Sunnudagurinn 7. mars 2021

Gerir ESB ═slandi tilbo­, sem ■a­ telur ekki hŠgt a­ hafna?


Styrmir Gunnarsson
20. desember 2011 klukkan 07:12

١tt nř utanrÝkisstefna ═slands ß 21. ÷ldinni byggist Ý grundvallaratri­um ß hagsmunum ■jˇ­arinnar eins og ■eir horfa vi­ okkur n˙ hlřtur h˙n lÝka a­ taka mi­ af ■eim hŠttum, sem kunna a­ ste­ja a­ sjßlfstŠ­i ═slands og ■Šr hŠttur eru kannski fleiri en Štla mŠtti vi­ fyrstu sřn.

Fyrst ber a­ nefna a­ ■jˇ­in komst mj÷g nßlŠgt ■vÝ a­ missa fjßrhagslegt sjßlfstŠ­i sitt Ý hruninu hausti­ 2008. ═slenzka ■jˇ­arb˙i­ var Ý nŠr ■rj˙ ßr ß gj÷rgŠzludeild hjß Al■jˇ­a gjaldeyrissjˇ­num. Vi­ vorum fyrst sÝ­la sumars 2011 ˙tskrifu­ af ■eirri deild og enn eru hŠttur ß fer­um. Skv. yfirliti Ý sÚr˙tgßfu The Economist um horfur ß ßrinu 2012 er ═sland enn Ý hˇpi ■eirra rÝkja heims, sem skulda mest sem hlutfall af vergri landsframlei­slu.

Ůegar horft er til baka er ljˇst, a­ vi­ vorum nßnast a­ missa fjßrhagslegt sjßlfstŠ­i okkar fyrir glannaskap og kannski a­ einhverju leyti ■ekkingarleysi ß har­ri vi­skiptaver÷ld hins stˇra heims en lÝka vegna ■ess a­ innvi­ir ■jˇ­arb˙sins voru byrja­ir a­ f˙na, ■ˇtt ˇsanngjarnt vŠri a­ kalla ■ß innvi­i danskar f˙aspřtur eins og Sveinn Benediktsson kalla­i h˙sin ß Bernh÷ftstorfunni for­um daga. Danir ßttu engan ■ßtt Ý ■vÝ a­ hÚr komu fram merki ˙rkynjunar vegna fßmennis, kunningsskapar og Šttartengsla.

Vi­ sluppum fyrir horn en stˇra spurningin er s˙, hvort vi­ lŠr­um okkar lexÝu e­a hvort ■jˇ­in fŠr aftur glřju Ý augun ef h˙n sÚr einhvers sta­ar peninga. Ůa­ er ■vÝ mi­ur ekki hŠgt a­ ˙tiloka ■a­. Vi­br÷g­in vi­ hugmyndum Huang Nubo sřna ■a­.

Ůess vegna er hŠttan ß a­ missa fjßrhagslegt sjßlfstŠ­i ein af ■eim hŠttum, sem vi­ ■urfum a­ varast. Eitt er ■ˇtt ■jˇ­arb˙i­ skuldsetji sig innanlands, anna­ ef ■a­ ver­ur um of skuldbundi­ ÷­rum ■jˇ­um. ١tt sta­a ═talÝu sÚ veik um ■essar mundir er h˙n ■ˇ sterkari en h˙n lÝtur ˙t fyrir vegna ■ess a­ miki­ af skuldum ═talÝu er vi­ ═tala sjßlfa.

En au­vita­ er ÷gu­ fjßrmßla- og efnahagsstjˇrn forsenda fyrir ■vÝ, a­ vi­ lendum ekki Ý slÝku feni ß nř. ═ ■eim efnum getum vi­ miki­ lŠrt af Ůjˇ­verjum.

Ínnur hŠtta og ekki sÝ­ur alvarleg er s˙, sem fˇlgin er Ý samningavi­rŠ­um okkar vi­ Evrˇpusambandi­, sem Ý raun eru a­l÷gunarvi­rŠ­ur en ekki samningavi­rŠ­ur. ŮŠr eru eins konar samningar um ■a­ hvernig vi­ a­l÷gumst kerfi Evrˇpusambandsins.

Augu sumra ■eirra, sem ßbyrg­ bera ß a­ildarumsˇkninni eru a­ opnast fyrir ■vÝ, a­ allt er ■etta ferli flˇknara og dřpra en ■eir hÚldu. Eftir ■vÝ sem lengra lÝ­ur ß ■etta ferli ver­ur ═sland st÷­ugt flŠktara inn Ý margslungi­ samstarfskerfi Evrˇpusambandsins og st÷­ugt erfi­ara a­ losna ˙t ˙r ■eim farvegi, sem vi­ erum komin Ý. Einn gˇ­an ve­urdag mun Evrˇpusambandi­ koma me­ tilbo­, sem ■a­ telur, a­ ═slendingar geti ekki hafna­ og ■ß reynir ß hvort n˙lifandi kynslˇ­ ═slendinga lŠtur kaupa sig og fˇrnar ■ar me­ hagsmunum ˇborinna kynslˇ­a Ý ■essu landi.

Evrˇpusambandi­ reyndist mj÷g stÝft Ý samningavi­rŠ­um vi­ Nor­menn ß 10. ßratug sÝ­ustu aldar var­andi tÝmabundnar undan■ßgur frß sjßvar˙tvegsstefnu ESB. ═ tilviki ═slands er alveg eins lÝklegt a­ ■a­ ver­i miklu sveigjanlegra. ┴stŠ­an er s˙, a­ Evrˇpusambandi­ ß svo mikilla hagsmuna a­ gŠta Ý Nřja Nor­rinu a­ komast ■ar a­ bor­inu, a­ ■a­ kann a­ vera tilb˙i­ til a­ bjˇ­a nßnast hva­ sem er til ■ess a­ nß ■vÝ marki.

Einhvers sta­ar Ý innsta kjarna rß­andi afla Evrˇpusambandsins ver­ur vi­ slÝkar a­stŠ­ur tekin ßkv÷r­un um a­ gera ═slendingum tilbo­, sem ■eir telja a­ landsmenn geti ekki hafna­.

Ver­ur slÝku tilbo­i hafna­?

Hin unga kynslˇ­ Ýslenzkra bankamanna fyrir hrun hÚlt a­ h˙n kynni flest betur en kollegar ■eirra Ý ÷­rum l÷ndum. Hin unga kynslˇ­ Ýslenzkra ˙trßsarvÝkinga fyrir hrun hÚlt ■a­ sama. ═ ljˇs kom a­ ■eir voru nytsamir sakleysingjar.

١tt samningamenn ═slands vi­ Evrˇpusambandi­ sÚu vel mennta­ fˇlk og m÷rgum kostum b˙i­ fer ■vÝ hins vegar fjarri a­ ■a­ hafi sambŠrilega reynzlu af slÝkum samningum ■jˇ­a Ý milli og starfsmenn Evrˇpusambandsins, sem eru or­nir ■raut■jßlfa­ir ß ■essu svi­i. Og yfirmenn samningamannanna eru augljˇslega „sveitamenn“ Ý ■eim skilningi, sem einu sinni var lagt Ý ■a­ or­. Ůeir eru fßkunnandi svo a­ ekki sÚ meira sagt Ý hinum stˇra heimi al■jˇ­legra stjˇrnmßla.

Einn ■ßttur Ý sßlarlÝfi smß■jˇ­a er a­ ■Šr ver­a upp me­ sÚr af ■vÝ a­ komast Ý nßmunda vi­ stˇr■jˇ­irnar. Ůa­ hefur veri­ landlŠg veila Ý sßlarlÝfi starfsmanna Ýslenzku utanrÝkis■jˇnustunnar frß upphafi a­ ■eir hafa l÷ngum tali­ a­ ˙tlendingar hef­u frekar rÚtt fyrir sÚr en ■eir sjßlfir og hlytu a­ vita betur. Ůetta heitir minnimßttarkennd og er ein af ßstŠ­unum fyrir ■vÝ, hva­ starfsmenn utanrikis■jˇnustunnar fyrr og n˙ hafa haft sterka tilhneigingu til a­ missa tengslin vi­ Ýslenzkan veruleika. Ůeir eru margir GlŠsivellir samtÝmans.

١tt hÚr sÚ alhŠft eru a­ sjßlfs÷g­u hei­arlegar undantekningar frß ■essari reglu!

Ůetta eru hŠtturnar Ý samskiptum vi­ a­rar ■jˇ­ir, sem eru raunverulegar og blasa vi­ og ■Šr birtust me­ řmsum hŠtti ß tÝmum ■orskastrÝ­anna. Ůß var ■a­ ■rřstingur heima fyrir, sem kom Ý veg fyrir a­ of langt vŠri gengi­ Ý undanlßtssemi vi­ ˙tlendinga.

SlÝkur ■rřstingur ■arf a­ gegna sama hlutverki n˙.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Styrmir Gunnarsson er l÷gfrŠ­ingur og fyrrverandi ritstjˇri Morgunbla­sins. Hann hˇf st÷rf sem bla­ama­ur ß Morgunbla­inu 1965 og var­ a­sto­arritstjˇri 1971. ┴ri­ 1972 var­ Styrmir ritstjˇri Morgunbla­sins, en hann lÚt af ■vÝ starfi ßri­ 2008.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS