■ß sem n˙ rÝkja er ■essi ßbyrg­ enn ■yngri en ella vŠri.

Fyrsta og mikilvŠgasta verkefni Hollandes og hans manna er a­ hindra a­ Frakkland sogist inn Ý skuldakreppu evru-svŠ­isins vegna eigin rÝkis˙tgjalda og rÝkisskulda. Fyrir kosningarnar 17. j˙nÝ lŠkka­i fjˇr­a stŠrsta matsfyrirtŠki­ lßnshŠfiseinkunn Frakklands af ˇtta vi­ a­ efnahagsstefna Hollandes mundi grafa undan trausti ß getu franska rÝkissjˇ­sins til a­ standa vi­ skuldbindingar sÝnar. Hollande stefnir a­ ■vi a­ auka rÝkis˙tgj÷ld me­al annars me­ ■vÝ a­ fj÷lga kennurum um tugi ■˙sunda og lŠkka eftirlaunaaldur a­ hluta a­ nřju Ý 60 ßr.

Frakkland er anna­ stŠrsta hagkerfi ESB. Fyrir fr÷nsku ■ingkosningarnar slˇ Ý brřnu milli Angelu Merkel Ůřskalandskanslara og forystumanna franskra sˇsÝalista. Ůau greinir ß um lei­ir til a­ leysa evru-kreppuna. Merkel vill a­hald Hollande aukin rÝkis˙tgj÷ld. H˙n minnti Hollande hins vegar ß a­ samkeppnishŠfni Frakka vŠri verri en Ůjˇ­verja og hafna­i ■vÝ a­ sŠtta sig vi­ me­almennsku sem fŠlist Ý skuldas÷fnun og skorti ß samkeppnishŠfni. Gaf h˙n til kynna a­ Frakkar Šttu a­ taka til heima hjß sÚr ß­ur en ■eir settu sig ß hßan hest gagnvart ÷­rum.

ESB-stefna Hollandes er s÷g­ bera merki ■ess a­ hann vilji einangra Merkel innan lei­togarß­s Evrˇpusambandsins. Hann sÚ tilb˙inn a­ kaupa stu­ning til ■ess me­ fyrirheiti um allt a­ 120 milljar­a evru ˙tgjaldapakka. Frakkar Štla ekki a­ grei­a ■etta ver­ til a­ styrkja st÷­u Hollandes innan ESB heldur vilja ■eir a­ ■vÝ veri­ safna­ ˙r hinni og ■essari ßttinni til a­ řta undir hagv÷xt. Beitasem ■essi kann a­ mŠlast vel fyrir Ý l÷ndum ■ar sem atvinnuleysi ungs fˇlks er meira en 50% eins og ß Spßni og Grikklandi. H˙n leysir hins vegar ekki evru-vandann.

Angela Merkel segir a­ eina lei­in til a­ hrinda Ý framkvŠmd draumum Hollandes um evru-skuldabrÚf e­a bankasamband sÚ a­ evru-rÝkin afsali sÚr stjˇrn rÝkisfjßrmßla og til ver­i nřr samstarfsvettvangur innan ESB.

N˙ reynir ß hvort Hollande er til ■ess b˙inn a­ leggjast ß ■essar ßrar me­ Merkel. Allt frß d÷gum Charles de Gaulles hafa Frakkar haldi­ Ý milli-rÝkisstjˇrnasamstarf innan ESB, rÝkjasamband frekar en sambandsrÝki. Ůessi fastheldni er ekki bundin vi­ franska hŠgrimenn. Me­al sˇsÝalista eru ÷flugir andstŠ­ingar frekara afsals ß fullveldi Frakklands, ■eirra ß me­al er Laurent Fabius utanrÝkisrß­herra. Hann bar­ist gegn ■vÝ a­ ESB yr­i sett stjˇrnarskrß vori­ 2005 og haf­i s˙ fylking sigur Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu me­al Frakka. Ůeir sam■ykktu Maastricht-sßttmßlann ß sÝnum tÝma me­ naumum meirihluta.

١tt franskir sˇsÝalistar hafi einstŠ­a og sterka st÷­u ß heimavelli vi­ upphaf fimm ßra valdaferlis rÝkis ˇvissa um hvernig ■eir taka ß mßlum Ý reynd. Hollande hefur ekki bo­a­ skřra stefnu til ■essa til lausnar ß vi­fangsefnum sem ■ola enga bi­. N˙ ber honum a­ sřna ß spilin og taka af skari­ um mßl sem snerta ekki a­eins framtÝ­ Frakklands heldur Evrˇpu allrar. Stendur hann undir ■eirri ßbyrg­?

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS