Ůri­judagurinn 25. september 2018

Samskipti Evrˇpu­rÝkja og reynzla John Majors og Camerons


Styrmir Gunnarsson
12. desember 2011 klukkan 00:11
Joebloggsy
Kort af Evrópu með fánum allra landanna.

Samskipti Evrˇpu■jˇ­a ■eirra Ý milli, jafnvel n˙ ■egar komi­ er fram ß 21.÷ldina hljˇta a­ vera ■essum ■jˇ­um sjßlfum og ÷­rum, sem fylgjast me­, miki­ umhugsunarefni. N˙ vir­ast 26 a­ildarrÝki ESB sammßla um, a­ 27. rÝki­, Bretar, hafi dŠmt sjßlfa sig til „einangrunar“ vegna ■ess a­ David Cameron, forsŠtisrß­herra Breta, beitti neitunarvaldi til a­ koma Ý veg fyrir breytingar ß sßttmßlum ESB ß lei­togafundinum Ý Brussel fyrir helgi. Ůessu einelti gagnvart Bretum er fylgt eftir me­ har­sn˙num ummŠlum hÚr og ■ar Ý h÷fu­borgum a­ildarrÝkjanna.

Vi­br÷g­ sumra a­ildarrÝkjanna vekja upp spurningar um, hvort ekkert hafi breytzt Ý Evrˇpu, hvort eini munurinn sÚ sß, a­ n˙ vegast ■essar ■jˇ­ir ß me­ or­um Ý sta­ ■ess a­ gera ■a­ me­ vopnum. (Ůa­ er a­ vÝsu munur, sem ekki ß a­ gera lÝti­ ˙r!)

En ■etta er ekkert nřtt. Charles De Gaulle, hersh÷f­ingi, sem ˇumdeilanlega var einn mesti stjˇrnmßlalei­togi 20. aldarinnar Ý Evrˇpu hafna­i tvivegis a­ild Breta a­ samstarfi Evrˇpu■jˇ­a. Hann leit svo ß, a­ ■ß skorti raunverulegan pˇlitÝskan vilja til ■ess a­ taka fullan ■ßtt Ý pˇlitÝsku samstarfi EvrˇpurÝkjanna og a­ ■eir vŠru eins konar Trˇjuhestur fyrir BandarÝkjamenn Ý Evrˇpusamstarfi.

Ůegar Švisaga John Major, fyrrum forsŠtisrß­herra Breta er lesin og ■ß sÚrstaklega frßs÷gn hans af a­draganda Maastricht-sßttmßlans fyrir nßkvŠmlega 20 ßrum og sÝ­ar hins „svarta mi­vikudags“ ßri sÝ­ar, ■egar Bretar s÷g­u sig frß gjaldmi­ilssamstarfi EvrˇpurÝkjanna, liggur vi­ a­ fundurinn Ý Brussel sl. fimmtudag og f÷studag sÚ endurtekning ß ■vÝ, sem ■ß ger­ist. A­ vÝsu nß­i Major fram markmi­um sÝnum Ý Maastricht, sem ger­i honum kleift a­ segja jß en ekki nei en ■a­ reyndist skammgˇ­ur vermir fyrir Breta.

Ůß eins og n˙ var ■a­ ÷gu­ efnahagsstefna Ůjˇ­verja og ■ß sÚrstaklega Bundesbank, sem olli ÷­rum EvrˇpurÝkjum erfi­leikum, ekki bara Bretum, heldur ekki sÝ­ur ═t÷lum og a­ einhverju leyti Fr÷kkum. Og tŠpu ßri sÝ­ar voru Bretar skildir eftir ˙ti Ý kuldanum og fengu enga hjßlp, ■egar vaxtahŠkkanir Bundesbank voru a­ gera ˙t af vi­ ■ß og sumar a­rar Evrˇpu■jˇ­ir en hins vegar brß svo vi­ sk÷mmu sÝ­ar, ■egar Frakkar ■urftu af s÷mu ßstŠ­um ß a­sto­ a­ halda a­ Bundesbank kom ■eim til a­sto­ar.

John Major skrifa­i sÚr til minnis, ■egar hann kom til fundarins Ý Maastricht:

„Vi­ vitum hver grundvallarafsta­a okkar er. ╔g breyti ekki um stefnu. Ůeirra er vali­ - Vi­ segjum Nei, ef vi­ ney­umst til“.

Ůß eins og n˙ voru sterk ÷fl ß meginlandinu, sem vildu hra­a vegfer­ Evrˇpu■jˇ­a til sameiningar Ý BandarÝkjum Evrˇpu.

John Major segir Ý Švis÷gu sinni, sem ˙t kom 1999:

„Metna­ur ■eirra var vandamßl fyrir Bretland. Sßttmßli, sem ■řddi meiri v÷ld og ßhrif fyrir Evrˇpusambandi­ (Community)var ˇge­felldur fyrir Bretland og tÝmasetningin gat ekki veri­ verri, svo sk÷mmu fyrir kosningar. Stefnan Ý Evrˇpumßlum olli sj˙klegum klofningi innan ═haldsflokksins. Sßrin vegna brottfarar MargrÚtar Thatcher voru enn opin og ekkert benti til a­ ■au vŠru a­ grˇa. H÷r­ustu stu­ningsmenn hennar voru sannfŠr­ir um a­ s˙ afsta­a hennar a­ standa gegn sameiningu Ý Evrˇpu hef­i veri­ meginßstŠ­an fyrir falli hennar.“

┴ fundinum Ý Brussel ß d÷gunum var skilyr­um Camerons, sem sneru a­ fjßrmßlageiranum Ý London hafna­ en ß fundinum Ý Maastricht var gengi­ a­ skilyr­um John Majors um a­ falla frß ßkvŠ­um, sem hef­u haft Ý f÷r me­ sÚr a­ hans mati neikvŠ­ ßhrif ß atvinnulÝf og vinnumarka­ Ý Bretlandi.

Lřsingar John Majors ß afst÷­u Ůjˇ­verja til vandamßla Breta tŠpu ßri sÝ­ar, ■egar fall dollars annars vegar og hŠkkandi střrivextir Bundesbank hins vegar voru a­ gera ■eim lÝfi­ leitt benda hins vegar til ■ess, a­ Ůjˇ­verjar hafi vita­ mŠta vel hva­ ■eir voru a­ gera og hva­a ßhrif ■a­ haf­i ß efnahag Breta en ■eir hafi lßti­ sÚr fßtt um finnast. Helmut Kohl gat a­ vÝsu vÝsa­ til ■ess, a­ Bundesbank vŠri sjßlfstŠ­ stofnun, sem fŠri sÝnu fram hva­ svo sem rÝkisstjˇrnin seg­i.

Major taldi ÷llu skipta fyrir Breta a­ Bundesbank breytti um stefnu og lŠkka­i vexti Ý sta­ ■ess a­ hŠkka ■ß. Hafa ver­ur Ý huga Ý ■essu samhengi a­ Bretar voru ■ß a­ilar a­ gjaldmi­ilssamstarfi Evrˇpu■jˇ­anna. Ůegar vaxtahŠkkanir Bundesbank leiddu til styrkingar ß ■řzka markinu og breyttu ■ar me­ ■eim vi­mi­um, sem giltu Ý ■vÝ samstarfi lentu bŠ­i Bretar, ═talir o.fl. Ý vandrŠ­um. Hann skrifa­i Helmut Kohl aftur og aftur og hvatti til breytinga ß stefnu Bundesbank. Eitt brÚfi­ er sÚrstaklega athyglisvert. Major sag­i:

„╔g ver­ a­ segja Ý hreinskilni a­ sameining Ůřzkalands er kjarni ■essara vandamßla...Bretar studdu ■ß sameiningu en margir Bretar telja sig n˙ ver­a a­ borga hßtt ver­ fyrir hana...Me­ ■etta Ý huga er erfitt a­ skilja ■ß afst÷­u, sem Bundesbank hefur teki­.“

HÚr ß Major augljˇslega vi­ a­ mikill kostna­ur Vestur-Ůřzkalands af sameiningunni vi­ Austur-Ůřzkaland hafi rß­i­ stefnu Bundesbank.

N˙ er ■a­ a­ vÝsu svo, eins og sřnt hefur veri­ fram ß Ý bˇk Mary Elise Sarotte, 1989-The Struggle to create Post-Cold War Europe, a­ MargrÚt Thatcher var ekki eindreginn stu­ningsma­ur sameiningar ■řzku rÝkjanna. Ůvert ß mˇti. En Helmut Kohl virti hana ekki vi­lits og samdi vi­ Gorbasjoff annars vegar og Mitterand, Frakklandsforseta hins vegar um sameiningu rÝkjanna. Ver­mi­i Gorbasjoffs var nßlŠgt 20 millj÷r­um marka Ý peningum. Ver­ ■ßverandi Frakklandsforseta var a­ evran yr­i tekin upp.

En kjarni mßlsins er ■essi:

ŮvÝ meir sem sÚst af ■vÝ hvernig samskipti Evrˇpu■jˇ­anna ganga fyrir sig ■eim mun meiri efasemdir hljˇta a­ vakna um ■a­ a­ ■essar ■jˇ­ir geti nokkru sinni gengi­ til hreinskiptins og hei­arlegs samstarfs um einhvers konar bandalagsrÝki Evrˇpu.

Sennilega bera ■Šr of mikla bagga ß bakinu ˙r fortÝ­inni. Ůjˇ­verjum hefur veri­ alveg sama innst inni hausti­ 1992, ■ˇtt Bretar fengju ■ann skell, sem ■eir fengu ■ß og rekja mßtti til vaxtastefnu Bundesbank. En ■eir vildu ekki a­ Frakkar fengju sams konar skell af ■vÝ a­ ■eir ■urftu ß ■eim a­ halda.

A­ sumu leyti mß velta ■vÝ fyrir sÚr, ■egar fylgzt er me­ vi­br÷g­um meginlands■jˇ­anna vi­ ■vÝ, sem ■Šr kalla „einangrun“ Breta hvort ■a­ hlakki Ý einhverjum rß­am÷nnum ■ar yfir ■vÝ, sem ■eir sjßlfir telja ˇfarir Breta en Bretar sjßlfir sjß ÷­rum augum.

═ annarri grein ver­ur fjalla­ um st÷­u ═slands gagnvart EvrˇpurÝkjunum og a­ildarumsˇknina Ý ljˇsi ■ess andr˙mslofts, sem augljˇslega rÝkir me­al ■essara ■jˇ­a.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Styrmir Gunnarsson er l÷gfrŠ­ingur og fyrrverandi ritstjˇri Morgunbla­sins. Hann hˇf st÷rf sem bla­ama­ur ß Morgunbla­inu 1965 og var­ a­sto­arritstjˇri 1971. ┴ri­ 1972 var­ Styrmir ritstjˇri Morgunbla­sins, en hann lÚt af ■vÝ starfi ßri­ 2008.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS