Ůri­judagurinn 22. oktˇber 2019

ESB a­ild = vi­skiptah÷ft


Gunnlaugur ËIafsson
25. j˙nÝ 2010 klukkan 09:11

═sland hefur ßtt a­ild a­ EFTA frß ßrinu 1970 og noti­ gˇ­s af EES samningnum frß 1994. EFTA er frÝverslunarsvŠ­i ═slands, Sviss, Lichtensteins og Noregs. EES-samningurinn veitir ═slandi a­ auki a­gang a­ m÷rku­um 27 Evrˇpu■jˇ­a. EES-samningurinn veitir Ýslensku ■jˇ­inni Ý raun alla kost a­ildar a­ ESB, ßn ■ess a­ h˙n ■urfi a­ taka ß sig ■Šr ■ungu byr­ar, sem felast Ý a­ild a­ sambandinu.

Samningar EFTA-ríkjanna um fríverslun.

Margir halda a­ EFTA og EES takmarkist vi­ a­ veita ═slandi a­gengi a­ m÷rku­um Evrˇpu■jˇ­a og a­ s˙ sta­a yr­i ˇbreytt innan ESB, svo er ■ˇ ekki. Vi­ sko­un kemur Ý ljˇs, a­ EFTA er me­ beina frÝverslunarsamninga vi­: AlbanÝu, Barhein, Botswana, Chile, Egyptaland, ═srael, JˇrdanÝu, Kanada, Katar, KˇlombÝu, KrˇatÝu, K˙veit, Lesˇtˇ, LÝbanon, MakedˇnÝu, MexÝkˇ, Marokkˇ, NamÝbÝu, Ëman, PalestÝnu, Sameinu­u arabÝsku furstadŠmin, SßdÝ ArabÝu, SerbÝu, SÝngap˙r, Su­ur-AfrÝku, Su­ur-Kˇreu, SvasÝland, T˙nis og Tyrkland. Einnig ber a­ benda ß a­ Ý gilfi eru samstarfssamningar vi­ 6 rÝki, vi­rŠ­ur standa yfir um frÝverslunarsamninga eru vi­ 6 rÝki og til sko­unar samningarvi­rŠ­ur vi­ 4 rÝki. EFTA er ■vÝ stŠrsta frÝverslunar net Ý heimi og er virkt Ý 5 heimsßlfum.

═sland hefur ■vÝ me­ veru sinni Ý EFTA a­gang a­ m÷rku­um 59 landa og mun hugsanlega fß a­gang a­ 10 m÷rku­um til vi­bˇtar ß nŠstu ßrum. MikilvŠgi hnattrŠns marka­sa­gangs fyrir lÝtil rÝki mß ekki vanmeta og hefur ═sland ßsamt hinum EFTA rÝkjunum grŠtt talsvert ß ■vÝ a­ einblÝna ekki ß a­eins eina heimsßlfu. Heimurinn er ein heild ßn landfrŠ­ilegra takmarkana og ver­ur ═sland a­ nřta sÚr ■a­ til fulls, enda getur ═sland gert ■a­ utan ESB, til dŠmis me­ frÝverslunarsamningi vi­ KÝna.

Ef ═sland vŠri Ý ESB mundi landi­ einungis hafa a­gang a­ 37 m÷rku­um (EFTA ESB BosnÝu HerzegovÝnu, Kˇsˇvo, KrˇatÝu, MakedˇnÝu, SerbÝu, Svartfjallalandi og Tyrklandi). Ůar sem ESB mundar loka­ vi­skiptakerfi ˙t ß vi­ yr­i ═slendingum banna­ a­ gera sjßlfstŠ­a frÝverslunarsamninga vi­ rÝki utan sambandsins. Ůetta takmarkar al■jˇ­leg vi­skiptatŠkifŠri ═slendinga og Ýslenskra fyrirtŠkja til muna.

Augljˇslega er hagkvŠmt fyrir Ýslensku ■jˇ­ina a­ halda sÚr utan ESB en innan EFTA, EES og Schengen. Ůetta gefur ═slendingum tŠkifŠri til sjßlfstŠ­rar stefnu Ý utanrÝkisvi­skiptum. Margir munu eflaust segja, a­ vi­skipti ═slands vi­ margar hinna 59 ■jˇ­a sÚu lÝtil. Engu a­ sÝ­ur vŠri ■a­ algj÷rt glaprŠ­i a­ fˇrna framtÝ­ar vi­skiptatŠkifŠrum ß altari Evrˇpusambandsins. SÚrstaklega er ■a­ glaprŠ­i a­ loka dyrum, ■egar ˇvÝst er hvort nřjar munu nokkurn tÝma opnast.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Gunnlaugur SnŠr Ëlafsson hefur stunda­ stjˇrnmßlafrŠ­inßm vi­ Hßskˇlan Ý Oslˇ og Hßskˇla ═slands. Hann bjˇ um ßrabil Ý Oslˇ og fˇr fyrst a­ sko­a Evrˇpumßlin 1999 ■egar hann gekk Ý H÷yre. Gunnlaugur hefur gegnt hinum řmsu tr˙na­arst÷rfum fyrir fleiri fÚlagasamt÷k.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS