Mi­vikudagurinn 17. j˙lÝ 2019

═ helgreipum rÝkja­sambands


Bjarni Jˇnsson
12. febr˙ar 2012 klukkan 14:44

Grikkland ri­ar ß barmi ■jˇ­fÚlagslegrar upplausnar, enda er landi­ sokki­ Ý skuldir. Engin von er um, a­ ˙r rŠtist ß ■essum ßratugi, nema Grikkir losi sig vi­ mynt, sem ■eir rß­a engu um. ١ er tali­, a­ evran bÝ­i ■ess ekki bŠtur, ef Grikkir losa sig ˙r helfj÷trum ■essarar myntar, sem engum hentar, nema Ůjˇ­verjum. Hagkerfi Grikklands ri­ar n˙ til falls vegna fˇlskulegrar framkomu lei­toga ESB vi­ al■ř­u Grikklands. Hagkerfi­ er or­i­ ˇsjßlfbŠrt og getur ekki lengur brau­fŠtt ■jˇ­ina. Grikkir lifa enn um efni fram, ■ˇ a­ ■eir hafi hert sultarˇlina meir en nokkur vestrŠn ■jˇ­ frß strÝ­slokum. Til a­ sřna, hversu grafalvarleg n˙verandi sta­a Grikkja er mß nefna nokkrar t÷lur:

Ľ rÝkisskuldir nema 355 mi÷EUR e­a 163 % af VLF

Ľ verg landsframlei­sla hefur minnka­ samfleytt 2008-2012

Ľ VLF drˇst saman 2008-2011 ˙r miaEUR 233 Ý miaMEUR 218

Ľ samdrßttur landsframlei­slu ß 4 ßrum: 7 %

Ľ samdrßttur landsframlei­slu ßri­ 2011: 5 %

Ľ ver­bˇlga ßri­ 2011: 2,9 %

Ľ atvinnuleysi: 20 % og tv÷falt meira ß bilinu 18-30 ßra

Ľ grei­sluhalli vi­ ˙tl÷nd: 22 miaEUR e­a 8,6 % af VLF

Ľ halli ß rÝkisb˙skapi: 10 %

Ľ ßv÷xtunarkrafa ß 10 ßra rÝkisskuldabrÚfum: 36 % ß ßri

Ľ fall hlutabrÚfamarka­ar 2011: 44 %

Ůessar t÷lur lřsa hagkerfi ■jˇ­ar Ý brß­ri ney­, enda berast tÝ­indi frß A■enu um blˇ­uga bardaga og sprengingar Ý allsherjarverkfalli Ý landinu. Hvernig breg­ast embŠttismenn ESB og Merkozy vi­ ■essari grafalvarlegu st÷­u ? Rß­amenn ESB krefjast af ■jˇ­■inginu Ý A■enu, a­ ■a­ sam■ykki miaEUR 3,0 ni­urskur­ rÝkis˙tgjalda sam skilyr­i grei­slu ß miaEUR 130 lßni ˙r bj÷rgunarsjˇ­i ESB, sem ß a­ bjarga Grikklandi frß grei­slu■roti 20. marz 2012. Ůegar ■ingi­ haf­i fallizt ß ■etta, bŠttu ESB-forkˇlfarnir 10 % vi­ ni­urskur­arkr÷funa.

Ůetta var korni­, sem fyllti mŠlinn Ý A■enu, og ˇeir­ir brutust umsvifalaust ˙t. Ůa­ er sem forkˇlfum ESB sÚ ekki sjßlfrßtt, e­a ■eir sÚu me­vita­ a­ framkalla atbur­arßs, sem lei­ir til grei­slu■rots Grikkja og ■ar me­ flˇtta ■eirra ˙r evrußnau­inni. Ůa­ hefur birzt mynd af ESB, sem h÷r­ustu andstŠ­inga rÝkjasambandsins ß ═slandi hef­i ekki ˇra­ fyrir a­ ˇreyndu. Ůa­ fyrirfinnst engin samsta­a me­ lÝtilmagnanum. Fyrir Grikki er ekkert almennilegt haldreipi a­ hafa Ý BrŘssel. Ůvert ß mˇti nÝ­ist BrŘssel ß fßtŠku fˇlki Grikklands. Mi­stÚtt Grikklands er a­ missa fˇtanna og ver­a fßtŠkt a­ brß­.

┴stŠ­urnar fyrir ■essu eru ■Šr, a­ forystan Ý BerlÝn er tekin a­ einblÝna ß Sambands■ingskosningarnar hausti­ 2013. H˙n er a­ reyna a­ ganga Ý augun ß kjˇsendum me­ h÷rkulegu framfer­i sÝnu gagnvart Grikkjum og ÷­rum Su­ur-EvrˇpurÝkjum evrusvŠ­isins Ý vanda, og h˙n neitar a­ rei­a fram meira fÚ, nema enn meiri fˇrnir ver­i fŠr­ar ■ar su­ur frß. Ínnur rÝki evrusvŠ­isins eru ekki afl÷gufŠr, Frakklandsforseti mun falla Ý vor; ■a­ er einv÷r­ungu spurning, hvort hann fellur Ý fyrri umfer­ fyrir Le Pen e­a Ý seinni fyrir Hollande.

Frakkland er a­ sogast ofan Ý hyldřpi­ me­ 90 % rÝkisskuldir af VLF og hratt vaxandi, mikinn grei­sluhalla vi­ ˙tl÷nd og 10 % atvinnuleysi og vaxandi. ═talÝa berst fyrir lÝfi sÝnu, og Spßnn er ß heljar■r÷m. Bretar standa utan vi­ allt saman, skuldugir upp fyrir haus, en njˇta samt meira trausts fjßrmßlamarka­a me­ sitt sterlingspund en flest evrurÝkin. A­rir eru efnahagslegir dvergar Ý ■essu sambandi. Ni­ursta­an er s˙, a­ ESB er lama­ og flřtur sofandi a­ feig­arˇsi. Er ■ß ekki von, a­ ringla­ir og utan gßtta sambandssinnar ß ═slandi vilji endilega fara ■arna inn og beiti til ■ess ÷llum br÷g­um, jafnvel bolabr÷g­um ?

Hvernig Ý ˇsk÷punum stendur ß, a­ rˇtgrˇin Evrˇpu■jˇ­ getur lent Ý svona hrikalegri st÷­u ? Ůessari spurningu mß svara me­ einu or­i-„evran“. Ůa­ er evran, sem hefur bˇkstaflega r˙sta­ hagkerfi Grikklands. Eftir uppt÷ku evrunnar og fram undir hrun fjßrmßlamarka­anna 2008 streymdi ˇdřrt lßnsfÚ til Grikklands. Eignaver­ hŠkka­i og ver­bˇlga fˇr ˙r b÷ndunum me­ ■eim aflei­ingum, a­ Grikkir ur­u lÝtt samkeppnihŠfir ß erlendum m÷rku­um me­ miklu sterkari gjaldmi­il en samsvara­i styrk hagkerfisins.

Aflei­ing ■essa var­ grÝ­arleg skuldas÷fnun hins opinbera Ý ˙tl÷ndum og einnig skuldas÷fnun fyrirtŠkja og einstaklinga Ý b÷nkum Grikklands. Lßnadrottnar voru mest ■řzkir og franskir bankar. Skuldir rÝkisins vaxa enn og stefna Ý 400 miaEUR.

┴form ESB snerust um a­ fß lßnadrottnana til a­ afskrifa 50 % af skuldunum. Skuldirnar eru hins vegar a­ t÷luver­u leyti komnar Ý hendurnar ß vogunarsjˇ­um, sem hafa teki­ sÚr skortst÷­u gagnvart Grikkjum, sem merkir, a­ ■eir ve­ja ß fall ■eirra. Ůess vegna takast ekki ■essir samningar, sem aftur ß mˇti voru skilyr­i Merkozy fyrir um miaEUR 130 lßni vegna afborgana og vaxta Ý marz 2012.

Sta­a Grikkja er verst allra evrurÝkjanna, lÝklega af ■vÝ a­ ■eir voru skuldsettastir fyrir Hruni­ a­ tilt÷lu. Hins vegar stefnir allt Ý ˇefni hjß fleirum, eins og minnzt er ß hÚr a­ framan. Ůa­ er vegna ■ess, a­ hagkerfi flestra annarra rÝkja ESB eru ekki nˇgu ÷flug til a­ geta b˙i­ vi­ evru. Ef jafna­armenn ß ═slandi hef­u haft afl til, sŠtum vi­ ═slendingar n˙ uppi me­ evru og vŠrum a­ lÝkindum Ý s÷mu sporum og Grikkir vegna ■ess, hversu ˇbur­ug hagstjˇrnin ß ═slandi hefur l÷ngum veri­.

Ůa­ er miki­ vandaverk a­ koma hagstjˇrninni ß ═slandi ß braut st÷­ugleika og sjßlfbŠrni, ■.e. ver­bˇlgu undir 2 % ß ßri, atvinnuleysi undir 3 %, hagvexti inn ß bili­ 3 % - 6 % og skuldunum vi­ ˙tl÷nd ni­ur um a.m.k. helming. Til ■ess ■arf viturlega stefnum÷rkun, einar­a verkstjˇrn til a­ nß settum markmi­um Ý ßf÷ngum og sameiginlegt ßtak landsmanna. Ůa­ er hŠgt a­ fullyr­a eftir ■riggja ßra reynslu, a­ ekki nokkurt einasta hald er Ý n˙verandi rÝkisstjˇrnarflokkum, Samfylkingu og Vinstri hreyfingunni grŠnu frambo­i, til ■essara verka, enda glÝma ■eir n˙ ■egar bß­ir vi­ tilvistarkreppu, og allt framfer­i forystumanna ■eirra ber feig­ina Ý sÚr.

Reynslan fram a­ nŠstu Al■ingiskosningum mun skera ˙r um ■a­, hva­a stjˇrnmßlaflokkar hafa bur­i til a­ axla ■a­ flˇkna og erfi­a hlutverk a­ lei­a Ýslenzku ■jˇ­ina ˙t ˙r n˙verandi ey­imerkurg÷ngu og til heilbrig­s vaxtar og traustrar velmegunar Ý sßtt og samlyndi vi­ umhverfi sitt.

Gar­abŠ, 11. febr˙ar 2012

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bjarni Jˇnsson er fŠddur Ý ReykjavÝk 19. jan˙ar 1949, og voru foreldrar hans H˙nvetningar, sem fluttust ˙r Mi­fir­i og Vatnsdal til ReykjavÝkur Ý upphafi seinna strÝ­s. Bjarni var­ st˙dent frß stŠr­frŠ­ideild MR 1969, nam vi­ verkfrŠ­ideild H═ 1969-1972 og ˙tskrifa­ist me­ meistaragrß­u Ý rafmagnsverkfrŠ­i frß TŠknihßskˇla Noregs, NTH, Ý Ůrßndheimi 1974 . Hann rÚ­ist til h÷nnunarstarfa hjß KvŠrner Engineering AS Ý BŠrum Ý Noregi strax eftir nßm. Til ═slands fluttist Bjarni ßsamt fj÷lskyldu sinni hausti­ 1976 og hˇf ■ß st÷rf hjß Rafmagnsveitum rÝkisins vi­ a­ reisa a­veitust÷­var m.a. Ý Bygg­alÝnu. Hausti­ 1980 var hann rß­inn sem a­sto­arma­ur rafmagnsstjˇra ISAL Ý StraumsvÝk og tˇk vi­ st÷­u rafmagnsstjˇra fyrirtŠkisins 1. jan˙ar 1981 og gegnir ■eirri st÷­u sÝ­an a­ breyttu breytanda. Bjarni kvŠntist ŮurÝ­i Stefßnsdˇttur, hj˙krunarforstjˇra, 12. ßg˙st 1972. Ůau eiga 4 b÷rn og 6 barnab÷rn.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS