Laugardagurinn 4. aprÝl 2020

M÷r­ur, stjˇrnar­skrßin og EES


Bj÷rn Bjarnason
27. desember 2012 klukkan 11:17

Enn einu sinni er ■vÝ haldi­ fram a­ ═slendingar sÚu ßhrifalausir innan evrˇpska efnahagssvŠ­isins (EES) og ver­i a­ taka ■vÝ sem a­ ■eim er rÚtt. M÷r­ur ┴rnason. ■ingma­ur Samfylkingarinnar, hÚlt ■essu fram vi­ frÚttastofu rÝkis˙tvarpsins a­ kv÷ldi 26. desember. Taldi ■ingma­urinn um tvo kosti a­ rŠ­a vildu ═slendingar ekki framselja vald sitt ÷­rum ■a­ vŠri a­ segja upp EES-samningnum e­a ganga Ý Evrˇpusambandi­.

Or­in fÚllu Ý tilefni af gagnrřni minnihluta umhverfis- og samg÷ngunefndar al■ingis ß valdaframsal Ý frumvarpi til laga um losun grˇ­urh˙salofttegunda. Minnihlutinn telur frumvarpi­ brjˇta Ý bßga vi­ stjˇrnarskrßna. M÷r­ur er ■vÝ ˇsammßla og segir:

„Ůannig tel Úg Ý ■essu mßli a­ ■a­ sÚu Ý raun og veru bara tvŠr lei­ir fyrir okkur a­ fara gagnvart ■essum sÝfelldu tÝ­indum af EES og stjˇrnarskrßnni. Ínnur er s˙ a­ ÷­last ßhrif og v÷ld me­ ■vÝ a­ ganga Ý Evrˇpusambandi­ e­a ■ß a­ hŠtta ■essu og ganga ˙r EES. ╔g mŠli ekki me­ ■eirri lei­, Úg mŠli me­ hinni.“

Fyrir liggur skřrsla sem samin var af fulltr˙um allra ■ingflokka ß ßrunum 2004 til 2007 um tengsl ═slands vi­ ESB ■ar sem einrˇma er mŠlt me­ ■vÝ a­ Ýslensk stjˇrnv÷ld nřti sÚr betur en gert hefur veri­ lei­ir til ßhrifa ß EES/ESB-l÷g og reglur. Eftir ■eim till÷gum hefur ekki veri­ fari­ vegna ■ess a­ ESB-a­ildarsinnar vilja geta tala­ eins og M÷r­ur ┴rnason, a­ ═slendingar sÚu ßhrifalausir gagnvart ESB-rÚtti nema ■eir gangi Ý ESB.

Vandinn innan EES-samstarfsins sem M÷r­ur lřsir sem „sÝfelldum tÝ­indum af EES og stjˇrnarskrßnni“ stafar af ■vÝ a­ innan ESB reyna menn a­ auka mi­stjˇrnarvald eftir krˇkalei­um af ■vÝ a­ ■eir vilja Ý lengstu l÷g for­ast a­ breyta sßttmßlum ESB af ˇtta vi­ a­ ■ß splundrist sambandi­. Vegna ■essara krˇkalei­a hefur ESB framselt vald til stofnana sem eru ß grßu svŠ­i bŠ­i gagnvart ESB og EES. ═slenskir l÷gfrŠ­ingar benda ß a­ hafi ■essar stofnanir endanlegt vald Ý mßlefnum sem var­a Ýslenska hagsmuni skapi ■a­ stjˇrnlagavanda hÚr ß landi.

Fyrir ■vÝ mß fŠra r÷k a­ tŠplega 20 ßra framkvŠmd EES-samningsins Ý samrŠmi vi­ n˙gildandi stjˇrnarskrß hafi skapa­ nřja stjˇrnlagavenju ß ═slandi, EES-samningurinn og ■a­ sem honum fylgi sÚ hluti af Ýslenskum stjˇrnl÷gum og stjˇrnkerfi. Vissulega kann a­ vera skynsamlegt a­ laga texta Ý stjˇrnarskrß a­ ■essum veruleika en ■a­ er ekki nau­synlegt. SÚu menn Ý vafa um hvort vald nřrra stofnana sem eru hluti EES-samstarfsins samrřmist stjˇrnarskrßnni ber a­ rŠ­a ßlitamßli­ en ˙rslit Ý ■vÝ rß­ast fyrir dˇmstˇlum eins og annar ßgreiningur um stjˇrnarskrßrgildi laga.

SŠttist menn ekki ß a­ nř stjˇrnarskrßrregla hafi or­i­ til fyrir venju vegna EES-samstarfsins er einfalda lei­in til ˙rbˇta a­ stjˇrnarskrßrbinda a­ildina a­ EES ßn ■ess a­ framselja vald a­ ÷­ru leyti. Me­ ■vÝ yr­i vandinn leystur og jafnframt gefi­ skřrt fordŠmi um hva­a lei­ skuli farin vi­ stjˇrnlagabreytingar Ý ■ßgu al■jˇ­asamstarfs. Ůa­ ß ekki a­ lÝ­a ESB-a­ildarsinnum a­ bŠta enn einu blekkingartˇlinu Ý vopnasafn sitt me­ ■vÝ a­ taka undir kr÷fu ■eirra um opna heimild til a­ framselja fullveldi ■jˇ­arinnar.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS