Sunnudagurinn 21. j˙lÝ 2019

HagsmunagŠsla ═slands innan EES minnkar - heimavinnu skortir vegna ESB-vi­rŠ­na

Brussel V


Bj÷rn Bjarnason
26. oktˇber 2011 klukkan 20:06

LÝklegt er a­ milli 300 og 400 ═slendingar sÚu Ý Brussel, a­eins tveir ■eirra starfa hjß Evrˇpusambandinu, annar sÝ­an 1994, ■egar ═sland ger­ist a­ili a­ evrˇpska efnahagssvŠ­inu (EES). Hinn starfar tÝmabundi­, ˇbeint Ý umbo­i menntamßlarß­uneytisins, og sinnir framkvŠmd skˇla- og rannsˇknarߊtlana. TvŠr fastnefndir ═slands eru Ý borginni, hjß NATO annars vegar, gagnvart ESB hins vegar, h˙n annast einnig tvÝhli­a samskipti ═slands og BelgÝu.

═slendingar starfa Ý Brussel hjß stofnunum EFTA/EES, ■a­ er Ý EFTA-skrifstofunni sjßlfri, hjß ■rˇunarsjˇ­i EES og Eftirlitsstofnun EFTA (ESA). Af ■essum stofnunum er ESA ■ekktust ß ═slandi en stofnunin hefur eftirlit me­ framkvŠmd EES-samningsins og hefur komi­ a­ Icesave-mßlinu, sem er ■ar enn til me­fer­ar, og řmsum ÷­rum mßlum sem skipta hagsmuni ═slands miklu.

EES sjˇ­num er Štla­ a­ stu­la a­ jafnvŠgi milli rÝkra og fßtŠkra rÝkja innan Evrˇpusambandsins. ┴ ßrunum 2009-2014 veitir hann 988,5 milljˇnum evra til 15 ESB-rÝkja (framlag Noregs er u.■.b. 95% af fjßrhŠ­inni). Ůß hafa Nor­menn stofna­ sÚrstakan ■rˇunarsjˇ­ sem ■eir stjˇrna en er starfrŠktur Ý tengslum vi­ EES-sjˇ­inn. Norski sjˇ­urinn veitir 800 miljˇnum evra til 12 ESB-rÝkja.

Undanfarin misseri hefur fastanefnd ═slands gagnvart ESB dregist saman vegna sparna­ar, TvÝhli­a tengslum vi­ ESB ß grundvelli EES-samningsins er sinnt verr en ß­ur. SÚrfrŠ­ingum rß­uneyta Ý Brussel hefur fŠkka­. Ůetta lei­ir til ■ess a­ eftirfylgni og hagsmunagŠsla af ═slands hßlfu minnkar. Skiptir ■etta ekki sÝst mßli Ý Schengen-mßlum ■ar sem EFTA kemur ekki nŠrri me­ sÚrfrŠ­ia­sto­ sÝna. Me­ ■vÝ a­ halda ekki ˙ti neinum embŠttismanni Ý Brussel til a­ gŠta Schengen-hagsmuna er tekin stjˇrnsřsluleg ßhŠtta auk ■ess sem ■ekking ß mßlaflokknum innan Ýslenskrar stjˇrnsřslu minnkar.

Hreinir flokkspˇlitÝskir hagsmunir Samfylkingarinnar rÚ­u ■vÝ a­ rß­ist var Ý ■a­ Ý fljˇtrŠ­i sumari­ 2009 a­ sŠkja um a­ild a­ ESB. Hvorki Ýslenska stjˇrnkerfi­ nÚ Ýslenskir stjˇrnmßlamenn voru undir a­ildarvi­rŠ­ur b˙nir. SÝ­an hefur veri­ leitast vi­ a­ brei­a yfir hinna lÚlegu heimavinnu fyrir umsˇkn og ßgreininginn innan rÝkisstjˇrnarinnar um hva­ Ý ■vÝ fellst a­ sŠkja um me­ řmsum br÷g­um. Smßtt og smßtt sjß menn Ý gegnum ■essi leikbr÷g­ en n˙ er svo komi­ a­ ESB og embŠttismannaveldi ■ess rŠ­ur fer­inni Ý a­ildarvi­rŠ­unum.

Sta­reynd er a­ Ýslenska stjˇrnkerfi­ megnar hvorki a­ gŠta hagsmuna ═slands sem skyldi gagnvart ESB samkvŠmt a­ildinni a­ EES og Schengen og sinna jafnframt a­ildarvi­rŠ­unum vi­ ESB. Ůetta stafar ekki af ■vÝ a­ innan Ýslenskrar stjˇrnsřslu sÚ ekki hŠft fˇlk til a­ sinna ■essum mßlum, eins og EirÝkur Bergmann Einarsson, ESB-frŠ­ingur ß Bifr÷st, segir Ý nřlegri grein, heldur af ■vÝ a­ vinnußlagi­ er svo miki­ og kr÷furnar ■ess e­lis a­ ekki er unnt me­ takm÷rku­um manna og ˇnˇgum fjßrmunum a­ hafa ■au t÷k ß mßlum sem efni ■eirra krefst hverju sinni.

═ Evrˇpunefnd sem sendi frß sÚr skřrslu Ý mars 2007 var ■a­ samdˇma ßlit allra nefndarmanna, ßn tillits til afst÷­u ■eirra til ESB-a­ildar, a­ kostir EES-samningsins hef­u ekki veri­ nřttir sem skyldi. ═slensk stjˇrnv÷ld hef­u ekki haga­ hagsmunagŠslu sinni ß ■ann veg sem samningurinn heimila­i. Al■ingi hef­i ekki haldi­ uppi nŠgu eftirliti af sinni hßlfu og stjˇrnmßlaflokkar ekki nřtt ■au tŠkifŠri sem ■eir hef­u til a­ huga a­ mßlefnum sem snertu ═sland sÚrstaklega. Ůa­ vŠri me­ ÷­rum or­um rangt a­ Ýslensk stjˇrnv÷ld gŠtu ekki beitt sÚr innan ESB ef ■au vildu hafa ßhrif ß mˇtun reglna ■ar e­a fengi­ sam■ykkta fyrirvara vŠru brřnir Ýslenskir hagsmunir Ý h˙fi.

Ůa­ lß Ý hlutarins e­li a­ utanrÝkisrß­uneyti­ huga­i a­ framkvŠmd tillagna nefndarinnar af ■vÝ a­ ekki var­ samsta­a innan hennar um a­ skipa EES/ESB mßlum ß sama hßtt og Nor­urlandamßlum og setja ■au undir sÚrstaka skrifstofu ß vegum forsŠtisrß­uneytisins.

Um vori­ 2007 kom nř rÝkisstjˇrn SjßlfstŠ­isflokks og Samfylkingar til valda. Ingibj÷rg Sˇlr˙n GÝsladˇttir, ■ßverandi forma­ur Samfylkingarinnar, var­ utanrÝkisrß­herra. H˙n haf­i engan ßhuga ß a­ vinna a­ framgangi mßla innan ramma EES-samningsins, hugur hennar stefndi a­ ESB-a­ild.

═ raun var ekkert gert me­ till÷gurnar frß mars 2007. Sett var ni­ur tvÝh÷f­a Evrˇpunefnd undir formennsku ┴g˙sts Ëlafs ┴g˙stssonar, varaformanns Samfylkingarinnar, og Illuga Gunnarssonar, nřkj÷rins ■ingmanns SjßlfstŠ­isflokksins. Aldrei var a­ fullu ljˇst hva­ fÚllst Ý till÷gum ■eirrar nefndar enda ekki gott a­ ßtta sig ß slÝku ■egar b˙i­ er til grßtt svŠ­i ß milli a­ildar og ekki-a­ildar. Eitt er vÝst, hvorki var neitt gert til a­ auka hlut Ýslenska stjˇrnkerfisins Ý krafti EES-samningsins nÚ styrkja eftirlitshlutverk al■ingis.

Ůa­ hefur reynst mikil skammsřni a­ stˇrefla ekki hagsmunagŠslu ═slands gagnvart ESB innan EES- og Schengen-samstarfsins og lßta ß ■a­ reyna Ý nokkur ßr a­ minnsta kosti hverju yr­i ßorka­ me­ ■vÝ. Ůß hef­u Ýslenskir stjˇrnmßlamenn og embŠttismenn kynnst ESB betur og ßtta­ sig ß kostum ■ess og g÷llum. Ůß hef­i ■eirri villu einnig veri­ eytt a­ ═slendingar hafi engin ßhrif ß l÷g og reglur ESB innan EES.

Ůegar fylgst er me­ ■vÝ hve mikla ßherslu Nor­menn leggja ß alla tvÝhli­a hagsmunagŠslu af sinni hßlfu gagnvart ESB innan EES-samstarfsins ßtta menn sig fljˇtt ß ■vÝ a­ tugir norskra starfsmanna innan ESB eru ■ar vegna ■ess a­ ■a­ ■jˇnar hagsmunum Nor­manna ■ˇtt ■eir sÚu ekki a­ildar a­ ESB og Štli ekki a­ ver­a ■a­ Ý fyrirsjßanlegri framtÝ­.

Frß 2007 hefur hin sÚrkennilega ■rˇun or­i­ a­ ESB-mßlefni setja meiri svip ß stjˇrnmßlaumrŠ­ur ß ═slandi en geta Ýslenskra stjˇrnkerfisins til a­ takast ß vi­ ■essi mßlefni hefur stˇrminnka­. Eins og ß­ur segir rŠ­ur ESB alfari­ fer­inni Ý a­ildarvi­rŠ­unum.

Jˇhanna Sigur­ardˇttir lŠtur eins og h˙n fßi einhverju um ■a­ rß­i­ a­ a­ildarvi­rŠ­unum lj˙ki fyrir aprÝl 2013. ═ Brussel brosa embŠttismenn gˇ­lßtlega ■egar ßrt÷l eru nefnd var­andi ═sland og segja: Stjˇrnmßlamenn geta sagt sem ■eir vilja til heimabr˙ks en ÷nnur l÷gmßl rß­a hjß okkur. Vi­ st÷rfum Ý umbo­i 27 rÝkja og f÷rum eftir ■vÝ sem ■au segja.

Íllum kunnßttum÷nnum um ESB er ljˇst a­ rÝkin 27 hafa um anna­ a­ hugsa um ■essar mundir en a­ild ═slands, stjˇrnendur ■eirra segjast Štla a­ bjarga Evrˇpusambandinu frß falli. Sir Mervyn King, se­labankastjˇri Bretlands, sag­i 25. oktˇber a­ rß­stafanir n˙na til a­ bjarga evrunni og ■ar me­ ESB mundu duga Ý eitt Ý besta falli tv÷ ßr. Ůa­ ver­ur ekki sami­ um stŠkkun ESB ß ■eim tÝma. A­ nokkurri rÝkisstjˇrn detti Ý hug a­ standa grßtbi­jandi vi­ a­ildardyrnar ß slÝkum ÷rlagatÝmum er me­ ˇlÝkinum, sÚrstaklega ■egar vi­komandi rÝki hefur samning vi­ ESB sem veitir ■vÝ alla bestu kostina innan sambandsins en ver ■a­ fyrir ˇkostunum.

Ůegar liti­ er ß hlutverk stofnana EFTA Ý Brussel og EFTA-dˇmstˇlsins Ý L˙xemborg mß fullyr­a a­ ■ar t˙lka menn og ˙rskur­a um mßlefni ═slands og annarra EES-rÝkja af meiri skilningi en ef ═sland sŠti innan ESB. Ůa­ er sÚrstakt rannsˇknarefni a­ huga a­ ■essum ■Štti a­ilarmßlsins.

═slensk hagsmunagŠsla er mun skilvirkari vi­ n˙verandi a­stŠ­ur heldur en ef ═sland yr­i a­ili a­ ESB. Meiri lÝkur eru ß skilningi ß Ýslenskum sjˇnarmi­um Ý n˙verandi stofnanaumhverfi en innan ESB. A­ Ýslensk stjˇrnv÷ld hafi ekki stu­la­ a­ ˙ttekt ß ■essu mikilvŠga athugunarefni er a­eins til marks um lÚlega heimavinnu.

Eftir bankahruni­ hausti­ 2008 vÚk ÷ll vandvirkni Ý mßlatilb˙na­i ˙r vegi ■egar kom a­ umrŠ­um um ESB-a­ild. Ůß hrˇpu­u menn: Krˇnan er b÷lvaldurinn, okkur ver­ur ekki bjarga­ nema me­ evru! Ůessi ßrˇ­ur var rekinn fram yfir kosningar 25. aprÝl 2009. (Hverjum dytti Ý hug a­ hann hef­i ßhrif n˙na?) ┴ sÝ­ustu d÷gum kosningabarßttunnar blanda­i sendiherra ESB gagnvart ═slandi, sem ■ß var b˙settur Ý Noregi, sÚr Ý barßttuna ß einstaklega ˇvi­felldinn hßtt en til stu­nings ESB-a­ildarsinnum.

Hremmingarnar ß evru-svŠ­inu valda ■vÝ a­ ekki er eins miki­ hamra­ ß evru-a­ildinni eins og ß­ur Ý ESB-umrŠ­um ß ═slandi. Hins vegar mß segja ■a­ sama um ■ennan ■ßtt ESB-mßlsins og allt anna­: heimavinnuna skortir. Af hßlfu Ýslenskra stjˇrnvalda hafa ekki veri­ lag­ir fram neinir hlutlŠgir kostir Ý gjaldmi­ilsmßlum. Til eru margar lei­ir til a­ skipta um gjaldmi­il. Ůa­ er hins vegar engin samsta­a um ■a­ me­al hagfrŠ­inga ß ═slandi hvort e­a hvenŠr eigi a­ gera ■a­.

Hvers vegna gefa menn sÚr ekki tÝma til a­ komast til botns Ý gjaldmi­ilsmßlinu? Af hverju leggur enginn ßherslu ß ■a­ sÚ kanna­ til hlÝtar og leita­ sameiginlegrar ni­urst÷­u sem kynnt sÚ ■jˇ­inni?

Hvernig sem ß mßli­ er liti­ ber umsˇkn um a­ild ═slands ÷ll merki fljˇtrŠ­is. Ůegar ß reynir er sÝ­an hvorki um a­ rŠ­a nŠga bur­i til a­ takast ß vi­ mßli­ Ý samrŠmi vi­ mikilvŠgi ■ess auk ■ess sem rÝkisstjˇrnin er klofin Ý mßlinu.

Vi­ ■essar a­stŠ­ur ber a­ gera hlÚ ß vi­rŠ­unum vi­ ESB. Ůa­ er til marks um ˇtr˙legt dˇmgreindarleysi og dregur a­eins ˙r ßliti ß hŠfni Ýslenskra stjˇrnvalda a­ halda ßfram eins og ekkert hafi Ý skorist. Ůa­ eitt veikir samningsst÷­u ═slands og sřnir vi­mŠlendunum frß ESB a­ bjˇ­a megi Ýslensku vi­rŠ­unefndinni allt.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS