Ůri­judagurinn 25. september 2018

Schengena­ild hefur fleiri kosti en galla


Bj÷rn Bjarnason
11. september 2012 klukkan 08:37

HÚr ß sÝ­unni hafa undanfari­ birst fimm langar greinar um Schengena­ild okkar ═slendinga auk ■ess sem athygli hefur veri­ beint a­ Dublinreglunum sem gilda um hŠlisleitendur Ý 31 rÝki, ■ar ß me­al hÚr ß landi. Greinarflokknum lauk ß ■essari huglei­ingu:

Augljˇst er a­ ekki rÝkir st÷­nun Ý Schengensamstarfinu. Stjˇrnmßlamenn vilja halda endanlegu ßkv÷r­unarvaldi ß heimavelli og nřta samstarfi­ til sameiginlegrar barßttu Ý ■ßgu ÷ryggis borgara sinna.

Fˇlki sem kemur til ═slands fj÷lgar jafnt og ■Útt eins og t÷lur um umfer­ ß KeflavÝkurflugvelli sřna. ═slensk stjˇrnv÷ld rß­a yfir ÷flugum tŠkjum til a­ fylgjast me­ ■essu fˇlki og geta enn auki­ eftirlit me­ nřri tŠkni og ■jßlfun mannafla til a­ nota hana. Greining ß far■egalistum og sambanbur­ur vi­ gagnagrunna sem l÷gregla getur nřtt vi­ st÷rf sÝn stu­lar a­ ÷flugri landamŠrav÷rslu.

═sland er utan ESB og Ýslensk yfirv÷ld hafa ■vÝ heimild til tollgŠslu ß landamŠrum sem ekki er unnt a­ grÝpa til ß sama hßtt innan ESB.

Svigr˙m Ýslenskra yfirvalda til a­ gŠta landamŠra ═slands ■rßtt fyrir Schengena­ild er miki­. Stefnum÷rkun stjˇrnvalda og fjßrmagn sem ■au leggja til a­ ■jßlfa fˇlk og til tŠkjakaupa og sÝ­an til daglegs reksturs rß­a hvernig sta­i­ er a­ landamŠrav÷rslunni.

Mikil skammsřni felst Ý ■vÝ a­ skella skuldinni ß Schengena­ildina ef menn sŠtta sig ekki vi­ ■ß ˙tlendinga sem koma til landsins. Flestir eiga fullan rÚtt til ■ess sem EES-borgarar, ß a­ra er liti­ sem mikilvŠgt framlag til ■jˇ­arb˙sins vegna fer­a■jˇnustu. Schengena­ildin au­veldar ÷llu ■essi fˇlki inng÷ngu Ý landi­. YfirgnŠfandi meirihluti ■ess kemur Ý vinsamlegum og fri­samlegum tilgangi. A­ leggja stein Ý g÷tu alls ■essa fj÷lda til a­ leita a­ sk˙rkum sem leita ßvallt allra lei­a til a­ skjˇta sÚr undan eftirliti er frßleitt.

═ sta­ ■ess a­ krefjast ˙rsagnar ˙r Schengensamstarfinu sem mundi lei­a til mikilla vandrŠ­a fyrir l÷ggŠslua­ila og kalla ß stˇraukinn kostna­ ß m÷rgum svi­um auk ■ess a­ skapa vandrŠ­i fyrir fer­a■jˇnustu og flugfÚl÷g ß a­ leggja hart a­ stjˇrnv÷ldum a­ ■au nřti sÚr ÷ll tŠkifŠri sem Schengena­ildin veitir til gŠslu ß landamŠrunum.

Hi­ sama ß vi­ um Dublinreglurnar og a­ild a­ ■eim. ═slenska ˙tlendingal÷ggj÷f ber a­ snÝ­a a­ ■essum reglum og ■Šr ber a­ nřta sem hvert anna­ tŠki til a­ skapa ═slendingum ÷ryggiskennd.

Um ■essi mßl ber a­ rŠ­a ß pˇlitÝskum vettvangi og takast ß um ■au eins og ÷nnur ßlitaefni. Blßsa ber ß ■ß sem telja umrŠ­urnar einar til marks um ˇvild Ý gar­ einhvers sem hefur fari­ Ý kringum regluverki­ e­a vill misnota ■a­ sÚr Ý hag. ┌tlendingamßl eru alls sta­ar vi­kvŠm og erfi­ ■ess vegna er nau­synlegt a­ fara a­ ÷llu me­ gßt og ekki rasa um rß­ fram; sřna frekar Ýhaldssemi en ˇ­agot og varast alla lř­skrumara hvort sem ■eir vilja ganga ß hlut ˙tlendinga e­a sni­ganga reglur ■eim Ý hag.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS