Fimmtudagurinn 24. oktˇber 2019

HŠlisleitendur Ý skjˇli rÝkis­stjˇrnar­innar


Bj÷rn Bjarnason
28. j˙lÝ 2012 klukkan 09:44

N˙ er vi­ v÷ld rÝkisstjˇrn sem telur a­ ═slandi sÚ helst til sˇma a­ taka vi­ fleiri flˇttam÷nnum en veri­ hefur. Ůa­ sÚ ■jˇ­inni til skammar a­ hÚr hafi ekki fleiri pˇlitÝskum flˇttam÷nnum veri­ veitt hŠli en sagan sřni. ┌r ■essu ver­i a­ bŠta.

═sland er a­ili a­ landamŠrasamstarfi, Schengen-samstarfinu, sem reist er ß ■vÝ a­ rÝkin sameinast um ytri landamŠri og gŠslu ■eirra en innan svŠ­isins geta menn fer­ast ßn ■ess a­ sřna vegabrÚf. Skyldan til a­ sanna hver ma­ur er ■egar stigi­ er upp Ý flugvÚl hefur meira a­ segja veri­ afnumin hjß nokkrum flugfÚl÷gum. Grundvallarreglan er a­ sß sem vill fß rÚtt til a­ fer­ast um Schengen-svŠ­i­ ver­ur a­ sřna l÷ggilt skilrÝki ■egar hann kemur inn ß ■a­. ═ m÷rgum tilvikum er ˇhjßkvŠmilegt a­ fß ßritun Ý vegabrÚf ß­ur en lagt er af sta­ til a­ fß hindrunarlausa inng÷ngu ß svŠ­i­.

═sland er Schengen-hli­ gagnvart Nor­ur-AmerÝku. HÚ­an eru beinar flugfer­ir ■anga­. Ůeir sem koma ˙r austri hafa ßtt vi­dv÷l Ý einhverju Schengen-rÝki ß lei­ sinni hinga­ e­a Bretlandi sem er utan Schengen-svŠ­isins. Meginreglan er a­ komi ma­ur ßn nau­synlegra skilrÝkja og heimildar inn ß Schengen-svŠ­i­ og vill leita ■ar hŠlis ber a­ afgrei­a umsˇknina Ý fyrsta Schengen-landinu sem er heimsˇtt. Ůetta er einf÷ld og skřr regla. HŠlisleitendur leitast oft vi­ a­ komast sem fyrst sem lengst inn ß Schengen-svŠ­i­ ß­ur en ■eir leita til yfirvalda um hŠli. A­stŠ­ur Ý Schengen-l÷ndum me­ ytri landamŠri a­ Mi­jar­arhafi e­a Tyrklandi, einkum Grikklandi og ═talÝu, eru ■ess e­lis a­ yfirv÷ld rß­a ekkert vi­ l÷gmŠta afgrei­slu ß bei­num hŠlisleitenda. Ůeir b˙a ■˙sundum saman Ý b˙­um vi­ erfi­ar a­stŠ­ur.

═ frÚttum kemur fram a­ minnihluti ■eirra manna sem hinga­ koma og leita hŠlis Štlar a­ setjast a­ hÚr ß landi. Markmi­i­ er annars vegar a­ ÷­last fer­afrelsi ß Schengen-svŠ­inu e­a komast hÚ­an til Nor­ur-AmerÝku. Ůrßlßtar tilraunir hŠlisleitenda til a­ laumast um bor­ Ý skip e­a flugvÚlar ß lei­ vestur um haf eru til marks um ■etta.

RÚtthugsun og stefna Ýslenska stjˇrnvalda segir a­ embŠttism÷nnum beri a­ afgrei­a umsˇknir ■essara hŠlisleitenda og sannreyna gildi ■eirra me­ hli­sjˇn af landsl÷gum og Schengen-reglum. Heilbrig­ skynsemi segir a­ senda beri mennina aftur til ■ess lands ■ar sem ■eir voru fyrst innan Schengen-svŠ­isins, fyrir ■eim vaki auk ■ess allt anna­ en setjast a­ ß ═slandi.

HŠlisleitendum fj÷lgar ß ═slandi enda er stefna rÝkisstjˇrnarinnar reist a­ breyta beri reglum til a­ leggja skyldur ß embŠttismenn um a­ veita m÷nnum hŠli. Aflei­ingar stefnunnar blasa vi­ ß­ur en h˙n er l÷gfest og birtast me­al annars Ý ■vÝ a­ ˙tlendingastofnun ri­ar til falls undan ßlaginu.

Fari svo fram sem horfir, a­ heilbrig­ skynsemi sÚ lßtin vÝkja fyrir rÚtthugsun rÝkisstjˇrnarinnar mßlefni hŠlisleitenda einfaldlega a­ heitu pˇlitÝsku ßtakamßli hÚr eins og hvarvetna Ý nßgrannal÷ndunum. Ůa­ er e­lilegur li­ur Ý umrŠ­unum um a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu. Ůegar ═slendingar ger­ust a­ilar a­ evrˇpska efnahagssvŠ­inu fyrir 20 ßrum bar st÷­u ˙tlendinga hÚr ß landi hßtt. M÷rgum finnst rÚttarsta­a EES/ESB borgara of sterk hÚr ß landi og beinist gagnrřni vegna ■ess ranglega a­ Schengen-samstarfinu. Ůa­ sem snřr a­ hŠlisleitendum er hins vegar Schengen-mßl. Reglum Schengen er hins vegar ekki beitt sem skyldi til a­ gŠta landamŠranna ľ ■a­ er mikill misskilningur a­ ■Šr heimili ■a­ ekki.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS