Laugardagurinn 16. nˇvember 2019

UtanrÝkis­stefna ═slendinga Ý vÝ­ara samhengi


VÝglundur Ůorsteinsson
11. j˙lÝ 2011 klukkan 08:39

SŠlir Evrˇpuvaktstjˇrar:

╔g hef a­eins veri­ a­ velta ■vÝ fyrir mÚr hvort ekki sÚ or­i­ meir en tÝmabŠrt a­ vÝkka umrŠ­una um Evrˇpumßlin ˙t og fjalla um utanrÝkismßlastefnu okkar Ýslendinga ß 21. ÷ld Ý vÝ­ara samhengi.

Nokkrir tilbur­ir hafa veri­ til ■essa hjß ykkur me­ umrŠ­um um nor­urslˇ­astefnu okkar og nau­syn ■ess a­ ■ar ver­i m÷rku­ skřr stefna. Reyndar eigi­ ■i­ ÷flugan bandamann Ý ■eirri umrŠ­u sem er forseti landsins Ëlafur Ragnar GrÝmsson .

Hann og ■i­ reyndar lÝka hafi­ vaki­ athygli ß nau­syn ■ess a­ efla ßherslur ß samskipti vi­ hin nřju stˇru vi­skiptaveldi Ý AsÝu svo sem KÝna og Indland og reyndar fleiri rÝki austur ■ar.

═ ■vÝ sambandi er vert a­ muna eftir ■vÝ a­ ■rßtt fyrir a­ EES samningurinn hafi veri­ allt Ý ÷llu Ý okkar utanrÝkisvi­skiptum Ý 20 ßr hefur EFTA sto­in ekki lßti­ deigan sÝga ■vÝ EFTA hefur vÝkka­ ˙t frÝverslunarsamninga sÝna jafnt og ■Útt undir forystu Sviss ■annig a­ Ý gegnum EFTA njˇtum vi­ Ýslendingar n˙ frÝverslunar vi­ l÷nd utan EES svŠ­isins sem hafa 440 milljˇnir Ýb˙a.Ůß ß EFTA Ý vi­rŠ­um Ý dag um frÝverslun vi­ řmis l÷nd ■ar ß me­al Indland og R˙ssland.

Ůessi frÝverslun myndi ska­ast vi­ inng÷ngu Ý tollabandalag Evrˇpusambandsins og ytri tollar ESB leggjast ß innflutning frß l÷ndum utan ESB.

Evrˇpusamband Rˇmarsßttmßlans me­ neitunarvaldi einstakra rÝkja er ekki lengur til eftir a­ Lissabon sßttmßlinn tˇk gildi. Fyrir okkur Ýslendinga skiptir ■a­ grundvallarmßli vi­ mat ß ■vÝ hvort a­ild komi til greina. SÚrstaklega kollvarpar s˙ breyting ■eirri vernd sem řmsir t÷ldu felast Ý reglunni um hlutfallslegan st÷­ugleika.

Me­ neitunarvaldi hef­um vi­ sem a­ildar■jˇ­ geta vari­ okkar hagsmuni samkvŠmt reglunni en eftir sta­festingu Lissabon sßttmßlans er h˙n ein af ■eim fj÷lm÷rgu reglum sem Ý framtÝ­inni ver­a rß­nar me­ afli atkvŠ­a.

UmrŠ­an um Evruland og ■÷rfin ß enn frekari samruna en Lissabon sßttmßlinn stefndi a­ gerir n˙ rß­ fyrir samrŠmdri og vŠntanlega sameiginlegri skattheimtu og fjßrl÷gum Ý einhverjum b˙ningi .Ůessi stefna sem er Ý mˇtun er skřr ßminning um a­ stjˇrnmßlamenn stŠrstu og ßhrifarÝkustu rÝkjanna stefna leynt og ljˇst a­ Evrˇpsku rÝkjabandalagi til a­ treysta grunn Evrulands sÚr til verndar.

Vi­ ■essar a­stŠ­ur tel Úg ■a­ glˇpsku af okkar hßlfu a­ reyna samning um a­ild a­ Evrˇpusambandinu . Sambandi sem n˙ er vŠntanlega Ý hra­ari ■rˇun til Evrˇpsks rÝkis en nokkuru sinni fyrr. ŮvÝ er nau­synlegt a­ endurmeta okkar st÷­u frß grunni.

Ein af meginr÷ksemdum a­ildarsinna hefur hinga­ til veri­ kosturinn sem talinn var fˇlginn Ý ■vÝ a­ geta teki­ upp Evru. H˙n ßtti a­ fŠra st÷­ugleika og lßga vexti og tryggja „SĂLUNA ═ EVRUSKJËLKV═UM “. Allir sem vilja sjß og heyra skilja a­ ■essi sřn var tßlsřn eins og reyndar EVRAN sjßlf Ý n˙verandi b˙ningi. A­ild okkar a­ Evrubandalagi sem enginn veit enn hvernig ver­ur Ý framtÝ­inni getur ■vÝ ekki me­ nokkru mˇti rÚttlŠtt a­ildarsamning okkar Ý dag.

Ůa­ sem umrŠ­an um vandann Ý Evrulandi hefur afhj˙pa­ skřrt og afdrßttarlaust er a­ Evrˇpusambandi­ er hagsmunabandalag Frakka og Ůjˇ­verja og ■eir rß­a f÷r Ý ÷llum meginatri­um. ┴gŠtar greinar Tˇmasar Inga Olrich Ý Mogga a­ undanf÷rnu og lei­ari Bj÷rns ß Evrˇpuvaktinni frß 9.07 undirstrika ■etta rŠkilega.

Vi­ ■essar a­stŠ­ur tel Úg skynsamlegt a­ vi­ Ýslendingar endurmetum okkar utanrÝkisstefnu og reynum a­ greina okkar framtÝ­ahagsmuni hlutlŠgt og yfirvega­.

Tollabandalag Evrˇpusambandsins er ekki endilega besti kostur okkar Ý vi­skiptum og getur jafnvel valdi­ talsver­um b˙sifjum Ý innlendum i­na­i hvort heldur er ˙tflutningsi­na­i sem heimamarka­greinum.

HÚr a­ ofan nefndi Úg a­ ekkert skjˇl vŠri lengur Ý reglunni um hlutfallslegan st÷­ugleika fyrir sjßvar˙tveginn eftir Lissabon-sßttmßlann. ┌tgßfa BŠndasamtakanna ß greinarger­ Stefßns Mßs Stefßnssonar prˇfessors um landb˙na­arpˇltÝk ESB undirstrikar s÷mulei­is a­ „heimskautalandb˙na­urinn ■e. finnska lei­in “ er ekki ■a­ skjˇl sem reynt hefur veri­ a­ telja okkur tr˙ um.

Ůa­ er athyglisvert a­ vir­a ■essi mßl n˙ og bera saman vi­ ■ß vinnu sem ß­ur var unnin hÚr ß landi til undirb˙nings EFTA a­ildar og sÝ­ar inng÷ngunni Ý EES.

EFTA undirb˙ningnum kynntist Úg ekki fyrr en eftir inng÷ngu sem stjˇrnarma­ur Ý FI═ vi­ eftirfylgni hinna svok÷llu­u EFTA lofor­a sem i­na­inum voru gefin. Undirb˙ninginn a­ EES samningnum ■ekki Úg hinsvegar mj÷g vel sem ■ßverandi forma­ur FI═ sem lengst af var ■a­ fÚlag sem leiddi umrŠ­una ß vettvangi atvinnulÝfsins.

MÚr ■ykir augljˇst af kynnum mÝnum af bß­um ■essum undirb˙ningsferlum a­ vinnan n˙ sÚ miklu lakari en s˙ rřnivinna sem unnin var vi­ EFTA a­ildina og EES samninginn og munar ■ar svo miklu a­ jafna ver­ur til ßbyrg­arleysis.

Ůar tel Úg a­ ÷ll umrŠ­an um kosti EVRU a­ildar sÚ yfirbor­skennd og fyrst og fremst rekin sem tr˙bo­ en ekki ß miklum r÷kum reist. HÚr ß landi hefur Ý raun aldrei veri­ unnin nein alv÷ru greiningarvinna um ■a­ hvort hinar hagrŠnu sto­ir Evrunnar sÚu eitthva­ sem henti okkar atvinnuvegum. Ůa­ er ■a­ sem ÷llu skiptir .

Vandamßlin Ý Evrulandi Ý dag hafa afhj˙pa­ stˇru blekkinguna um a­ Evra tryggi st÷­ugleika og lßga vexti. Hitt er eftir a­ rřna hverra hagsmuna Evran og hßgengispˇlitÝk ECB [Se­labanka Evrˇpu] gŠtir fyrst og fremst og af hverju?

╔g hvet ■vÝ til ■ess a­ opin og hlutlŠg umrŠ­a um ÷ll mßlin hefjist n˙ ß­ur en lengra er haldi­ og vi­ endurmetum okkar st÷­u.

Ůar er rÚtt a­ sko­a alla kosti . Ekki eing÷ngu spurninguna um ESB a­ild, rÚtt er a­ sko­a eins og Nor­menn hva­a kostir eru Ý a­ endursko­a EES samninginn. E­a ■ß a­ kanna kosti ■ess a­ gera tvÝhli­a samning lÝkt og Sviss hefur gert.

Ůß er ■a­ rÚtt a­ kanna hvort EFTA geti­ veri­ okkar framtÝ­arvettvangur Ý samskiptum vi­ Evrˇpusambandi­. Hugsanlega gŠti a­ildarl÷ndum EFTA fj÷lga­ ■egar flˇttarÝki ˙r Evrulandi ■urfa a­ finna sÚr nřja vettvang.

┌rs÷gn ˙r Schengen samstarfinu er einnig sjßlfsagt a­ rŠ­a vegna vandamßlanna sem ■vÝ hafa fylgt Ý skipulag­ri al■jˇ­legri glŠpasamstarfi. Ekki yr­um vi­ eina ■jˇ­in um ■a­ endurmat ef marka mß frÚttir upp ß sÝ­kasti­.

╔g Štla a­ lßta ■essu skrifum loki­ a­ sinni. ╔g mun hinsvegar senda ykkur sÝ­ar Ý ■essum mßnu­i pistil um mÝnar hugmyndir um Evruna hennar hagrŠnu kosti og galla og „hverjum bj÷llurnar klingja“ Ý Evrulandi ■egar hagsmunum Ůřskalands er ˇgna­.

Gar­abŠ 10. j˙lÝ 2011

VÝglundur Ůorsteinsson

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

VÝglundur Ůorsteinsson lauk lagaprˇfi frß Hßskˇla ═slands ßri­ 1970. Ůß um sumari­ starfa­i hann hjß RÝkissaksˇknara en Ý byrjun ßg˙stmßna­ar ■a­ ßr tˇk hann vi­ starfi sem framkvŠmdastjˇri Fulltr˙arß­s SjßlfstŠ­isfÚlaganna Ý ReykjavÝk. Hann var framkvŠmdastjˇri og sÝ­ar stjˇrnarforma­ur BM Vallßr frß 1971-2010. ═ stjˇrn FÚlags Ýsl. i­nrekenda og sÝ­ar forma­ur frß 1978-1992. Ůß sat hann Ý framkvŠmdastjˇrn Verzlunarrß­s ═slands um ßrabil og Ý framkvŠmdastjˇrn VS═ og varaforma­ur samtakanna um skei­. VÝglundur ßtti sŠti Ý stjˇrn LÝfeyrissjˇ­s verzlunarmanna frß 1986 til 2007 og forma­ur og varaforma­ur um ßrabil. Hann ßtti sŠti Ý bankarß­i ═slandsbanka um 3ja ßra skei­.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS