Ůri­judagurinn 19. nˇvember 2019

Noregur er stˇrveldi ß nor­urslˇ­um

═sland-ESB og Nřja Nor­ri­ V


Styrmir Gunnarsson
21. jan˙ar 2012 klukkan 14:20

Noregur er stˇrveldi ß Nor­ur-Atlantshafi. Ůegar horft er ß skiptingu l÷gs÷gu ß hafsvŠ­um nor­urslˇ­a er ■etta kristaltŠrt. Yfirrß­ Nor­manna ß Svalbar­a og Jan Mayen rß­a ˙rslitum a­ ■vÝ er var­ar hafsvŠ­i og landgrunn. Til vi­bˇtar koma olÝu- og gaslindir ß yfirrß­asvŠ­i Nor­manna svo og lega landsins vi­ vŠntanlega nor­austur-siglingalei­, sem skapar ■eim tŠkifŠri til a­ byggja upp umskipunarhafnir Ý Nor­ur-Noregi.

N˙ ■egar er a­ lifna yfir Nor­ur-Noregi vegna nřrra olÝufunda Ý Barentshafi. Nokkur stˇr olÝufyrirtŠki hafa lřst ßhuga ß a­ opna skrifstofur Ý Nor­ur-Noregi og r˙ssneska olÝufyrirtŠki­ Lukoil hefur ■egar ßkve­i­ a­ opna skrifstofu ■ar og hefur ßhuga ß a­ vinna olÝu ß norsku yfirrß­asvŠ­i Ý samvinnu vi­ Statoil.

Ůessi sta­a veldur ■vÝ a­ Noregur er ßhrifamest Nor­urlanda Ý Nřja Nor­rinu og mun nřta sÚr ■ß a­st÷­u til hins řtrasta. SvÝ■jˇ­ og Finnland skipta ■ar miklu minna mßli. Eins og bent var ß Ý fjˇr­u grein Ý ■essum greinaflokki eru Danir ß ˙tlei­, sem ßhrifaa­ili ß ■essum vettvangi vegna sjßlfstjˇrnar GrŠnlands og stefnu GrŠnlendinga ß fullt sjßlfstŠ­i.

Vi­horfi Nor­manna lřsir Valur Ingimundarson, sagnfrŠ­ingur, ß ■ennan veg Ý SkÝrnisgrein sinni, sem vitna­ hefur veri­ til Ý fyrri greinum:

„Ůau (■.e. Ýslenzk stjˇrnv÷ld, innskot h÷f.) hafa hins vegar ekki enn skilgreint hugtaki­ “nor­urslˇ­ir„ ß pˇlitÝskan hßtt, ■ˇtt ■a­ sÚ venjulega nota­ yfir landsvŠ­i, sem tekur bŠ­i til Nor­ur-Atlantshafsins og nor­urskautsins. Hugtaki­ ß skylt vi­ ■a­, sem Nor­menn nefna “nordomraadene„ e­a ß ensku “High North„. Nor­menn hafa ■ˇ gengi­ mun lengra en ═slendingar Ý a­ leggja efnislega merkingu Ý hugtaki­. Ůeir vilja sřna fram ß, a­ ■eir eigi landfrŠ­i-pˇlitÝskra hagsmuna a­ gŠta ß svŠ­inu frß Barentshafi til GrŠnlandshafs og a­ “hßnor­ri­„ taki til samskipta ■eirra vi­ nßgrannarÝkin, SvÝ■jˇ­, Finnland og R˙ssland og skarist vi­ Nor­urlandasamstarfi­, samskiptin vi­ BandarÝkin og Kanada gegnum Nor­urskautsrß­i­, helzta stofnanavettvang nor­urskautsrÝkjanna ßtta og tengslin vi­ Evrˇpusambandi­ me­ ■ßttt÷ku Ý hinni svonefndu Nor­urvÝdd en ■a­ er samstarfsvettvangur R˙sslands, Evrˇpusambandsins, ═slands og Noregs.“

SÝ­ar Ý grein sinni segir Valur Ingimundarson:

„Eitt markmi­ er a­ styrkja pˇlitÝska st÷­u Nor­manna, t.d. Ý mßlefnum Svalbar­a, ekki sÝzt hva­ var­ar 3200 mÝlna “fiskverndarsvŠ­i­„ kringum eyjuna, sem a­eins tvŠr ■jˇ­ir vi­urkenna, Kanadamenn og Finnar. Anna­ er a­ vi­halda st÷­ugleika Ý samskiptum vi­ voldugan nßgranna, R˙ssland. Loks gengur Nor­m÷nnum ■a­ til a­ samhŠfa tvennt, sem kann a­ vir­ast mˇtsagnakennt: a­ vera me­al helztu olÝu- og gasframlei­enda Ý heimi en jafnframt forysturÝki Ý umhverfisvernd.“

═ skřrslu sinni um danska utanrÝkispˇlitÝk og nor­urslˇ­ir, sem vitna­ hefur veri­ til Ý ■essum greinum leggur Nikolaj Petersen (professor emeritus vi­ ┴rˇsarhßskˇla) st÷­u Dana og Nor­manna ß ■essum slˇ­um a­ j÷fnu og kallar bŠ­i rÝkin „minor players“. Ůetta er ˇskiljanlegt mat og stangast ß vi­ allar sta­reyndir mßlsins.

En Ý skřrslunni segir h÷fundur a­ nor­urslˇ­apˇlitÝk Nor­manna sn˙ist um ■rennt: ═ fyrsta lagi a­ tryggja al■jˇ­lega vi­urkenningu ß 200 mÝlna fiskvei­il÷gs÷gu Ý kringum Svalbar­a. ═ ÷­ru lagi a­ tryggja yfirrß­ Nor­manna ß ■essum slˇ­um Ý ljˇsi vaxandi umsvifa annarra, sem geti leitt til ßtaka, sÚrstaklega vi­ R˙ssa. (A­ einhverju leyti hafa ˇleyst vandamßl milli rÝkjanna tveggja veri­ leyst me­ samningum eftir samningu d÷nsku skřrslunnar) og Ý ■ri­ja lagi a­ tryggja gˇ­ samskipti vi­ R˙ssa. ═ ■vÝ sambandi nefnir skřrsluh÷fundur sÚrstaklega skiptingu l÷gs÷gu ß Barentshafi milli Noregs og R˙sslands, sem n˙ hefur veri­ sami­ um.

Nikolaj Petersen bendir ß a­ Nor­menn hafi Ý nˇvember 2006 lagt inn hjß Sameinu­u ■jˇ­unum kr÷fur um yfirrß­ ß ■remur hafsvŠ­um ß nor­urslˇ­um og a­ kr÷fur ■eirra hafi veri­ sam■ykktar a­ mestu leyti Ý aprÝl 2009 sem hafi bŠtt 235 ■˙sund ferkÝlˇmetrum af ytri landgrunnssvŠ­um vi­ landgrunn Noregs. UtanrÝkisrß­herra Nor­manna taldi ■ß vi­urkenningu hafa s÷gulega ■ř­ingu fyrir Noreg.

═ ljˇsi ■essarar st÷­u Noregs kemur ekki ß ˇvart, sem fram kemur Ý hinni d÷nsku skřrslu, a­ Nor­menn hafi haft efasemdir um hi­ svonefnda Ilulissat-frumkvŠ­i Dana. Hva­ vildu Danir upp ß dekk?!

Eins og vi­ er a­ b˙ast er mikil ßherzla l÷g­ ß herna­arlega ■ř­ingu Nor­ur-Noregs Ý skřrslu CSIS um hagsmuni BandarÝkjanna ß nor­urskautssvŠ­inu sem einnig hefur veri­ vitna­ til Ý ■essum greinum. Noregur var vegna nßlŠg­ar vi­ SovÚtrÝkin ˙tv÷r­ur AtlantshafsbandalagsrÝkjanna ß Nor­ur-Atlantshafi ekki sÝ­ur en ═sland og mikil og nßin samskipti voru ß milli Noregs og BandarÝkjanna ß ■eim tÝma. H÷fundar bandarÝsku skřrslunnar segja, a­ Nor­menn hafi lagt miki­ ß sig til a­ breyta samskiptum vi­ R˙ssland frß ■vÝ a­ vera fjandsamleg til ■ess a­ ■essi tv÷ rÝki hafi or­i­ samstarfsrÝki ß nor­urslˇ­um. En jafnframt hafi Nor­menn vilja­ hafa va­i­ fyrir ne­an sig og flutt hluta af herstyrk sÝnum nor­ur ß bˇginn ß ßrinu 2009, bŠ­i herskip og orustu■otur. Ůessi nřja ßherzla hafi lÝka komi­ fram Ý flutningi herstjˇrna frß Stafangri til Reitan rÚtt fyrir nor­an heimskautsbaug og flutning ß herstjˇrnum frß Oslˇ til Bardufoss Ý Nor­ur-Noregi, ■ar sem Nor­menn hafa lengi haft umfangsmikla varnarst÷­.

═ ljˇsi ■ess, sem hÚr hefur veri­ raki­ er ekki ofmŠlt Ý upphafi ■essarar greinar a­ Noregur er stˇrveldi ß ■essu svŠ­i og hefur mest um ■a­ a­ segja ßsamt R˙sslandi og GrŠnland nor­ur af ═slandi, ■ˇtt Kanada og BandarÝkjamenn komi svo meira vi­ s÷gu Ý vesturßtt.

Ůa­ er lÝti­ plßss fyrir Evrˇpusambandi­ vi­ ■etta bor­. Hins vegar fer au­vita­ ekki ß milli mßla, a­ a­ildarrÝki Evrˇpusambandsins eiga mikilla pˇlitÝskra og vi­skiptalegra hagsmuna a­ gŠta Ý tengslum vi­ uppbygginug og ■rˇun Nřja Nor­ursins.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Styrmir Gunnarsson er l÷gfrŠ­ingur og fyrrverandi ritstjˇri Morgunbla­sins. Hann hˇf st÷rf sem bla­ama­ur ß Morgunbla­inu 1965 og var­ a­sto­arritstjˇri 1971. ┴ri­ 1972 var­ Styrmir ritstjˇri Morgunbla­sins, en hann lÚt af ■vÝ starfi ßri­ 2008.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS