Mßnudagurinn 24. september 2018

Landb˙na­arstyrkir ESB og strÝ­sska­abŠtur


Sveinn Eldon
29. september 2010 klukkan 09:48

Fjßrhagur a­ildarrÝkja ESB ver­ur sÝfelt lakari. ═ umrŠ­unni um endurnřjun ß hinni sameiginlegu landb˙na­arstefnu sambandsins ver­a ■Šr raddir sÝfellt hßvŠrari sem vilja a­ styrkir sÚu ekki veittir til framlei­slu ß landb˙na­arafur­um. Ůessir a­ilar vilja a­ ■vÝ fÚ sem hinga­ til hefur veri­ vari­ til a­ styrkja landb˙na­inn og til a­ grei­a ni­ur landb˙na­arafur­ir, sÚ vari­ til a­ jafna ˙t sveiflur ß marka­sver­i afur­a, til auglřsinga og kynningar ß afur­um, til umhverfisverndar og til a­ efla a­ra atvinnustarfsemi en landb˙na­ Ý sveitum. Auknu fÚ skuli einnig vari­ til kaupa ß mjˇlk fyrir skˇlab÷rn og til a­ tryggja gŠ­i matvŠla. Enfremur er vert a­ geta ■ess a­ ESB hefur skuldbundi­ sig vi­ Al■jˇ­avi­skiptastofnunina (WTO) a­ hŠtta a­ grei­a ˙tflutningsbŠtur, ef BandarÝkjamenn hŠtta ■vÝ.

LÝklegt er a­ miklu af ■vÝ fÚ sem n˙ er vari­ til a­ styrkja landb˙na­inn ver­i Ý framtÝ­inni vari­ til bygg­amßla. BŠ­i bygg­amßl og landb˙na­armßl munu ■ˇ fß minna fÚ samtals Ý nřjum fjßrl÷gum ESB en n˙. Fjßrhagur flestra a­ildarrÝkjanna er bßgur og ekkert ˙tlit er fyrir a­ hann batni a­ rß­i ß nŠstu ßrum. Landb˙na­arrß­herrar ESB munu rŠ­a framtÝ­ sameiginlegrar landb˙na­arstefnu sambandsins ß fundi n˙ Ý nˇvember og ■ß skřrist lÝklega hvert stefnir.

Landb˙na­arstefna Evrˇpusambandsins ß sÚr bakgrunn sem vert er a­ hafa Ý huga:

Ůřskaland bar­ist vi­ Frakkland og Bretland Ý fyrri heimsstyrj÷ldinni og tapa­i. Styrj÷ldin var ekki hß­ Ý Ůřskalandi, heldur a­ mestu Ý Frakklandi og BelgÝu. Eftir strÝ­i­ kr÷f­ust Frakkar hßrra ska­abˇta af Ůjˇ­verjum. Ůessar kr÷fur leiddu til mikillar ˇßnŠgju Ý Ůřskalandi. Ůjˇ­verjum fannst ■eir yr­u einir a­ gjalda stˇrfÚ fyrir strÝ­i­. Ůessi ˇßnŠgja leiddi til ■ess a­ Adolf Hitler nß­i v÷ldum Ý Ůřskalandi. Hitler neita­i a­ grei­a ska­abŠturnar og vÝgbjˇ Ůřskaland.

Seinni heimsstyrj÷ldin braust ˙t ■egar Ůjˇ­verjar rÚ­ust ß Pˇlland og Frakkar og Bretar s÷g­u Ůjˇ­verjum strÝ­ ß hendur. Seinni heimsstyrj÷ldinni lauk eins og hinni fyrri me­ ˇsigri Ůjˇ­verja. Ůřskaland og hluti Frakklands voru Ý r˙st. Ljˇst var a­ ekki var unnt a­ krefja Ůjˇ­verja um strÝ­sska­abŠtur. Landi­ og ■jˇ­in voru illa leikinn. Austurhluti Ůřskalands var hersetinn af SovÚtm÷nnum.

Til a­ flřta fyrir uppbyggingu Ůřskalands og Frakklands tˇkst all nßin efnahagssamvinna me­al ■jˇ­anna. Var gripi­ til ■ess rß­s a­ stofna efnahagsbandalag ■eirra. V÷rur mßtti flytja milli landanna ßn tolla. Ůjˇ­verjar fengu marka­ fyrir i­na­arv÷rur sÝnar og Frakkar fyrir landb˙na­arafur­ir sÝnar. Um ■a­ sami­, a­ allir styrkir til landb˙na­ar og i­na­ar innan efnahagsbandalagsins skyldu koma ˙r sameiginlegum sjˇ­um ■ess.

Allt frß upphafi hafa styrkir til i­na­ar veri­ mun lŠgri en styrkir til landb˙na­ar. BŠndur og b˙skapur ■eirra skipta mun meiru ■jˇ­hagslega fyrir Frakka en Ůjˇ­verja. ŮvÝ var fÚ flutt frß Ůjˇ­verjum til Frakka. Ůjˇ­verjar hafa ■vÝ Ý raun greitt strÝ­ska­abŠtur til Frakka Ý gegnun efnahagsbandalagi­ og arftaka ■ess ESB.

Nokkru eftir a­ Bretar gengu Ý efnahagsbandalagi­ ß ßttunda ßratug sÝ­ustu aldar, var sam■ykkt a­ kr÷fu ■eirra, a­ ■eir ■yrftu ekki a­ inna fÚ af hendi til ESB ß sama hßtt og Ůjˇ­verjar. Landb˙na­ur er mun minni Ý Bretlandi en Ý Frakklandi og Bretar skuldu­u Fr÷kkum ekki strÝ­sska­abŠtur.

N˙ eru řmis teikn ß lofti um a­ Ůjˇ­verjum ■yki nˇg a­ gert af sinni hßlfu. Nř kynslˇ­ er vaxin ˙r grasi Ý Ůřskalandi. RÚttilega telur h˙n sig hvorki bera ßbyrg­ ß fyrri nÚ seinni heimstyrj÷ldinni. H˙n vill ekki a­ Ůřskaland grei­i hlutfallslega meira til ESB, en ÷nnur a­ildarrÝki.

Ekki er mßlinu ■ˇ ■ar me­ loki­. Pˇlverjar hafa ekki fari­ dult me­ a­ ■eim finnst a­ ■eir eigi rÚtt ß strÝ­sska­abˇtum frß Ůjˇ­verjum. Finnst ■eim einfaldast a­ fß bŠturnar greiddar ˙r sjˇ­um ESB Ý formi styrkja og annarrar fjßrhagsa­sto­ar m.a. vi­ pˇlskan landb˙na­. Si­fer­islega er erfitt er fyrir g÷mlu ESB-■jˇ­irnar a­ ganga framhjß kr÷fu ■jˇ­ar Ý landi sem var lagt Ý r˙st Ý seinni heimsstyrj÷ldinni, ■ˇtt Ůjˇ­verjar hafi ekki veri­ ■ar einir a­ verki heldur einnig SovÚtmenn, bandamenn Breta og Frakka.

Me­ a­ildarsamningi sÝnum vi­ ESB fengu Finnar rÚtt til a­ sty­ja landb˙na­ sem er stunda­ur fyrir nor­an 62 grß­u nor­lŠgrar breiddar. Ůessir styrkir koma ˙r rÝkissjˇ­i Finnlands en ekki ˙r sjˇ­um ESB.

Opinbera ßstŠ­an fyrir ■essu sÚrßkvŠ­i e­a sÚrlausn Finna s˙ a­ erfitt sÚ a­ stunda landb˙na­ Ý nor­ur hÚru­um Finnlands, enda ver­i a­ hafa skepnur lengur ß gj÷f en annars sta­ar, ■vÝ a­ sumur sÚu stutt. ┴stŠ­a ■ess a­ Finnum tˇkst a­ fß ■etta sÚrßkvŠ­i er ■ˇ flˇknari. H˙n ß ekki sÝ­ur rŠtur Ý ■vÝ, a­ Ůjˇ­verjar l÷g­u nor­ur hluta Finnlands (Lappland) Ý r˙st Ý lok seinni heimsstyrjaldarinnar.

Finnar t÷ldu sig eiga kr÷fu ß bˇtum og kynntu hana Ý a­ildarvi­rŠ­unum vi­ ESB. Vi­urkenna mß, a­ ■a­ sÚ betra en engar beinar bŠtur a­ fß heimild til a­ halda ßfram a­ sty­ja eigin landb˙na­. Ůrßtt fyrir ■essa rausnarlegu sÚrlausn fÚllu tekjur bŠnda Ý nor­ur Finnlandi um fjˇr­ung vi­ inng÷ngu landsins Ý ESB og hafa ekki batna­ sÝ­an. TÝmakaup bˇnda Ý nor­ur Finnlandi er n˙ tŠpar 800 Ýslenskar krˇnur fyrir hverja unna klukkustund. A­ vonum kalla ■eir sem har­ast berjast fyrir a­ ═sland gangi Ý ESB ■etta vildarkj÷r. Vart hlakka Ýslenskir bŠndur til a­ fß sem sÚrlausn a­ mega njˇta ■eirra, ef ═sland gengur Ý ESB.

═sland var til allra hamingju ekki lagt Ý r˙st Ý seinni heimsstyrj÷ldinni og ■jˇ­in lei­ minna en flest ÷nnur l÷nd Evrˇpu, ■ˇtt margir Ýslenskir sjˇmenn třndu lÝfi. Engin ■jˇ­ skuldar ═slendingum strÝ­sska­abŠtur. Ůetta er ESB-rÝkisstjˇrnum og embŠttism÷nnum ESB ofarlega Ý huga Ý a­ildarvi­rŠ­unum vi­ ═slendinga. ١tt sko­unin fari ekki hßtt, skiptir h˙n s÷gulega og af hef­ mßli vi­ pˇlitÝskt og fjßrhagslegt mat af hßlfu ESB. Grei­slur ˙r sjˇ­um ESB eru vissulega ekki strÝ­sska­abŠtur, en sagan sřnir, a­ krafa um fjßrhagslega sÚrlausn ■ykir sterkari, geti ■jˇ­ fŠrt fyrir ■vÝ r÷k, a­ h˙n eigi rÚtt ß slÝkum bˇtum.

Spyrja mß: Hva­ erindi eiga ═slendingar Ý hˇp strÝ­shrjß­ra ■jˇ­a, sem eru sŠttast um hlut sinn vegna ßfalla og tjˇns Ý sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni? Samningssta­a er ekki sterk Ý slÝku uppgj÷ri ľ segja mß, til allrar hamingju.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Nafn: Sveinn Eldon FŠddur Ý ReykjavÝk 1950 Heimspekingur og hagfrŠ­ingur a­ mennt. Hefur starfa­ sem hßskˇlakennari bŠ­i ß ═slandi og Ý Finnlandi ■ar sem hann starfar n˙.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS