Mßnudagurinn 24. febr˙ar 2020

Evrˇpa Ý deiglunni


Bjarni Jˇnsson
21. j˙lÝ 2011 klukkan 22:05

Ljˇst er, a­ miklir atbur­ir munu ver­a ß vettvangi Evrˇpusambandsins (ESB) ß nŠstu tveimur ßrum, ■.e. ß tÝmabilinu 2011-2013. ┴stŠ­an er s˙ mikla spenna, sem myndazt hefur ß milli nor­ur-og su­urhluta ßlfunnar.

Vandamßli­ er ekki sÝ­ur af stjˇrnmßlalegum toga en hagrŠnum. Vi­fangsefnin hafa veri­ hagfrŠ­ilegs e­lis, en ■ar sem stjˇrnmßlamenn eru a­ fßst vi­ ■au auk starfsmanna Evrˇpubankans (ECB), ■arf a­ taka tillit til mj÷g ˇlÝkra sjˇnarmi­a. Mßlsme­fer­ hefur ■ess vegna einkennzt af drŠtti ßkvar­ana fram ß sÝ­ustu stundu, og ßkv÷r­unin er eins konar minnsti samnefnari innan evrulandsins. ═ grundvallaratri­um hefur forysta evrulands um 3 lei­ir a­ velja:

a) ni­urskur­ rÝkis˙tgjalda og launalŠkkanir Ý vandamßlal÷ndunum

b) afskriftir lßna rÝkissjˇ­anna

c) bj÷rgunara­ger­ir Sambandslř­veldisins Ůřzkalands (Frakkar og a­rir eru getulitlir Ý ■essu tilliti)

A­fer­afrŠ­i stjˇrnenda evrulands kann ekki gˇ­ri lukku a­ střra, ■vÝ a­ h˙n lei­ir til st÷­ugrar nau­varnar og vi­brag­a vi­ marka­s■rˇun Ý sta­ frumkvŠ­is og stefnum÷rkunar til framtÝ­ar. Aflei­ingin er s˙, a­ evran er n˙ komin ˙t ß yztu n÷f. Kann svo a­ fara, a­ hßlfkßk ESB-forystunnar lei­i til sundrunar evrulands.

Athygli fjßrmßlamarka­saflanna hefur n˙ beinzt a­ bßgri st÷­u ═talÝu, ■ar sem skuldir rÝkissjˇ­s nema um 120 % af VLF (vergri landsframlei­slu), en ■a­ eru hins vegar ═talir sjßlfir, sem fjßrmagna­ hafa ■essa miklu skuldsetningu me­ skuldabrÚfakaupum a­ mestu. Erlendar skuldir eru ■ess vegna ekki vandamßl ═tala.

═talska hagkerfi­ hefur veri­ sta­na­ Ý einn ßratug a.m.k. og eftir uppt÷ku evru hefur st÷­ugt sigi­ ß ˇgŠfuhli­, ■vÝ a­ ver­bˇlga (ver­hŠkkanir) hafa veri­ yfir me­altali evrulands, svo a­ ˙tflutningsgreinarnar hafa or­i­ undir Ý samkeppninni, einnig innan evrulands. Vinnumarka­urinn er mj÷g stÝfur og einstrengingslegur og samst÷­u hefur skort um a­ her­a sultarˇlina tÝmabundi­, eins og Ůjˇ­verjar ger­u me­ gˇ­um ßrangri eftir ■ensluna ■ar 1990-2005, sem leiddi af endursameiningu Ůřzkalands.

Hi­ lj˙fa lÝf forsŠtisrß­herrans e­a „Bunga-Bunga“ lifna­arhŠttir hans hafa ekki bŠtt stjˇrnarfari­ Ý landinu. LÝklega hitti fjßrmßlarß­herra Berlusconis, Giulio Tremonti, en ■eir fÚlagarnir hafa elt saman grßtt silfur ˙t af a­haldsa­ger­um, naglann ß h÷fu­i­ nřlega, er hann sag­i:

„Ef Úg fell, ■ß fellur ═talÝa. Falli ═talÝa, ■ß fellur evran.“ Írl÷g evrunnar hanga ■ess vegna ß blß■rŠ­i, sem „Bunga-Bunga“ ÷ldunginum sÝkßta Ý Rˇm ■ˇknast a­ spinna. Ůa­ er vart hŠgt a­ hugsa sÚr ÷murlegra hlutskipti eins gjaldmi­ils, enda var vitlaust gefi­ Ý upphafi spils. Evran var reist af stjˇrnmßlam÷nnum ß hŠpnum forsendum jafnvŠgis Ý Evrˇpu, sem hefur leitt til grÝ­arlegs ˇjafnvŠgis og blˇ­ugra ßtaka Ý Su­ur-Evrˇpu. Forysta Frakklands og Ůřzkalands hefur hleypt anda ˙r fl÷sku og rŠ­ur ekki vi­ vi­fangsefni­, sem er a­ koma honum aftur Ý fl÷skuna.

SpŠnska rÝki­ er ekki jafnskuldsett og hi­ Ýtalska, en ■ar mynda­ist hins vegar ■ensla og eignabˇla eftir uppt÷ku evru, sem er sprungin. Heildarskuldir Spßnverja nema tŠplega ferfaldri VLF (vergri landsframlei­slu), en til samanbur­ar eru skuldir Breta fimmf÷ld VLF, Ůjˇ­verja og BandarÝkjamanna um ■ref÷ld og ═slendinga um tv÷f÷ld VLF. SpŠnskir bankar hafa lßna­ grÝ­arfÚ, um USD 1200 milljar­a (USD 1,2 trilljˇnir), til veikra hagkerfa ═rlands, Port˙gals og Grikklands. SpŠnskir bankar eru ■ess vegna Ý grafalvarlegri st÷­u. Ůetta er ßstŠ­an fyrir treg­u Evrˇpubankans a­ afskrifa hluta af skuldum ■essara ■jˇ­a. Ůa­ getur leitt til ke­juverkandi bankahruns. Evrˇpska bankakerfi­ er eins og spilaborg me­ tilt÷lulega mikil ˙tlßn. Ver­i bankahrun ß Spßni, ver­ur efnahagslegur stˇrskjßlfti Ý evrulandi og ver­gildi evrunnar mun ■ß hrynja.

N˙ er hafin tangarsˇkn a­ evrunni upp eftir Spßni og ═talÝu. Ůjˇ­verjar rß­a vi­ a­ halda PIG (Port˙gal-═rland-Grikkland) ß floti, en hvorki Spßni nÚ ═talÝu. Ůřzkur almenningur hefur hins vegar fengi­ sig fullsaddan af austri skattpeninga sinna Ý hÝt Su­ur-Evrˇpu og hefur skoti­ vi­v÷runarskotum a­ Angelu Merkel Ý fylkiskosningum Sambandslř­veldisins, og vinsŠldir hennar fara dalandi. H˙n Štlar a­ vinna Sambands■ingkosningarnar ßri­ 2013, en veit, a­ ■a­ er vonlaust, ef h˙n heldur ßfram a­ beita ■řzkum skattgrei­endum fyrir evruvagninn. Evran hangir ■ß Ý lausu lofti og er dŠmd til a­ sundrast.

Enn er evran gulrˇt Samfylkingarinnar, „jafna­armanna ß ═slandi“, fyrir inng÷ngu Ý ESB (Evrˇpusambandi­). S˙ gulrˇt er n˙ or­in myglu­. Engum ÷­rum r÷kum hefur veri­ haldi­ ß lofti. Evrˇpuhugsjˇnin um fri­ ß milli „stˇrvelda“ Evrˇpu, ■ˇtt falleg sÚ, h÷f­ar ekki til eyjarskeggja lengst nor­ur Ý Atlantshafi. Ůa­ er ekki eftir neinu a­ slŠ­ast me­ ESB-a­ild ═slands. Til ■ess eru og ver­a vonandi ■jˇ­artekjur ═slendinga einfaldlega of hßar m.v. me­altal ESB. Vi­ munum ver­a nettˇ-grei­endur inn Ý ■ann hr÷rnandi kl˙bb, sem ESB er. Enginn veit, hvernig hann ver­ur a­ 10 ßrum li­num. Eitt er ■ˇ nŠsta vÝst, ef hagur landsmanna ■rˇast, eins og gˇ­ r÷k standa til, ■ß ver­a ═slendingar nettˇ-grei­endur inn Ý ■etta rÝkjasamband e­a sambandsrÝki, og getur ■etta ˇjafnvŠgi skipt tugum milljar­a kr ß ßri og fari­ vaxandi eftir ■vÝ, sem me­alaldur hŠkkar meira Ý Evrˇpu.

Vi­ n˙verandi a­stŠ­ur hÚr innanlands og vegna tÝmamˇta Ý s÷gu ESB, sem vi­ blasa, er r÷krÚtt a­ gera hlÚ ß samningavi­rŠ­um vi­ ESB og a­ st÷­va a­l÷gunarferli­. TÝmann ß a­ nota til a­ rŠ­a ■a­ ß Al■ingi, hvort a­l÷gun a­ ESB ■jˇni ■jˇ­arhagsmunum, og sÝ­an ß a­ spyrja ■jˇ­ina a­ ■vÝ Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu, t.d. samhli­a nŠstu Al■ingiskosningum, hvort h˙n vill kanna til ■rautar, hvers konar a­ildarsamningur fŠst, e­a hvort h˙n e.t.v. hefur engan ßhuga fyrir a­ ganga Ý ■ennan kl˙bb, hvernig sem ˇtraust gyllibo­ frß BrŘssel kunna a­ hljˇma.

Ůa­ er ß margra vitor­i, a­ svo nefndar samningavi­rŠ­ur eru sem slÝkar hreinn skrÝpaleikur, enda er hÚr um a­ rŠ­a a­l÷gun a­ sßttmßlum og lagabßlkum ESB, basta. Brjˇti samningarnir Ý bßga vi­ stofnsßttmßla ESB, sem ■eir ver­a a­ gera, ef kr÷fum Al■ingis ß a­ fullnŠgja, ■ß vofir yfir s˙ hŠtta sÝ­ar meir, a­ Evrˇpudˇmstˇllinn dŠmi hann ˇl÷gmŠtan, og hŠpin ßkvŠ­i ═slandssamningsins vi­ ESB ver­i ■ß a­ vÝkja. Ůß vŠrum vi­ Ý heljargreipum Evrˇpu■ingsins, framkvŠmdastjˇrnar og rß­herrarß­s ESB. Ůa­ er glˇrulaust a­ halda ßfram ■essu feig­arflani. Mßl er a­ linni.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bjarni Jˇnsson er fŠddur Ý ReykjavÝk 19. jan˙ar 1949, og voru foreldrar hans H˙nvetningar, sem fluttust ˙r Mi­fir­i og Vatnsdal til ReykjavÝkur Ý upphafi seinna strÝ­s. Bjarni var­ st˙dent frß stŠr­frŠ­ideild MR 1969, nam vi­ verkfrŠ­ideild H═ 1969-1972 og ˙tskrifa­ist me­ meistaragrß­u Ý rafmagnsverkfrŠ­i frß TŠknihßskˇla Noregs, NTH, Ý Ůrßndheimi 1974 . Hann rÚ­ist til h÷nnunarstarfa hjß KvŠrner Engineering AS Ý BŠrum Ý Noregi strax eftir nßm. Til ═slands fluttist Bjarni ßsamt fj÷lskyldu sinni hausti­ 1976 og hˇf ■ß st÷rf hjß Rafmagnsveitum rÝkisins vi­ a­ reisa a­veitust÷­var m.a. Ý Bygg­alÝnu. Hausti­ 1980 var hann rß­inn sem a­sto­arma­ur rafmagnsstjˇra ISAL Ý StraumsvÝk og tˇk vi­ st÷­u rafmagnsstjˇra fyrirtŠkisins 1. jan˙ar 1981 og gegnir ■eirri st÷­u sÝ­an a­ breyttu breytanda. Bjarni kvŠntist ŮurÝ­i Stefßnsdˇttur, hj˙krunarforstjˇra, 12. ßg˙st 1972. Ůau eiga 4 b÷rn og 6 barnab÷rn.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS