Fimmtudagurinn 14. nˇvember 2019

Allt tal um varanlegar undan■ßgur er blekking


Sveinn Eldon
12. nˇvember 2010 klukkan 13:21

Lßti­ er Ý ve­ri vaka a­ ═slendingar geti Ý fengi­ varanlega undan■ßgur frß sameiginlegri fiskvei­istefnu og landb˙na­arstefnu ESB. Ůetta er fjarri sanni.

RÚtt er a­ ESB hefur oft veitt nřju a­ildarrÝki undan■ßgur frß stefnu ESB og gefi­ leyfi fyrir sÚrlausnum. Tilgangur ESB er a­ ey­a andst÷­u vi­ a­ild Ý hinu nřja a­ildarrÝki og gefa ■jˇ­inni tÝma til a­ a­lagast ESB. Ůessar undan■ßgur og sÚrlausnir eru ■ˇ, ef mßli­ er sko­a­, aldrei varanlegar undan■ßgur. Ůegar hveitibrau­sd÷gunum lřkur hverfa ■essar undan■ßgur oftast. Fßi ■jˇ­ undan■ßgu ■jˇnar h˙n ŠtÝ­ ßkve­num tilgangi. ESB athugar sÝ­an reglulega hvort undan■ßgan hefur gegnt hlutverki sÝnu og hvort ßstŠ­a sÚ til ■ess a­ framlengja hana.

Ůegar evrˇpska efnahagssvŠ­i­ (EES) var stofna­ 1994 bygg­ist ■a­ ß undan■ßgum m.a. frß landb˙na­ar og sjßvar˙tvegstefnu ESB. Nor­m÷nnum, ═slendingum, SvÝum, AusturrÝkism÷nnum og Finnum var ■ˇ gert ljˇst a­ ekki vŠri um varanlegt fyrirkomulag a­ rŠ­a heldur liti ESB ß EES sem „bi­stofu“ fullrar a­ildar. Ătlunin vŠri a­ venja EES-rÝkin vi­ ESB svo a­ skrefi­ til fullra a­ildar yr­i styttra en ella. Gildi ■ess sanna­ist fljˇtlega ■egar AusturrÝki, SvÝ■jˇ­ og Finnland gengu Ý ESB sk÷mmu sÝ­ar e­a 1995. Ůetta vi­horf hefur komi­ skřrt fram a­ undanf÷rnu ■egar Jose Manuel Barroso hefur marg lřst yfir ■vÝ a­ leggja beri evrˇpska efnahagsvŠ­i­ ni­ur og Nor­menn og ═slendingar eigi a­ ganga Ý ESB. Hann hefur einnig tÝunda­ hve EES og tvÝhli­a samningar ESB vi­ Sviss valdi ESB mikilli aukavinnu. Sam■ykki ═slendingar ESB-a­ild um ESB auka a­ildar■rřsting ß Nor­menn og Svisslendinga.

Margaret Thatcher samdi 1984 um afslßtt fyrir Breta af kostna­i vi­ hina sameiginlegu landb˙na­arstefnu bandalagsins (EB). Bretar s÷mdu einnig 1991 um undan■ßgur frß nokkrum ßkvŠ­um Maastricht sßttmßlans Ý fÚlagsmßlum. ESB hefur ekki liti­ ß ■essar undan■ßgur sem varanlegar. Bretar hafa ■urft a­ semja um ■Šr ß nřjanleik m.a. Ý samningavi­rŠ­unum um Lissabon sßttmßlann.

Finnar fengu Ý a­ildarsßttmßla sinn ßkvŠ­i sem heimilar ■eim a­ sty­ja landb˙na­ Ý nor­urhÚru­um Finnlands ß eigin kostna­. Finnar eru ■eirrar sko­unar a­ ■etta ßkvŠ­i veiti ■eim varanlega framtÝ­arheimild til a­ sty­ja landb˙na­ ß ■essum slˇ­um. ESB lÝtur ■ˇ ekki s÷mu augum ß mßli­ og ver­a Finnar ß nokkra ßra fresti a­ skila skřrslu um hverning ■essum stu­ningi hefur veri­ hßtta­, hvort hann hafi nß­ tilgangi sÝnum og hvort rÚttlŠtanlegt sÚ a­ halda honum ßfram. Sameiginleg landb˙na­arstefna sambandsins ver­ur endursko­u­ 2013 og er ekki ljˇst hvort Finnar fßi ■ß a­ halda ■essum stu­ningi ßfram.

Evrˇpusambandi­ var­ formlega til [sem arftaki Evrˇpubandalagsins (EB)]vi­ undirritun Maastricht sßttmßlans 1992. Ůß hˇfst nř umrŠ­a um e­li ESB. M÷rgum fannst undarlegt a­ a­ildarrÝkin og einkum Bretar gŠtu ßkve­i­ upp ß sitt einsdŠmi hva­a ßkvŠ­i sßttmßlans vŠru bindandi fyrir sig og hver ekki. SÚ unnt a­ tala um ni­urst÷­u Ý ■essari umrŠ­u ■vÝ, ■ˇtt henni sÚ ekki loki­, er h˙n helst s˙ a­ allar undan■ßgur og allar sÚrlausnir hlytu ŠtÝ­ a­ ■jˇna ßkve­num tilgangi. Ůegar ■essum tilgangi vŠri nß­ hef­i undan■ßgan e­a sÚrßkvŠ­i­ gegnt hlutverki sÝnu og hyrfi ˙r s÷gunni. Um ■etta rÝkir ■ˇ ßgreiningur milli framkvŠmdastjˇrnarinnar og ■eirra a­ildarrÝkja sem vilja halda Ý eigin undan■ßgur og sÚrßkvŠ­i. Helsta r÷ksemd framkvŠmdastjˇrnarinnar er s˙ a­ rekstur sambandsins og sßttmßla ■ess sÚ erfi­ur og flˇkinn og ˇ■arfi sÚ a­ gera hann flˇknari me­ undan■ßgum, sÚrßkvŠ­um og sÚrlausnum. Undan■ßgur hvetji auk ■ess til pˇlitÝskra hrossakaupa milli a­ildarÝkjanna.

Gildi reglur pˇlitÝskra hrossakaupa Ý Brussel um undan■ßgur og sÚrßkvŠ­i frß reglum og sßttmßlum ESB er forvitnilegt a­ huga a­ samningst÷­u ═slands ■eim hrßskinnaleik. Vi­ a­ild fengju ═slendingar 5 til 6 sŠti ß 750 manna ■ingi ESB og 3 atkvŠ­i af 350 Ý rß­herrarß­um ■ess. Ůessi fßu ■ingsŠti og atkvŠ­i duga skammt til a­ tryggja samningsst÷­u um undan■ßgur og sÚrßkvŠ­i. Ůegar ═slendingar b÷r­ust fyrir heimastjˇrn frß D÷num fyrir r˙mum hundra­ ßrum, bu­u Danir ═slendingum nokkur ■ingsŠti ß danska ■inginu. ═slendingar h÷fnu­u ■essu bo­i me­ ■eirri r÷ksemd a­ einn til tveir Ýslenskir ■ingmenn megnu­u ekki a­ koma mßlsta­ ═slendinga ß framfŠri ■ingi Dana, Ýslensk mßlefni vŠru best rŠdd af ═slendingum sjßlfum ß ■eirra eigin Al■ingi. Ůeim sem n˙ vilja senda Ýslenska ■ingmenn ß ESB-■ingi­ vŠri hollt a­ kynna sÚr hinar r˙mlega hundra­ ßr g÷mlu umrŠ­ur um hvort Ýslensk mßlefni skyldu ßkve­in Ý Kaupmannah÷fn e­a Ý ReykjavÝk.

UmmŠli Barroso um EES og tvÝhli­a samninga Sviss og ESB bera gl÷ggt vitni um vilja rß­amanna Ý Brussel til a­ einfalda stjˇrn og rekstur Evrˇpusambandsins. A­ taka ■urfi Ý sÝfellu tillit til sÚrßkvŠ­a og undan■ßga fj÷lda a­ildarrÝkja flŠkir stjˇrnun, samningager­ og umrŠ­u. V÷ndu­ vinnubr÷g­ vi­ t÷ku ßkvar­ana og skilvirk stjˇrnun ver­ur oft a­ vÝkja fyrir sÚrhagsmunum a­ mati embŠttismannakerfisins. Ůeim mun fleiri sem a­ildarrÝkin ver­a ■eim mun flˇknari ver­a stjˇrnarhŠttir nema undan■ßgum og sÚrlausnum fŠkki og fj÷lgi ekki. Vi­ ■essar a­stŠ­ur geta ═slendingar vart vŠnst ■ess a­ mikill skilningur sÚ ß ˇskum ■eirra um undan■ßgur, svo a­ ekki sÚ minnst ß varanlegar undan■ßgur frß sameiginlegri landb˙na­ar og frß sameinginlegri sjßvar˙tvegsstefnu ESB.

Betri er einn fugl Ý hendi en tveir Ý skˇgi, segir mßltŠki­. ═ sta­ ■ess a­ berjast fyrir a­ild ═slands a­ ESB og af einfeldni halda ■vÝ fram a­ ═slendingar geti fengi­ undan■ßgu og sÚrlausnir, Štti rÝkistjˇrn ═slands a­ berjast fyrir ÷flugu samstarfi landsins og ESB innan EFTA og EES. ┴ ■eim samstarfsvettvangi heyrist r÷dd landsins mun betur en yr­i Ý ESB og ■vÝ eiga Ýslensk stjˇrnv÷ld hŠgara me­ a­ tryggja a­ hagsmunir ═slands sÚu ekki sni­gengnir e­a einhverju ■r÷ngva­ upp ß landsmenn sem ■eir vilja ekki. Fßmenn ■jˇ­ hefur ekki bolmagn til annars Ý al■jˇ­asamskiptum en verja stŠrstu hagsmuni sÝna, h˙n ver­ur a­ snÝ­a sÚr stakk eftir vexti og sß stakkur Ý Evrˇpu heitir EES en ekki ESB. Samninganefnd ESB mun vafalaust fallast ß einhverjar undan■ßgur og sÚrlausnir fyrir ═sland. ═slendingar ver­a a­ gera sÚr ljˇst a­ um tßlbo­ ver­ur a­ rŠ­a, ■vÝ a­ engar slÝkar undan■ßgur e­a sÚrlausnir eru varanlegar, hveitibrau­sd÷gunum lřkur fyrr en seinna.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Nafn: Sveinn Eldon FŠddur Ý ReykjavÝk 1950 Heimspekingur og hagfrŠ­ingur a­ mennt. Hefur starfa­ sem hßskˇlakennari bŠ­i ß ═slandi og Ý Finnlandi ■ar sem hann starfar n˙.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS