F÷studagurinn 22. nˇvember 2019

Timburmenn Ý Evrulandi


VÝglundur Ůorsteinsson
19. j˙lÝ 2011 klukkan 08:05

Vandamßlin Ý Evrulandi vegna skuldavanda PIIGS landanna [Port˙gal, ═rland, ═talÝa, Grikkland, Spßnn] og reyndar fleiri en ■eirra hafa ekki fari­ framhjß ■eim sem fylgst hafa me­ Evrunni og ■rˇun hennar ■au r˙mlega 12 ßr sÝ­an h˙n hˇf g÷ngu sÝna sem hin sameiginlega mynt.

Ůessi vandamßl opinberu­ust Ý raun ßri­ 2008 Ý bankahruninu me­ ■vÝ a­ einst÷k rÝki Evrˇpu gßfu ˙t einhli­a yfirlřsingar um ßbyrg­ ■eirra ß sÝnum b÷nkum ßn tillits til annarra rÝkja Ý Evrubandalaginu. Angela Merkel rei­ ß va­i­ Ý oktˇber 2008 ■egar h˙n tˇk ßbyrg­ ß ■řsku b÷nkunum einum en neita­ Evrulei­togunum um sameiginlega ßbyrg­aryfirlřsingu. Geri­ ■i­ bara eins og Úg sag­i Merkel eftir ■riggja funda lotu Ý oktˇber 2008 til a­ reyna a­ leysa sameiginlega ˙r krÝsunni ■egar h˙n hafna­i endanlega sameiginlegri ßbyrg­ ß bankakerfinu Ý Evrulandi.

Atbur­irnir hausti­ 2008 undirstriku­u ■a­ sem haf­i veri­ ljˇst frß upphafi en allir v÷ldu a­ lÝta framhjß a­ ■egar a­ kreppti var enginn sameiginlegur ■rautavaragrei­andi Ý Evrulandi. Hausti­ 2008 hrundu ■vÝ forsendurnar sem marka­irnir h÷f­u gefi­ sÚr um ßv÷xtunarkr÷fur ß evrˇpskum rÝkisskuldabrÚfum. ŮŠr forsendur h÷f­u valdi­ ■vÝ a­ vaxtamunurinn ß milli til dŠmis ■řskra rÝkisskuldabrÚfa og PIIGS landa tˇk ekki mi­ af raunverulegum undirliggjandi hagstŠr­um hvers rÝkis fyrir sig. ŮŠr h÷f­u byggt ß tßlsřn um a­ Evran vŠri eitt og ßhŠttan vegna einstakra Evrulanda vŠri Ý meginatri­um s÷m.

Bankahruni­ 2008 afhj˙pa­i ■essa tßlsřn og lßnamarka­ir einstakra landa loku­ust. Um lei­ lauk veislunni hjß ■eim. PIIGS og fleiri sem h÷f­u seti­ vi­ allsnŠgtabor­ al■jˇ­legra lßnamarka­a Ý tŠplega tÝu ßr me­ ■eim aflei­ingum a­ ■essi l÷nd ■÷ndu ˙t hagkerfi sÝn me­ ˇdřru erlendu lßnsfÚ me­ tilheyrandi ■ensluverkjum og ver­bˇlgu■rˇun innanlands Ý hverju landi fyrir sig.

Allt hljˇmar ■etta kunnuglega fyrir okkur ═slendinga en ■rßtt fyrir ■a­ a­ enga hef­um vi­ Evruna nß­um vi­ Ý skotti­ ß al■jˇ­legu lßnaveislunni me­ sambŠrilegum ■enslußhrifum. Vi­ vorum hinsvegar svo lßns÷m a­ okkar rß­amenn sßu a­ okkar bankaskuldafjall var slÝkt a­ ekki kom til greina a­ lßta Ýslenska rÝki­ axla ßbyrg­ ß ■vÝ.

═ Evrulandi er mßlum allt ÷­ruvÝsi fari­. Ůar er n˙ mßlum svo komi­ eftir lßnaveisluna a­ ef eitthvert rÝkjanna Ý Evrulandi fengi a­ komast upp me­ ■a­ sem vi­ Ýslendingar leyf­um okkur myndu hinir evrˇpsku stˇrbankar hrynja saman ß augabrag­i og draumurinn um Evruna ver­a a­ martr÷­ me­ tilheyrandi stˇrkreppu og ˇfyrirsjßanlegum aflei­ingum.

KerfislŠgur vandi

Vandinn er kerfislŠgur segja evrˇpskir stjˇrnmßlamenn Ý dag. Vi­ ver­um a­ leysa ˙r mßlum me­ ■vÝ a­ samrŠma skattamßl og rÝkisfjßrmßl rÝkjanna og helst af ÷llu sam■Štta ■au me­ ■vÝ a­ stefna a­ sameiginlegu evrˇpsku sambandsrÝki segja ■eir.

Ůetta eru engin nř sannindi ■vÝ ■etta lß fyrir strax vi­ upphaf Evrunnar og ■eir Bundesbank stjˇrar Tietmeyer og P÷hl v÷ru­u einmitt Helmut Kohl, kanslara Ůřskalands, sterklega vi­ ■vÝ a­ taka upp Evru ßn ■ess a­ sam■Štta rÝkisfjßrmßl allra evrurÝkjanna.

Kohl og Francois Mitterrand, forseti Frakklands, ßkvß­u a­ lßta slÝkar a­varanir veg allrar veraldar og v÷ldu a­ lßta pˇlitÝska skammtÝma hagsmunum a­ rß­a f÷r.

┴kve­i­ var a­ lßta „hin str÷ngu Maastricht-skilyr­i“ fyrir uppt÷ku nŠgja og ÷ll s÷lumennskan snerist um ■a­ a­ ■au myndu tryggja st÷­ugleika gjaldmi­ilsins til framb˙­ar Ůřskaland og Frakkland kˇrˇnu­u sÝ­an vitleysuna me­ ■vÝ a­ veita sjßlfum sÚr afslßtt af Maastricht-skilyr­unum Ý upphafi og ■ar me­ var tˇnninn gefin og hin evrurÝkin sßu sÚr leik ß bor­i me­ allskonar skapandi framsetningu ß rÝkisskuldum og fjßrlagahalla.

Til Evrunnar var Ý raun stofna­ me­ leikbrellum og blekkingum og m÷rku­unum selt af ßkafa og krafti a­ n˙ vŠri fŠddur hinn mikli sameiginlegi gjaldmi­ill sem Ý tÝmans rßs myndi leysa dollar af hˇlmi sem heimsgjaldmi­illinn.

═ dag er lßti­ sem n˙ ■urfi a­eins a­ gera ■a­ sem Tietmeyer og P÷hl k÷llu­u eftir fyrir hßlfum ÷­rum ßratug a­ sam■Štta rÝkisfjßrmßlin me­ sameiginlegri skattastefnu og yfir■jˇ­legu fjßrveitingarvaldi. Ůa­ er gott svo langt sem ■a­ nŠr en ■a­ er ekki eini kerfislŠgi vandi evrunnar.

A­al vandinn vi­ uppt÷ku Evru var og er sß a­ veri­ var a­ innlei­a sameiginlegan gjaldmi­il Ý gj÷rˇlÝkum hagkerfum me­ mj÷g mismunandi ■jˇ­artekjur og framlei­nistig og gera rß­ fyrir ■vÝ a­ me­ „■řskri heraga hagstjˇrn“ mŠtti tryggja st÷­ugleika v÷xt og velsŠld Ý ÷llu Evrulandi.

Evrudraumurinn

Draumurinn var sß a­ ■řska i­na­arstˇrveldi­ me­ sÝnu ofursterka ˙tflutningsmŠtti gŠti bori­ uppi og fleytt ßfram til velsŠldar ÷llum hinum. SlÝkt hef­i hugsanlega geta gengi­ upp ef ■ßtttakendur Ý Evrulandi hef­u veri­ mun fŠrri svo sem Frakkland og ═talÝa sem einnig eiga ÷flugan i­na­ sem l÷ngum var a­ valda ■jˇ­verjum angri me­ sÝfelldum gengislŠkkunum franka og lÝru ß řmsum tÝma.

Ůß hef­i vŠntanlega einnig veri­ Ý lagi a­ ■essum ■rem hef­u fylgt ■rj˙ til fj÷gur ÷nnur l÷nd svo sem Holland, Luxembourg, BelgÝa og etv.Finnland.

Ůessi l÷nd hef­u vŠntanlega ßtt m÷guleika Ý ■essu „draumalandi sterku Evrunnar sem Štla­ var a­ leysa dollar af hˇlmi. Ůa­ var hins vegar borin von a­ hin van■rˇa­ri l÷nd Evrulands eins og Grikkland, Spßnn og Port˙gal sem byggja sÝna afkomu ß fer­amannai­na­i, landb˙na­i, sjßvar˙tvegi og styrkjum ˙r sameiginlegum sjˇ­um Evrˇpusambandsins samanber einnig ═rland, sem til vi­bˇtar vi­ mikla styrki marka­i sÚr sÚrst÷­u me­ lßgum fyrirtŠkjask÷ttum til a­ la­a til sÝn erlenda fjßrfestingu, gŠtu b˙i­ vi­ ■ennan sterka gjaldmi­il sem mi­ast fyrst og fremst vi­ ■arfir Ůřskalands.

Ůřskaland vill og ■arfnast ■ess a­ b˙a vi­ hßtt gengi Evru til a­ tryggja sÝna al■jˇ­legu samkeppnisst÷­u. Ůa­ hljˇmar spßnskt fyrir okkur ═slendinga sem erum ■vÝ vanir a­ fella gengi­ til a­ laga okkar samkeppnisst÷­u eftir „innlend veisluh÷ld“ og veikla­a hagstjˇrn frß einum tÝma til annars.

Ůřski hßtŠknii­na­urinn sem er einn sß ÷flugasti Ý ver÷ldinni er ekki lengur au­lindadrifinn i­na­ur. Ůřskaland er a­ miklu leyti b˙i­ a­ nřta upp sÝnar au­lindir til i­nframlei­slu nema kol til orkuframlei­slu og byggir ■vÝ a­ mestu leyti ß innflutningi hrßefna og ˙tvistun ß vinnufrekum framlei­slu■ßttum til lßglaunalanda.

Sterk Evra (ß­ur sterkt Mark) skiptir ■vÝ sk÷pum hÚr. H˙n tryggir mikinn kaupmßtt Ůjˇ­verja vi­ innflutninginn og hßmarkar ar­inn af hugvitinu sem ■jˇ­verjar eru Ý raun a­ flytja ˙t Ý gegnum sinn hßtŠknii­na­. HßtŠknii­na­ sem ■eir hafa markvisst ■rˇa­ Ý aldanna rßs og er afrakstur af framlei­slu■ekkingu og v÷ru■rˇun ˙r styrjaldarrekstri ■eirra Ý ßrhundru­.

Ůřska efnahagsundri­ eftir seinna strÝ­, sem kennt hefur veri­ vi­ Ludwig Erhardt, er a­ ■eir nß­u a­ sn˙a ■essari miklu ■ekkingu yfir Ý einhvern ÷flugasta hßtŠkni ˙tflutningsi­na­ heims. Ůa­ er ■vÝ borin von a­ l÷nd sem byggja sitt ß fer­amanna■jˇnustu, landb˙na­i og sjßvar˙tvegi geti b˙i­ vi­ ■ann hßgengisgjaldmi­il sem Evran er e­a ■ß a­ land eins og ═rland sem hefur marka­ sÝna sÚrst÷­u me­ lßgum sk÷ttum gŠti lifa­ ■a­ a­ fyrirtŠkjaskattar Ý Evrulandi yr­u ■eir s÷mu Ý ÷llum rÝkjunum. ╔g tel ■a­ ■vÝ a­eins tÝmaspursmßl hvenŠr einst÷k l÷nd hverfa ß brott ˙r ■essu samstarfi og taka upp sÝna g÷mlu gjaldmi­la a­ nřju e­a ■ß a­ reynt ver­ur a­ skipta Evrulandi upp Ý tv÷ e­a fleiri myntsvŠ­i Ý tilraun til a­ skipuleggja undanhaldi­.

FramtÝ­arlandi­ Evrˇpa

═ ljˇsi umrŠ­unnar Ý dag Ý Evrulandi getur enginn velkst Ý vafa um ■a­ hvert er stefnt. Ůa­ er veri­ a­ segja ■a­ skřrt og afdrßttarlaust a­ stefnt skuli a­ evrˇpsku sambandsrÝki me­ sam■Štta skattal÷ggj÷f og fjßrl÷g. Ůeir sem taka munu ■ßtt Ý ■vÝ samstarfi munu ■vÝ ■urfa a­ afsala sÚr ■vÝ sem eftir er af fullveldi hinna einst÷ku rÝkja Evrulands og l˙ta ■vÝ a­ heraga hagstjˇrn Ůřskalands me­ hßum sk÷ttum og skammta­ri kaupmßttaraukningu rß­i f÷r.

Fyrir okkur ═slendinga er ■a­ hvorki eftirsˇknarvert e­a gerlegt nema me­ miklum breytingum hÚr innanlands. Okkar hagkerfi er svo gj÷rˇlÝkt ■vÝ ■řska, nŠgir ■ar sÚrstaklega a­ nefna uppbyggingu skattkerfanna me­ ofurhßum stighŠkkandi launask÷ttum Ý Ůřskalandi til a­ fjßrmagna lÝfeyriskerfi­ og heilbrig­iskerfi­. ┴stand lÝfeyrismßla hjß ■eim er Ý raun ■annig a­ ■řskur lÝfeyrir er Ý raun greiddur Ý gegnum streymiskerfi og fjßrmagna­ur me­ samtÝma skattheimtu Ý gegnum hßa launaskatta sem hßtŠknii­na­urinn stendur undir. ═ sta­inn sleppur hann a­ mestu vi­ a­ grei­a tekjuskatta. Vi­ ═slendingar h÷fum hinsvegar nß­ a­ koma okkar lÝfeyrismßlum fyrir me­ sjˇ­ss÷fnun. Vi­ h÷fum ■ˇ ekki nß­ ■vÝ a­ ÷llu leyti ■vÝ enn er hluti af lÝfeyri stjˇrnmßlamanna og opinberra starfsmanna hÚr ß landi fjßrmagna­ur Ý gegnumstreymi af skattfÚ. Ůa­ mß ■ˇ lagŠra skipulega me­a ca. 10-15 ßra a­l÷gunarferli ef vilji er til. N˙ ■egar tala­ er um sameiginlega skattheimtu og sam■Štta rÝkisfjßrmßlastefnu Ý Evrulandi ver­ur hŠgara um a­ tala en Ý a­ komast ■egar sam■Štta ■arf hin ˇlÝku kerfi Evrulands me­ miklum pˇlitÝskum ßt÷kum og sumssta­ar ˇhjßkvŠmilegum ■jßningum.

Timburmennirnir Ý Evrulandi hafa n˙ um stundarsakir kŠft Ýslensku umrŠ­una um uppt÷ku Evru og ■eirra kosta sem ■vÝ ßttu a­ fylgja svo sem vegna l÷ngunar Ý „hagsstjˇrnara­halds Evrulands“.

Ůa­ er n˙ afhj˙pa­ a­ ekki var innistŠ­a fyrir ■eim vŠntingum. HÚr gildir hi­ forkve­na. „Veldur hver ß heldur“.

Ůa­ er ekki gjaldmi­ilinn og hva­ hann heitir sem skiptir mßli um hagstjˇrnina og ÷rl÷g og velfer­ e­a vanda ■jˇ­a vegna hans. Ůa­ er heg­un ■jˇ­a me­ gjaldmi­ilinn sem hÚr ÷llu veldur.

Mismunandi ÷rl÷g ■jˇ­a Ý Evrulandi me­ sama gjaldmi­ilinn undirstrika a­ ■a­ var mismunandi heg­un ■jˇ­anna sem skipti sk÷pum ekki nafni­ ß gjaldmi­linum. FramtÝ­arlandi­ sem bÝ­ur ■essara ■jˇ­a er a­ anna­ hvort ver­a ■au a­ afsala sÚr sÝnu fjßrhagslega sjßlfstŠ­i og beygja sig undir ■řsku „hagstjˇrnarspennitreyjuna“ e­a ■au ver­a a­ velja sÚr anna­ hlutskipti.

١tt umrŠ­an um uppt÷ku Evru hafi hljˇ­na­ hÚr ß landi um stundarsakir er enn lifandi umrŠ­an um a­ Ýslenska krˇnan sÚ ˇnřt og ■vÝ sÚ nau­synlegt a­ taka upp annan gjaldmi­il. Um krˇnuna gildir ■a­ sama og hÚr var sagt a­ ofan um Evruna. Ůa­ skiptir ekki mßli hva­ gjaldmi­ilinn heitir heldur hvernig ■eir sem hann nota heg­a sÚr me­ hann.

Ůa­ er svo a­ pappÝrspeningar Ý sjßlfu sÚr eru einskis vir­i. Ůa­ a­ vi­ viljum taka vi­ slÝkum se­lum helgast af ■vÝ hverjar vŠntingar vi­ h÷fum til ■eirra undirliggjandi ver­mŠtask÷punar sem ß a­ standa skil ß grei­slulofor­inu sem se­ilinn stendur fyrir. ŮŠr vŠntingar eru oftast um ver­gildi­ og helst vaxandi ver­gildi en ■Šr geta s÷mulei­is veri­ vŠntingar um ÷ryggi og skjˇl sem dollarinn ■ykir hafa veitt best hinga­ til ef til vill vegna ■ess a­ herna­armßttur BandarÝkjanna er meiri en annarra rÝkja.

Ůa­ er ljˇst a­ hÚr ß ═slandi hefur tr˙ ß Ýslensku krˇnuna hruni­ Ý kj÷lfar hins al■jˇ­lega bankahruns. Íllum er ■ˇ ljˇst a­ ekki var ■a­ krˇnan sem olli ■vÝ. Vi­ eins og svo m÷rg ÷nnur l÷nd gleymdum okkur Ý al■jˇ­legu bankaveislunni sem haldin var ß fyrstu ßrum 21 aldarinnar.

Hruni­ ß Ýslenskum hlutabrÚfam÷rku­um og gengisfall krˇnunnar ollu hÚr gÝfurlegum b˙ssifjum sem hef­u ekki ■urft a­ vera jafn ■ung og raun ber vitni ef hÚr hef­i veri­ ÷flug forysta Ý stjˇrnmßlum me­ fumlaus t÷k.

En svo er ekki ■vÝ mi­ur. S˙ stjˇrn sem vi­ tˇk eftir b˙sßhaldabyltinguna hefur sřnt af sÚr reynsluleysi og vangetu sem hefur stŠkka­ vandamßlin og lengt kreppuna sem af hruninu hlaust langt umfram ■a­ sem ■urft hef­i a­ vera. Okkar hrunvandi ver­ur ekki leystur me­ ■vÝ a­ skipta um gjaldmi­il, hann ■arf a­ leysa me­ Ýslenskri stefnum÷rkun til langs tÝma um endurreisn hagkerfisins me­ nřju vaxtarskei­i sem eykur kaupmßtt. Um lei­ ■arf a­ lei­rÚtta ■au helstu mist÷k sem hin reynslulausa vinstri stjˇrn hefur gert svo sem me­ ■vÝ a­ afhenda erlendum kr÷fuh÷fum ■rjß banka og tvo af stŠrstu sparisjˇ­um landsins og klßra sanngjarnar skuldaafskriftir og lei­rÚttingar. Ůa­ er mj÷g vel hŠgt. Til ■ess ■arf ■ˇ forystumenn me­ kjark og ■or.

═ lokagrein minni um ■essi mßl a­ sinni mun Úg fjalla um mÝna framtÝ­arsřn og uppbyggingu atvinnuveganna vi­ Ýslenska krˇnu.

═slenska draumalandi­ sem er ß fŠri okkar sjßlfra a­ mˇta og ■rˇa vi­ einstŠ­ar Ýslenskar a­stŠ­ur. Ůa­ draumaland grundvallast ß Ýslensku sjßlfstŠ­i ßn uppgjafar og minnimßttarkenndar og langtÝmastefnumˇtun Ý atvinnu og menntamßlum sem leggur grunn a­ au­linda- og ■ekkingardrifnu Ýslensku hagkerfi. Meira um ■a­ Ý lokagrein minni Ý nŠsta mßnu­i.

Gar­abŠ 19.07 2011

VÝglundur Ůorsteinsson

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

VÝglundur Ůorsteinsson lauk lagaprˇfi frß Hßskˇla ═slands ßri­ 1970. Ůß um sumari­ starfa­i hann hjß RÝkissaksˇknara en Ý byrjun ßg˙stmßna­ar ■a­ ßr tˇk hann vi­ starfi sem framkvŠmdastjˇri Fulltr˙arß­s SjßlfstŠ­isfÚlaganna Ý ReykjavÝk. Hann var framkvŠmdastjˇri og sÝ­ar stjˇrnarforma­ur BM Vallßr frß 1971-2010. ═ stjˇrn FÚlags Ýsl. i­nrekenda og sÝ­ar forma­ur frß 1978-1992. Ůß sat hann Ý framkvŠmdastjˇrn Verzlunarrß­s ═slands um ßrabil og Ý framkvŠmdastjˇrn VS═ og varaforma­ur samtakanna um skei­. VÝglundur ßtti sŠti Ý stjˇrn LÝfeyrissjˇ­s verzlunarmanna frß 1986 til 2007 og forma­ur og varaforma­ur um ßrabil. Hann ßtti sŠti Ý bankarß­i ═slandsbanka um 3ja ßra skei­.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS