Laugardagurinn 20. j˙lÝ 2019

Hagkerfi ß heljar■r÷m


Bjarni Jˇnsson
27. september 2011 klukkan 21:55

Ůann 22. september 2011 lřstu forstjˇrar Al■jˇ­abankans og Al■jˇ­a gjaldeyrissjˇ­sins bß­ir yfir ■vÝ, a­ hagkerfi heimsins vŠri ß heljar■r÷minni. Ůa­ er leitun a­ yfirlřsingu, sem vŠri betur fallin til ■ess a­ skapa ˇtta um hrun en ■essi. Ver­ur ■ess n˙ vafalÝti­ skammt a­ bÝ­a, a­ nř kollsteypa ver­i ß fjßrmßlam÷rku­um heimsins. ┴ veik sta­a evrulands mesta s÷k ß ■vÝ, ■ˇ a­ vÝ­ar sÚ pottur brotinn. A­alspurningin er, hversu lengi Sambands■ingi­ Ý BerlÝn lŠtur teyma sig ˙t Ý ˇfŠruna a­ henda gˇ­u fÚ fyrir slŠmt. ŮvÝ fyrr, sem Ůjˇ­verjar taka af skari­ um, a­ ■jˇ­argjald■rot řmissa evru■jˇ­a er ˇhjßkvŠmilegt, ■eim mun betra.

Hafa reyndar ˇhemju ver­mŠti gufa­ upp af hlutabrÚfam÷rku­um heimsins undanfarnar vikur og m.a. Ýslenzku lÝfeyrissjˇ­irnir tapa­ ˇskaplega ß ■vÝ, en, eins og margoft hefur veri­ bent ß, eru ■eir allt of ßhŠttusŠknir, sem endurspeglast Ý meira en tv÷faldri hlutdeild hlutabrÚfa Ý eignasafni ■eirra mi­a­ vi­ ■a­, sem e­lilegt getur talizt.

١ a­ gjaldeyrish÷ft hindri spßkaupmenn Ý a­ nß til Ýslenzku krˇnunnar um sinn, fer ■vÝ ■ˇ fjarri, a­ Ýslenzka hagkerfi­ ver­i ˇnŠmt fyrir ■essum ˇf÷rum evrulanda, sem eru reyndar vÝ­ast me­ b÷ggum hildar rß­stjˇrnar, ■.e. grÝ­arlegum opinberum afskiptum af athafnalÝfi og hßrri opinberri hlutdeild Ý efnahagskerfinu, e­a um 50 %, illa reknum rÝkissjˇ­um og b˙a m÷rg hver vi­ peningamßlastjˇrnun, sem er sni­in vi­ annars konar hagkerfi en ■eirra eigi­. Stir­busalegur samningsrammi ß vinnumarka­i, lÚleg nřting vinnuafls og vaxandi fj÷ldi ˇmaga og eftirlauna■ega er s˙ eitra­a blanda, sem m÷rg Vesturl÷nd bergja n˙ ß. Ůetta eru einkenni langrar valdasetu jafna­armanna, oft Ý skjˇli sameignarsinna. Ůjˇ­fÚlagskerfi Vesturlanda ■arfnast grÝ­arlegrar uppstokkunar, ■vÝ a­ ■a­ er vÝ­a ˇsjßlfbŠrt, efnahagslega og umhverfislega. HÚr er ekki um a­ rŠ­a gjaldmi­ilskreppu einv÷r­ungu, heldur efnahagskreppu ß heimsvÝsu, sem getur or­i­ langvinn. Vesturl÷nd hafa lifa­ um efni fram, og n˙ hallar undan fŠti fyrir ■eim.

Ůa­ er oft lÝtil ■˙fa, sem veltir ■ungu hlassi Ý ■essum efnum. N˙ er ■a­ smßrÝki­ Grikkland. Ůa­ er einkennilegt, hva­ Grikkir koma oft vi­ s÷gu, ■egar miklir atbur­ir ver­a. Ůeir st÷­vu­u ˙t■enslustefnu Persa ß sinni tÝ­ Ý ßtt a­ Evrˇpu. VÝsindi ■eirra og listir l÷g­u grunninn a­ mesta stˇrveldi s÷gunnar Ý Evrˇpu, RˇmarrÝki. Rˇmverjar voru vel skipulag­ir, aga­ir, vÝ­sřnir og nßmf˙sir bŠndur, sem tileinku­u sÚr menningu Grikkja og Egypta, og me­ tŠkni-og skipulagsyfirbur­um l÷g­u ■eir undir sig megni­ af Evrˇpu, Litlu-AsÝu og Nor­ur-AfrÝku, og sk÷pu­u eitt stˇrt hagkerfi. Grikkir komu mj÷g vi­ s÷gu kirkjunnar Ý ßrdaga hennar, og ein elzta ˙tgßfa BiblÝunnar er ß grÝsku.

Vori­ 1941 rÚ­ist Ýtalski herinn inn Ý Grikkland Ý ˇ■÷kk Íxulveldisins Ý nor­ri, Ůřzkalands. Grikkir v÷r­ust hetjulega, og ■eim tˇkst a­ nß yfirh÷ndinni gegn ═t÷lum. Ůřzka herrß­i­, sem ■ß var ÷nnum kafi­ vi­ undirb˙ning ߊtlunarinnar „Operation Barbarossa“, A­ger­ Rau­skeggur, sem var dulnefni ß herna­arߊtlun um innrßsina Ý R˙ssland, ßkva­ a­ till÷gu rÝkiskanzlarans a­ skakka leikinn, og var Wehrmacht send af sta­ til a­ yfirbuga Grikki. Ůa­ tˇkst ß tveimur vikum, en fyrir viki­ seinka­i Rau­skegginum, og er s˙ seinkun talin vera einn af ÷rlagav÷ldum ■ess, a­ framsˇkn Wehrmacht st÷­va­ist rÚtt utan vi­ Moskvu Ý brunakulda og fannfergi ■ß um veturinn.

Innlei­ing evrunnar Ý Grikklandi fˇr fram ß f÷lskum forsendum og raska­i aldag÷mlu jafnvŠgi Ý landinu. Grikkir h÷f­u nokkru ß­ur undirrita­ samning vi­ Ůřzkaland, ■ar sem ■eir afs÷lu­u sÚr rÚtti til a­ krefjast endurgrei­slu ß rßnsfeng Wehrmacht og SS, sem var grÝ­arlegur og slaga­i upp Ý ■ß upphŠ­, sem kŠmi ■eim ß rÚttan kj÷l n˙.

Eftir uppt÷ku evrunnar var­ allt Ý einu miki­ frambo­ ß ˇdřru lßnsfÚ Ý Grikklandi, sem leiddi til lßnafyllirÝs, ■enslu Ý hagkerfinu og ver­bˇlgu, sem stjˇrnv÷ld rÚ­u ekkert vi­, enda gengu ■au ß undan me­ takmarkalitlu sukki Ý me­fer­ opinbers fjßr undir forystu jafna­armanna (nema hverra ?). N˙ nema skuldir grÝska rÝkisins um 170 % af VLF og fara enn vaxandi, og almenningur er lÝka mj÷g skuldsettur. ┴stŠ­an fyrir ■essum lßgu v÷xtum, sem ollu stˇrska­legri bˇlu Ý Grikklandi, var lßdey­a Ý ■řzka hagkerfinu eftir ■enslu endursameiningarinnar. ECB, Se­labanki ESB, horf­i til ■ungami­junnar vi­ vaxtaßkvar­anir, en ja­arrÝkin lÚku lausum hala me­ voveiflegum aflei­ingum. Hver ber s÷k Ý ■essu mßli ? Er ekki ßbyrg­ Se­labanka Evrˇpu nokkur ß ˇf÷rum Grikkja ? Ůa­ er hrikalegt a­ horfa upp ß Grikki n˙na ver­a fˇrnarlamb misheppna­rar hugsjˇnar um Evrˇpu undir einni stjˇrn.

BrŘssel hefur n˙ fyrirskipa­ miklar sparna­ara­ger­ir Ý Grikklandi, sem leitt hafa til sßrsaukafulls samdrßttar hagkerfisins um 14 % ß 3 ßrum, sem er nßnast einsdŠmi um kreppuumfang; ■ˇ svipa­ og Ý ArgentÝnu eftir hruni­, ■egar ■eir h÷f­u tengt mynt sÝna beint vi­ bandarÝkjadal um skei­. Jafnframt var Grikkjum fyrirskipa­ a­ selja rÝkiseignir, ■.m.t. heilu eyjarnar. Eru ■etta miskunnarlaus skilyr­i ESB-foringjanna fyrir nřjum lßnum, sem a­eins lengja Ý hengingarˇl Grikkja. Fyrir samfylkingarrß­herrana er evruland samt fyrirheitna landi­. Ůanga­ leitar klßrinn, sem hann er kvaldastur. Hjßlpi oss allir heilagir !

GrÝskur almenningur er Šfur yfir ■essari ˇrÚttlßtu me­fer­ h÷f­ingjanna Ý BerlÝn, ParÝs og BrŘssel, ß sÚr og fˇr Ý allsherjarverkfall og Ý fj÷lmennar mˇtmŠlag÷ngur ß g÷tum borga og bŠja Grikklands. Allt er ß su­upunkti og fleiri verkf÷ll bo­u­, ■vÝ a­ fˇlk, sem enga ßbyrg­ ber gagnvart grÝsku ■jˇ­inni, er n˙ teki­ a­ vÚla um ÷rl÷g hennar. Ůetta veldur dj˙pstŠ­ri ˇlgu Ý v÷ggu lř­rŠ­isins. Ůa­ er vel skiljanlegt. Reglur lř­rŠ­is eru fˇtum tro­nar af skriffinnum BrŘssel.

Ůetta er einmitt meginßstŠ­a ˇvinsŠlda ESB. Ůa­ dregur stˇrlega ˙r lř­rŠ­inu, sem almenningur Ý a­ildarl÷ndunum ■ˇ břr vi­, ■vÝ a­ Ý■yngjandi a­ger­ir fyrir almenning eru ßkvar­a­ar af stjˇrnendum Ý BrŘssel, sem hafa ekki veri­ kj÷rnir af almenningi og ■urfa aldrei a­ standa honum reikningsskap gj÷r­a sinna.

═slendingar hljˇta a­ finna til samst÷­u me­ Grikkjum ß ■essum ÷rlagatÝmum, enda er fjßrmßlaveldi­, sem a­ baki ESB stendur, a­ kreista hvern blˇ­dropa ˙t ˙r Grikkjum til a­ minnka eigin skell, sem ■ˇ er ˇhjßkvŠmilegur. Eru ■etta einhverjar ljˇtustu a­farir, sem sÚzt hafa Ý Evrˇpu um langa hrÝ­ og hljˇta a­ enda me­ ˇsk÷pum. Vi­ ═slendingar h÷fum fundi­ smj÷r■efinn af ■essum fantabr÷g­um al■jˇ­legs fjßrmßlavalds, sem einskis svÝfst. ┴ ═slandi hafa vinstri flokkarnir lagzt hundflatir fyrir ■vÝ, sbr Icesave og einkavŠ­ingu bankanna, og var kominn tÝmi til, a­ ■eir opinberu­u undirlŠgjue­li sitt. ═ nŠstu kosningum mun sigling ■eirra undir f÷lsku flaggi almannahagsmuna ver­a st÷­vu­. Lř­rŠ­i­ hefur hÚr enn undirt÷kin. Fyrir ■vÝ er vert a­ berjast.

Ljˇst er hverju mannsbarni, nema rÝkisstjˇrn ═slands, a­ svona getur ■etta ekki gengi­. RÝkisstjˇrn ═slands haf­i pata af ßstandinu n˙ me­ haustskipunum, en lÚt hafa eftir sÚr, a­ vonir stŠ­u til, a­ ßstandi­ laga­ist. Hvers konar hundar÷kfrŠ­i er ■etta eiginlega ? „O, sancta Simplicitas“, s÷g­u Rˇmverjar, ■.e. ˇ, heilaga einfeldni. ═ rÝkisstjˇrn ═slands sitja n˙ eintˇmir BakkabrŠ­ur, sem eru ÷nnum kafnir vi­ a­ ausa hriplekt fleyi­ og a­ bera ljˇsi­ frß ESB inn Ý kofann sinn Ý kirnum.

┴standi­ mun aldrei lagast me­ n˙verandi 17 l÷nd innanbor­s Ý evrusamstarfinu. Ůjˇ­verjar munu ekki taka ■ßtt Ý skuldsetningu bj÷rgunarjˇ­s ESB, EFSF, upp ß 2 trilljˇnir evra, sem eldveggur e­a Festung Euro er talinn mundu kosta. Myntsamstarf Evrˇpu Ý sinni n˙verandi mynd gengur ekki upp og mun senn lÝ­a undir lok. AndstŠ­urnar eru of dj˙ptŠkar. Ůa­ er lř­um ljˇst. ËgŠfa ═slands n˙ er s˙, a­ vi­ stjˇrnv÷linn hÚr sitja hugmyndasnau­ir, fßkŠnir og valdasj˙kir ofstŠkismenn, sem ■ora ekki a­ horfast Ý augu vi­ veruleikann og a­ jßta mist÷k sÝn.

ESB forystan rŠ­ur ekki vi­ vandann. H˙n hefur ekki bolmagn til ■eirra breytinga, sem nau­synlegar eru til a­ leysa vandann, enda var vitlaust gefi­ Ý upphafi. Evran var hugarfˇstur stjˇrnmßlamanna, a­allega gallÝskra (franskra), til ■ess sni­in a­ koma b÷ndum ß endursameina­ Ůřzkaland. Ůeir skulfu af ˇtta vi­ Deutsche Mark. Evran gat virka­ Ý hinum bezta heimi allra heima, en engan veginn Ý raunheimi. Gjald■rot Grikklands mun lei­a til stˇrtÝ­inda. Bankar munu falla og fleiri rÝki Ý Su­ur-Evrˇpu ri­a til falls. Gallar Štlu­u a­ beita germ÷num fyrir vagn sinn, en n˙ er svo langt um li­i­ frß heimsstyrj÷ldinni sÝ­ari, a­ kynslˇ­ir eru fram komnar, sem ekki lßta tro­a upp ß sig syndum forfe­ranna frß 1939-1945, enda hafa andstŠ­ingar Íxulveldanna ekki ˙r hßum s÷­li a­ detta, si­fer­islega.

Ůjˇ­verjum hefur stˇrlega mislÝka­, hvernig Se­labanki Evrˇpu, ECB, hefur sta­i­ a­ mßlum undanfari­ undir forystu Frakkans Jean-Claude Trichets. Helzti ma­ur Ůjˇ­verja hjß ECB, JŘrgen Stark, a­alhagfrŠ­ingur Se­labanka ESB og fyrrverandi Bundesbankma­ur, sag­i sig nřlega ˙r bankastjˇrninni Ý mˇtmŠlaskyni. Hann var ß mˇti kaupum ECB ß grÝskum rÝkisskuldabrÚfum. Ůjˇ­verjar telja sig svikna, og ■a­ eru oftast Gallarnir, sem sßrindunum valda, enda Bretarnir ekki innanbor­s Ý myntsamstarfinu. Jens Weidmann, bankastjˇri Bundesbank, Se­labanka Ůřzkalands, er ß mˇti stŠkkun ney­arsjˇ­sins, EFSF. Ůa­ hillir ■ess vegna undir ■a­, a­ germanskar ■jˇ­ir segi sig ˙r ■essu misheppna­a myntbandalagi, ■ar sem ■Šr telja sig ekki eiga samlei­ me­ rˇm÷nskum ■jˇ­um, sem haga sÚr sÝfellt me­ ˇßbyrgum hŠtti, og eru eins konar snÝkjudřr Ý ■essu samstarfi. Ůß ver­ur efnahagslegur og stjˇrnmßlalegur jar­skjßlfti Ý Evrˇpu, eins konar strÝ­sßstand ß n˙tÝmavÝsu.

Ůetta mun e.t.v. lei­a til stofnunar nřs myntbandalags Ůřzkalands og fylgirÝkja ■eirra. S˙ mynt gŠti or­i­ ˇ■Šgilega sterk fyrir ˙tflutningsi­na­ a­ildar■jˇ­anna. Ůetta vita Ůjˇ­verjar, og ■ess vegna hika ■eir. Lei­togar Ůjˇ­verja ■ora hins vegar varla a­ henda meiru af skattfÚ landsmanna sinna ß bßli­ af ˇtta vi­ refsingu Ý ■ingkosningum. N˙ rŠ­ir Bundestag, ■řzka ■ingi­, hvort auka eigi hlutdeild Ůjˇ­verja Ý EFSF ˙r 123 Ý 211 milljar­a evra. Ůetta er botnlaus hÝt. A.m.k. 75 % Ůjˇ­verja eru rei­ir yfir ■vÝ a­ vera endalaust lßtnir draga hlass Evrˇpusambandsins. Hlassi­ er komi­ a­ lei­arlokum, og ■a­ mun reyndar senn standa Ý bj÷rtu bßli.

Bretar rifja n˙ upp barßttu ßhrifarÝkra hˇpa ß Bretlandi fyrir uppt÷ku evru fyrir 10 ßrum (2001). Ůeir hrˇsa happi yfir gŠfurÝkri ßkv÷r­un sinni ■ß a­ hafna ■vÝ a­ fˇrna sterlingspundi og a­ taka upp evru. Ůß mundu ■eir sogast n˙ ni­ur Ý ÷ng■veitisßstand, sem er margfalt verra en ßstand hagkerfis Breta n˙, ■ˇ a­ ■eir fŠru a­ vÝsu mj÷g illa ˙t ˙r bankakreppunni 2008 vegna ˇstjˇrnar Verkamannaflokksins ß rÝkisfjßrmßlunum og rangra ßkvar­ana Ý a­draganda hrunsins og Ý hruninu. Hvorum megin hryggjar Šttu Bretar a­ liggja, vŠru ■eir n˙ me­ evru; Ý bandalagi me­ Ůjˇ­verjum og bandam÷nnum ■eirra e­a me­ Fr÷kkum og ■eirra fylgifiskum ? Bretar Šttu heima Ý hvorugri ■essara fylkinga og mundu ver­a a­ taka aftur upp sterlingspundi­. Sterlingspundi­ ver­ur ßfram vi­ lř­i. Bretar hyggja n˙ ß gagnsˇkn gegn veikri Evrˇpu og vilja endurheimta hluta af lř­rŠ­inu, sem ■eir afs÷lu­u sÚr til BrŘssel vi­ inng÷nguna Ý ESB.

Hi­ sama mß segja um ═sland, ef ■a­ vŠri n˙ me­ evru. Ůa­ er ■ess vegna alveg forkostulegt, og er m÷rgum erlendum m÷nnum og innlendum hrein rß­gßta, hvers vegna rÝkisstjˇrn ═slands rembist enn eins og rj˙pan vi­ staurinn vi­ a­ komast inn Ý Evrˇpusambandi­ (ESB) me­ ■a­ a­ markmi­i a­ taka upp evru. Ůetta lÝkist helzt einhvers konar sjßlfstortÝmingarhv÷t og mun ver­a seinni tÝ­ar m÷nnum miki­ umhugsunarefni.

Jafnframt mun ■a­ vekja stˇrfur­u, ef haust■ingi­ tekur ekki Ý taumana og st÷­var vitleysuna, sem vi­gengst a­ hßlfu sßlarhßskanna, sem rÝkisstjˇrn ═slands skipa n˙, landinu til stˇrtjˇns og al■jˇ­legrar hneisu.

HÚr vi­ hli­ina mß sjß hagvaxtarspßr frß j˙nÝ og september 2011 fyrir Ůřzkaland, Frakkland, Spßn, ═talÝu og evru-svŠ­i­ sem heild. Sřna t÷lurnar gl÷gglega, hversu hratt fjarar n˙ undan Evrˇpusambandinu. Ůetta er ekki rita­ af „Schadenfreude“ e­a ١r­argle­i, heldur vegna barßttunnar gegn blyg­unarlausri a­f÷r a­ sjßlfsßkv÷r­unarrÚtti landsmanna.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bjarni Jˇnsson er fŠddur Ý ReykjavÝk 19. jan˙ar 1949, og voru foreldrar hans H˙nvetningar, sem fluttust ˙r Mi­fir­i og Vatnsdal til ReykjavÝkur Ý upphafi seinna strÝ­s. Bjarni var­ st˙dent frß stŠr­frŠ­ideild MR 1969, nam vi­ verkfrŠ­ideild H═ 1969-1972 og ˙tskrifa­ist me­ meistaragrß­u Ý rafmagnsverkfrŠ­i frß TŠknihßskˇla Noregs, NTH, Ý Ůrßndheimi 1974 . Hann rÚ­ist til h÷nnunarstarfa hjß KvŠrner Engineering AS Ý BŠrum Ý Noregi strax eftir nßm. Til ═slands fluttist Bjarni ßsamt fj÷lskyldu sinni hausti­ 1976 og hˇf ■ß st÷rf hjß Rafmagnsveitum rÝkisins vi­ a­ reisa a­veitust÷­var m.a. Ý Bygg­alÝnu. Hausti­ 1980 var hann rß­inn sem a­sto­arma­ur rafmagnsstjˇra ISAL Ý StraumsvÝk og tˇk vi­ st÷­u rafmagnsstjˇra fyrirtŠkisins 1. jan˙ar 1981 og gegnir ■eirri st÷­u sÝ­an a­ breyttu breytanda. Bjarni kvŠntist ŮurÝ­i Stefßnsdˇttur, hj˙krunarforstjˇra, 12. ßg˙st 1972. Ůau eiga 4 b÷rn og 6 barnab÷rn.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS