Mi­vikudagurinn 29. jan˙ar 2020

BŠndur og ESB I: BŠndur sam■ykkja varnarlÝnur gegn ESB

BŠndur og ESB I


Bj÷rn Bjarnason
15. maÝ 2012 klukkan 11:28

BŠndasamt÷k ═slands (B═) hafa ß skipulegan og mßlefnalegan hßtt fylgst me­ framvindu ESB-a­ildarumsˇknar ═slands frß ■vÝ a­ h˙n kom til s÷gunnar 16. j˙lÝ 2009. Ůau hafa jafnframt fylgt mßlsta­ sÝnum og afst÷­u fram af ■unga. HÚr ver­ur Ý fjˇrum greinum rŠtt um mßlatilb˙na­ bŠndasamtakanna og st÷­u landb˙na­armßla Ý vi­rŠ­um vi­ Evrˇpusambandi­ Ý maÝ 2012.

Ůegar samningurinn um evrˇpska efnahagssvŠ­i­ var ß d÷finni reyndi ß afst÷­u bŠnda til hans. Ůeir h÷f­u varann ß sÚr vi­ samningsger­ina og vildu hafa fullvissu um a­ ekki yr­i vegi­ a­ landb˙na­i ß ═slandi me­ honum. ╔g kynntist varkßrni ■eirra af eigin raun sem forma­ur utanrÝkismßlanefndar al■ingis ß ■essum ßrum. Egill Jˇnsson, bˇndi ß Seljav÷llum, flokksbrˇ­ir minn, var ■ß forma­ur landb˙na­arnefndar al■ingis. RŠddum vi­ ■essi mßl miki­ og a­ lokum skapa­ist traust bŠnda Ý gar­ samningsins og hann var­ a­ l÷gum ß al■ingi 12. jan˙ar 1993 (33 ■ingmenn s÷g­u jß, 23 nei, 7 greiddu ekki atkvŠ­i) og tˇk gildi 1. jan˙ar 1994

═ ßliti meirihluta utanrÝkismßlanefndar vegna EES-laganna segir a­ nefndin hafi rŠtt tv÷ meginatri­i tengd landb˙na­armßlum vegna EES-samningsins ═ fyrsta lagi hafi umfj÷llun nefndarinnar sn˙ist um draga fram nßkvŠmlega hva­a landb˙na­arafur­ir ■a­ sÚu sem falla undir samninginn og ■vÝ heimilt a­ flytja til landsins. ═ ÷­ru lagi hafi h˙n sn˙ist um rÚtt og m÷guleika Ýslenskra stjˇrnvalda til a­ leggja ß ver­j÷fnunargj÷ld vi­ innflutning ß tilteknum afur­um sem unnar sÚu ˙r landb˙na­arv÷rum. Vi­ umfj÷llun landb˙na­armßla hafi utanrÝkismßlanefnd noti­ gˇ­s af nßkvŠmri athugun landb˙na­arnefndar ■ingsins ß mßlinu og ■akkar meirihluti utanrÝkismßlanefndar landb˙na­arnefnd framlag hennar vi­ afgrei­slu ■ess og vekur athygli ß a­ me­ starfi nefndarinnar hafi veri­ gefi­ gott fordŠmi um ■a­ hvernig ■ingnefndir geti kynnt sÚr til hlÝtar einstaka ■Štti EES-samstarfsins og framkvŠmd ■ess.

Allt frß ■essum tÝma fylgdust BŠndasamt÷k ═slands nßi­ me­ samstarfi ═slands og Evrˇpusambandsins. Ůßu ßttu til dŠmis fulltr˙a Ý nefnd sem Halldˇr ┴sgrÝmsson, ■ßverandi utanrÝkisrß­herra, skipa­i ßri­ 2002 til a­ rŠ­a landb˙na­arstefnu ESB.

ESB-a­ildarumsˇkn sam■ykkt

Hinn 28. jan˙ar 2009 sendu bŠndasamt÷kin frß sÚr kynningarefni me­ meginr÷kum B═ gegn a­ild a­ ESB. Ůar er teki­ fram Ý inngangi a­ B═ hafi um ßrabil „afdrßttarlaust teki­ afst÷­u gegn a­ild a­ ESB“. Ůessa eindregnu stefnu byggi samt÷kin ß upplřsingum sem ■au hafi afla­ sÚr ßrum saman. Afsta­an hafi styrkst af vi­rŠ­um vi­ bŠndur og sko­unum a­ildarfÚlaga um allt land.

Kynningarefni­ birti B═ Ý sama mund og slitna­i upp ˙r rÝkisstjˇrnarsamstarfi SjßlfstŠ­isflokks og Samfylkingar. Undir lok samstarfs flokkanna ■ˇtti Samfylkingunni sjßlfstŠ­ismenn of tregir til stu­nings vi­ a­ild a­ Evrˇpusambandinu.

Samfylking og vinstri-grŠnir tˇku h÷ndum saman um stjˇrn landsins 1. febr˙ar 2009 og bjuggu sig undir ■ingkosningar sem fram fˇru 25. aprÝl 2009. Fyrir kosningarnar bo­u­u talsmenn Samfylkingarinnar nau­syn ■ess a­ sŠkja um a­ild a­ ESB til a­ bjarga ■jˇ­inni me­ hra­i ˙r r˙stum bankahrunsins. Baldur ١rhallsson, prˇfessor Ý stjˇrnmßlafrŠ­i vi­ Hßskˇla ═slands, sÚrfrˇ­ur um ESB-mßlefni, bau­ sig fram ß lista Samfylkingarinnar og bo­a­i fyrir kosningar a­ ═slendingum yr­i teki­ opnum ÷rmum af ESB og gŠtu ß ßrinu 2010 greitt ■jˇ­aratkvŠ­i um a­ildarsamning a­ ESB. ┴rni Pßll ┴rnason, ■ingma­ur Samfylkingarinnar, taldi a­ hra­inn yr­i ekki eins mikill og Baldur bo­a­i. ┴rni Pßll sag­i a­ kosi­ yr­i um ESB-a­ild fyrri hluta ßrs 2011 e­a um sama leyti og b˙na­ar■ing kom saman ■a­ ßr.

Eftir a­ al■ingi sam■ykkti 16. j˙lÝ 2009 a­ sˇtt skyldi um a­ild a­ ESB ßkvß­u bŠndasamt÷kin hausti­ 2009 a­ tilnefna fulltr˙a Ý ■rjß svonefnda samningahˇpa ß vegum utanrÝkisrß­uneytisins.

Afsta­a b˙na­ar■ings skerpt

ESB-a­ildarmßli­ var til umrŠ­u ß b˙na­ar■ingi Ý byrjun mars 2010 og Ýtreka­i ■ingi­ andst÷­u sÝna vi­ a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu. Var lřst fullum stu­ningi vi­ ßherslur B═ stjˇrn ■eirra fali­ „a­ gŠta ßfram hagsmuna bŠnda Ý hvÝvetna, vera ßfram lei­andi Ý umrŠ­u um ßhrif ESB a­ildar ß landb˙na­ og byggja ßfram ß faglegri ■ekkingar÷flun“. Ůingi­ brřndi jafnframt alla bŠndur og a­ra velunnara Ýslensks landb˙na­ar a­ taka ■ßtt Ý umrŠ­unni af fullum ■unga.

Minnt var ß a­ efnisleg r÷k B═ gegn a­ild hef­u ekki veri­ hrakin. Yr­i a­ild a­ ESB a­ veruleika mundi st÷rfum Ý landb˙na­i og tengdum greinum fŠkka stˇrlega en ■a­ leiddi til mikillar r÷skunar Ý bygg­um ■ar sem landb˙na­ur vŠri undirsta­a atvinnu. A­ild mundi einnig hafa verulega neikvŠ­ ßhrif ß fŠ­u- og matvŠla÷ryggi landsins. Ůorri landsmanna vŠri sammßla bŠndum. Ůa­ endurspegla­ist Ý nřrri sko­anak÷nnun Capacent sem leidi Ý ljˇs a­ r˙m 84% ■jˇ­arinnar teldi a­ ■a­ skipti ÷llu e­a miklu mßli a­ vera ekki ÷­rum ■jˇ­um hß­ um landb˙na­arafur­ir. A­ildarumsˇkn ═slands a­ ESB skapa­i mikla ˇvissu Ý starfsumhverfi landb˙na­arins og drŠgi ■rˇttinn ˙r nau­synlegri endurnřjun og fram■rˇun ■ann langa tÝma sem umsˇknarferli­ mundi standa. ═ ljˇsi alls ■essa vŠri farsŠlast a­ stjˇrnv÷ld drŠgju a­ildarumsˇknina n˙ ■egar til baka.

Ůß taldi b˙na­ar■ing ßstŠ­u til a­ hafa „miklar ßhyggjur“ af hvernig stjˇrnv÷ld hÚldu ß hagsmunum ■jˇ­arinnar Ý umsˇknarferlinu. ═slensk stjˇrnsřsla vŠri undirm÷nnu­ og vanb˙in til a­ takast ß vi­ ■etta verkefni. Athyglisvert vŠri a­ Ý ß­urnefndri sko­anak÷nnun Capacent treysti a­eins rÝflega fjˇr­ungur ■jˇ­arinnar stjˇrnv÷ldum vel til ■ess a­ halda ß hagsmunum ═slands Ý ■essu mßli. Eins taldi b˙na­ar■ing ekki fullreynt a­ nß mŠtti samkomulagi vi­ ESB um samstarf Ý efnahags- og peningamßlum ß grundvelli EES samningsins.

B˙na­ar■ing lřsti ■eirri sko­un a­ ■ßtttaka fulltr˙a B═ Ý samningahˇpum fŠli ekki Ý sÚr ßbyrg­ ß samningaferlinu.

Til a­ kanna landb˙na­arl÷ggj÷f ESB og EES fengu bŠndasamt÷kin Stefßn Mß Stefßnsson lagaprˇfessor til a­ gera frŠ­ilega ˙ttekt og birtist h˙n Ý bˇkinni Landb˙na­arl÷ggj÷f Evrˇpusambandsins og evrˇpska efnahagssvŠ­isins Ý j˙lÝ 2011.

Formanni vi­rŠ­unefndar svara­

Forystumenn B═ lřstu undir lok nˇvember 2010 vonbrig­um og rei­i vegna ummŠla Stefßns Hauks Jˇhannessonar, sendiherra og formanns vi­rŠ­unefndar ═slands vi­ ESB, um a­ afsta­a „bŠnda geti ska­a­ samningsst÷­u ═slands“ eins og sag­i ß vefsÝ­unni visir.is 29. nˇvember 2010. Innan bŠndasamtakanna t÷ldu menn a­ utanrÝkisrß­uneyti­ drŠgi B═ a­ ˇsekju til ßbyrg­ar ß a­l÷gunarferlinu, sem hvÝldi alfari­ ß rß­uneytinu.

Hinn 1. desember 2010 sendi Haraldur Benediktsson, forma­ur BŠndasamtaka ═slands, brÚf til Stefßns Hauks Jˇhannessonar sendiherra vegna ummŠla hans Ý FrÚttabla­inu. BrÚfi­ var ß ■ennan veg:

„BŠndasamt÷k ═slands lřsa undrun sinni ß ummŠlum ■Ýnum Ý FrÚttabla­inu ■ann 27. nˇvember sl. (bls. 22) ■ar sem or­rÚtt segir eftirfarandi (skßletra­ar spurningar frÚttamanns):

═ nŠstu viku er fj÷gurra daga fundur um landb˙na­armßl. BŠndasamt÷kin eru Ý einum samningahˇpanna en segjast ekki vilja taka ■ßtt Ý ■essu ferli. ═ hverju taka ■au ekki ■ßtt og hva­ ■ř­ir ■a­? Hamlar ■a­ ykkur Ý ■essu rřniferli? Vi­ h÷fum ßtt prř­ilegt samstarf vi­ BŠndasamt÷kin en ■au hafa gefi­ til kynna a­ ■au muni ekki taka ■ßtt Ý rřnifundum ˙ti Ý Brussel, sem eru vonbrig­i. Ůetta ■ř­ir a­ vi­ ■urfum a­ sty­jast vi­ ■ß krafta sem vi­ h÷fum Ý landb˙na­arrß­uneytinu og ■a­ fˇlk Ý utanrÝkisrß­uneyti sem hefur teki­ ■ßtt Ý ■essu ß landb˙na­arsvi­i. Ůa­ hef­i a­ sjßlfs÷g­u veri­ Šskilegra a­ hafa BŠndasamt÷kin me­ enda b˙a ■au yfir mikilli ■ekkingu. ╔g vil ekki vera me­ getgßtur um hvort ■etta tefji fyrir, vi­ vinnum bara eins og vi­ getum. Ůetta hefur ekki ßhrif ß rřniferli­ n˙na, ■vÝ ■a­ er ESB sem skřrir sÝna hli­ Ý nŠstu viku. En ß seinni fundunum, sem ver­a Ý lok jan˙ar, ■urfum vi­ a­ gera grein fyrir Ýslenskri l÷ggj÷f og ■a­ er mikil vinna a­ undirb˙a ■a­. Au­vita­ hef­i veri­ betra a­ hafa BŠndasamt÷kin Ý ■vÝ og Úg vona a­ ■au geri ■a­. Vi­ stefnum ß a­ vera undirb˙in fyrir ■ß fundi og Úg ß ekki von ß ÷­ru. Ůetta getur ■ß ■řtt a­ ═sland fer verr undirb˙i­ en ella Ý i­rŠ­urnar? Hjßseta BŠndasamtakanna getur komi­ ni­ur ß undirb˙ningi og ■vÝ gŠti sta­a okkar veri­ lakari en ella.“

Umsˇkn um a­ild a­ ESB og vinna a­ framgangi hennar er ß ßbyrg­ Al■ingis og rÝkisstjˇrnar. Stjˇrnv÷ldum ber ■ar a­ gŠta a­ hagsmunum allra, ■ar ß me­al bŠnda. A­ ˇsk utanrÝkisrß­herra tilnefndu BŠndasamt÷k ═slands fulltr˙a Ý ■rjß samningahˇpa ■ar sem ■eir hafa starfa­ n˙ Ý r˙mt ßr. Upplřsingar um ■au verkefni sem B═ vinna a­ ß grundvelli laga og annarra stjˇrnvaldsfyrirmŠla e­a samninga hafa legi­ fyrir e­a veri­ gefnar eftir ■vÝ sem eftir hefur veri­ leita­. Ůar mß nefna a­komu B═ a­ svara spurningalistum ESB hausti­ 2009, rřnivinnu Ý samningahˇpum ß undanf÷rnum mßnu­um og mˇtt÷ku gesta frß ESB sem hinga­ hafa komi­ Ý upplřsinga÷flun.

Ůa­ er hins vegar grundvallarafsta­a samtakanna a­ eiga ekki beina a­ild a­ formlegum vi­rŠ­um stjˇrnvalda vi­ fulltr˙a ESB ■ar e­ BŠndasamt÷kin vilja ekki bera ßbyrg­ ß ■eim e­a ßrangri ■eirra. Ůa­ ferli sem stendur yfir er alfari­ ß ßbyrg­ stjˇrnvalda a­ mat BŠndasamtaka ═slands.„

Af ■essum samskiptum var ljˇst a­ innan B═ voru menn sÝ­ur en svo sßttir vi­ hvernig stjˇrnv÷ld stˇ­u a­ vi­rŠ­um vi­ ESB. Samt÷l vi­ forystumenn B═ ß ■essum tÝma leiddu Ý ljˇs a­ Íssur SkarphÚ­insson utanrÝkisrß­herra og Kristjßn Guy Burgess, a­sto­arma­ur hans, unnu leynt og ljˇst a­ ■vÝ a­ einangra B═. Af hßlfu Samfylkingarinnar og stu­ningsmanna hennar var reglulega stofna­ til opinberra umrŠ­na Ý fj÷lmi­lum sem mi­u­u a­ ■vÝ a­ veikja mßlsta­ bŠnda og vega a­ samt÷kum ■eirra. ١rˇlfur MatthÝasson, prˇfessor Ý hagfrŠ­i vi­ Hßskˇla ═slands, hefur veri­ ■ar Ý fararbroddi um nokkurra missera skei­.

Ůßtttaka Ý rřnivinnu

═ fyrstu viku desember 2010 var haldinn fyrri rřnifundur um landb˙na­armßl me­ fulltr˙um framkvŠmdastjˇrnar ESB. ┴ ■eim fundi kynnti framkvŠmdanefnd ESB sameiginlegu landb˙na­arstefnuna (CAP) og framkvŠmd hennar. Fast var leita­ eftir ■vÝ vi­ bŠndasamt÷kin a­ sÚrfrŠ­ingar ■eirra skipu­u hluta af sendinefnd ═slands ß fundinum. ┴kve­i­ var a­ fulltr˙ar B═ sŠtu heima ■ar sem ferli­ vŠri ß ßbyrg­ stjˇrnvalda og sÚrfrŠ­ingar samtakanna gŠtu ekki teki­ ■ßtt Ý a­ taka ßbyrg­ ß ■essum hluta a­ildarferlisins me­ formlegum hŠtti. Fulltr˙ar B═ fylgdust hins vegar me­ beinni ˙tsendingu frß fundinum sem stˇ­ alls Ý 4 daga, Ý fundarsal utanrÝkisrß­uneytisins.

Eftir ■ennan fund bßrust Ýslenskum stjˇrnv÷ldum 28 spurningalistar frß ESB um Ýslenskan landb˙na­, stŠr­, stjˇrnsřslu, stu­ning og fjßrm÷gnun hans og ßform um innlei­ingu l÷ggjafar ß svi­i sameiginlegu landb˙na­arstefnunnar. Tˇku starfsmenn B═ ■ßtt Ý a­ svara hluta ■essara spurninga en sv÷rin voru send ESB Ý nafni Ýslenskra stjˇrnvalda.

SÝ­ari rřnifundurinn var Ý lok jan˙ar 2011. ┴ honum kynntu fulltr˙ar ═slands, Ýslenska l÷ggj÷f og stjˇrnsřslu ß svi­i landb˙na­ar og fulltr˙um framkvŠmdastjˇrnarinnar gafst kostur ß a­ spyrja spurninga. Skrifleg sv÷r ═slands voru send fulltr˙um Ý samningahˇpnum Ý s÷mu viku og fundurinn var haldinn. Fundurinn var opinn ÷llum fulltr˙um Ý samningahˇpi ═slands um landb˙na­amßl og honum var einnig varpa­ ß skjß Ý utanrÝkisrß­uneytinu Ý beinni ˙tsendingu. Fulltr˙i B═ fylgdust ■ar me­ fundinum.

┴ 11. fundi samningahˇpsins um landb˙na­ 10. jan˙ar 2011 lag­i forma­ur hˇpsins til a­ sˇtt yr­i um ESB-styrki (TAIEX styrki) til a­ sty­ja vi­ ÷flun upplřsinga og kynningu fyrir sÚrfrŠ­inga um stjˇrnsřslu landb˙na­armßla innan ESB me­ ßherslu ß grei­slustofu og landupplřsingakerfi. Vi­br÷g­ fulltr˙a B═ vi­ ■eim hugmyndum voru a­ standa ekki a­ ßkv÷r­un um styrkumsˇknina. Umsˇknir vŠru ß ßbyrg­ stjˇrnvalda og nokku­ ˇljˇst um hva­a ßrangri e­a markmi­um ■essum fjßrmunum vŠri Štla­ a­ skila.

B˙na­ar■ing sam■ykkir varnarlÝnur

Eftir a­ hafa mˇta­ skřra afst÷­u Ý ßrslok 2010 gagnvart rřnivinnunn og a­ildarvi­rŠ­unum sjßlfum ßkvß­u forrß­amenn B═ a­ skerpa eigin samningsmarkmi­ vegna ESB-vi­rŠ­nanna og kynna ■au opinberlega. Ůetta var gert ß b˙na­ar■ingi sem lauk 9. mars 2011 me­ ßlyktun um ESB-mßlefni. Birtist h˙n hÚr Ý heild:

“B˙na­ar■ing 2011 Ýtrekar andst÷­u sÝna vi­ a­ild a­ Evrˇpusambandinu. Miklir atvinnuhagsmunir bŠndastÚttarinnar eru Ý h˙fi og telur ■ingi­ ■essum hagsmunum betur borgi­ utan ■ess. Hagsmunir og afkoma bŠnda tengjast ˇtvÝrŠtt hagsmunum Ýslenskra neytenda og bygg­um landsins. B˙na­ar■ing telur a­ fŠ­u÷ryggi ■jˇ­arinnar ver­i ■vÝ a­eins tryggt a­ fullu me­ ■vÝ a­ ═sland standi utan sambandsins.

Ůrßtt fyrir algj÷ra andst÷­u BŠndasamtakanna vi­ a­ild a­ Evrˇpusambandinu hafa ■au frß upphafi dregi­ sÚrstakar varnarlÝnur sem ■au telja a­ feli Ý sÚr lßgmarkskr÷fur Ý yfirstandandi samningavi­rŠ­um vi­ Evrˇpusambandi­. BŠndasamt÷kin telja mikilvŠgt a­ hagsmunir Ýslensks landb˙na­ar ver­i trygg­ir, komi til a­ildar og a­ hagsmunir bŠndastÚttarinnar ver­i metnir Ý heild me­ hli­sjˇn af bygg­asjˇnarmi­um, neytendamßlum og fŠ­u÷ryggi. Ůeim ßrangri er a­ mati BŠndasamtakanna a­eins hŠgt a­ nß sÚ varnarlÝnum samtakanna fylgt. BŠndasamt÷kunum er ljˇst a­ markmi­ varnarlÝnanna falla misvel a­ grunnreglum Evrˇpusambandsins og erfitt getur veri­ a­ nß ■eim fram. BŠndasamt÷kin hafa margoft ß­ur sett ■essa afst÷­u fram.

Til ■ess a­ gŠta hagsmuna Ýslensks landb˙na­ar er ■a­ afdrßttarlaus krafa BŠndasamtaka ═slands a­ stjˇrnv÷ld leiti a­sto­ar ˇhß­ra sÚrfrŠ­inga utan stofnana Evrˇpusambandsins. ═ varnarlÝnum samtakanna kemur fram krafa um varanlegar undan■ßgur frß landb˙na­arl÷ggj÷f Evrˇpusambandsins. Varanlegar undan■ßgur ■ř­a a­ mati BŠndasamtakanna a­ vi­eigandi ßkvŠ­i Ý a­ildarsamningnum gangi framar ßkvŠ­um samningsins um starfsemi Evrˇpusambandsins og ger­um settum samkvŠmt honum. TÝmabundnar undan■ßgur nŠgja ekki a­ mati BŠndasamtakanna til ■ess a­ tryggja framtÝ­arhagsmuni Ýslensks landb˙na­ar. Allar varnarlÝnurnar var­a sameiginlega hagsmuni landb˙na­ar ß ═slandi til lengri tÝma liti­. Ůa­ kostar verulega rannsˇknarvinnu og gagna÷flun a­ takast ß hendur ■etta verkefni af fullum krafti. Stjˇrnv÷ld ■urfa a­ tryggja pˇlitÝskan stu­ning og nau­synlegar fjßrveitingar til ■eirrar vinnu.

B˙na­ar■ing 2011 leggur ßherslu ß eftirtalin atri­i:

- A­ varnarlÝnur BŠndasamtakanna og greining ß lagaumhverfi landb˙na­ar Ý Evrˇpusambandinu liggja n˙ fyrir b˙na­ar■ingi. B˙na­ar■ing felur stjˇrn BŠndasamtaka ═slands a­ fullvinna ■essi g÷gn. Ůau ver­i sÝ­an kynnt bŠndum og send a­ildarfÚl÷gum.

- A­ me­ varnarlÝnum BŠndasamtakanna hafa bŠndur sett fram lßgmarkskr÷fur Ý landb˙na­armßlum vegna hugsanlegs a­ildarsamnings.

- A­ stjˇrn BŠndasamtakanna fylgi varnarlÝnunum eftir vi­ sjßvar˙tvegs- og landb˙na­arrß­herra Ý ■vÝ skyni a­ koma ■eim ß framfŠri vi­ rÝkisstjˇrn.

- A­ stjˇrnv÷ld kanni n˙ ■egar afst÷­u Evrˇpusambandsins til varnarlÝna BŠndasamtakanna sÚ ■a­ Štlun ■eirra a­ standa v÷r­ um Ýslenskan landb˙na­.

- A­ BŠndasamt÷kin taki ekki ■ßtt Ý undirb˙ningi e­a a­l÷gunarstarfi sem lei­ir beint e­a ˇbeint af yfirstandandi samningaferli s.s. vinnu vi­ a­ ˙tfŠra sameiginlegu landb˙na­arstefnu Evrˇpusambandsins fyrir Ýslenskar a­stŠ­ur.

- A­ allar umrŠ­ur sem lei­a af sÚr grundvallarbreytingar ß rÝkisstu­ningi-, tolla- og stofnanaumhverfi Ýslensks landb˙na­ar ver­i a­ bÝ­a ■ar til yfirstandandi samningaferli lřkur.

- A­ BŠndasamt÷kin rŠki ßfram skyldur sÝnar gagnvart stjˇrnv÷ldum me­ ■vÝ a­ veita upplřsingar og rß­gj÷f um landb˙na­armßl.

Greinarger­ - VarnarlÝnur B═

  • 1. ┴fram ver­i byggt ß 13. grein EES-samningsins um rÚtt ═slands til verndar heilsu manna og dřra.

Meginatri­i: Komi til a­ildar ver­i innflutningsheimildir ˇbreyttar frß ■vÝ sem ■Šr ver­a ■egar a­ l÷g nr. 143/2009 um innlei­ingu ß matvŠlal÷ggj÷f ESB hafa ÷­last gildi a­ fullu. Jafnframt ver­i heimilt a­ halda takm÷rkunum ß pl÷ntuinnflutningi ˇbreyttum. ═slenskum stjˇrnv÷ldum ver­i enn fremur heimilt a­ grÝpa til sÚrstakra a­ger­a til a­ vernda og verja innlendu b˙fjßrkynin Varanleg ßkvŠ­i ■essa efnis ver­i hluti af a­ildarsamningi.

  • 2. ═sland og Ýslensk stjˇrnv÷ld hafi fullt frelsi frß reglum og stefnu ESB til a­ rÝkisstyrkja landb˙na­ og innlendan ˙rvinnslui­na­.

Meginatri­i: Komi til a­ildar ver­i fullt tillit teki­ til sÚrst÷­u landsins Ý a­ildarsamningi, ßn tillits til fyrri fordŠma. Svigr˙m ver­i til ■ess a­ tryggja st÷­u bygg­a sem byggja ß landb˙na­i og ˙rvinnslu afur­a hans ■annig a­ h˙n ver­i ekki verri en fyrir a­ild. Ůannig er lßgmarkskrafa a­ rÝkisstyrkir ver­i a.m.k. me­ sama hŠtti og fyrir a­ild. NŠgilegt og skřrt svigr˙m ver­i til a­ sty­ja vi­ framlei­slu skilgreindra sˇknarafur­a sem hafa skÝrskotun til Ýslenskra framlei­slua­stŠ­na. Svigr˙m ver­i fyrir sÚrstakar a­ger­ir til a­ verja Ýslenska b˙v÷ruframlei­slu vegna smŠ­ar innlenda marka­arins.

  • 3. ┴fram ver­i heimilt a­ leggja tolla ß b˙v÷ru frß l÷ndum ESB.

Meginatri­i: Komi til a­ildar hafi Ýslensk stjˇrnv÷ld ßfram heimild til a­ leggja tolla ß b˙v÷rur frß ESB l÷ndum allt a­ ■vÝ sem heimildir til a­ leggja ß tolla samkvŠmt skuldbindingum okkar innan WTO gefa svigr˙m til. Ver­i breytingar ß reglum WTO ■annig a­ heimildir til ßlagningar tolla ver­i skertar ■arf a­ bŠta ■a­ me­ ÷­rum hŠtti. Hagsmuna Ýslensks landb˙na­ar ver­i gŠtt Ý hvÝvetna vegna smŠ­ar marka­arins og fjarlŠg­ar frß hinum eiginlega innri marka­i ESB.

  • 4. FÚlagsleg sta­a og afkoma bŠnda ver­i trygg­.

Meginatri­i:Komi til a­ildar ver­i tryggt a­ bŠndum ver­i bŠtt tjˇn vegna fjßrfestinga sem ljˇst er a­ ver­i ver­litlar e­a ver­lausar vi­ a­ild. Samt÷kum bŠnda ver­i jafnframt trygg­ sambŠrileg sta­a og n˙. Ůetta ■ř­ir a­ heimila ver­ur og tryggja innlenda rÝkisstyrki nŠgilega til ■ess a­ nß ■essum markmi­um.

  • 5. SvŠ­askipting landsins me­ tilliti til landb˙na­ar kemur ekki til ßlita. SÚrstakt tillit ver­ur a­ taka til ve­ura­stŠ­na og rÝkra krafna til a­b˙na­ar b˙fjßr og vinnuverndar.

Meginatri­i: Komi til a­ildar ver­i s÷mu heimildir til a­ sty­ja vi­ landb˙na­ ˇhß­ ■vÝ hvar ß landinu starfsemin er. Lßgmarkskrafan er a­ landi­ ver­i skilgreint sem eitt svŠ­i me­ tilliti til rÝkisstyrkja og styrkja ˙r Evrˇpska tryggingarsjˇ­num fyrir landb˙na­ ┴ ensku: European Agricultural Guarantee Fund (skammstafa­ EAGF), sem fjßrmagnar marka­sskipulagi­ og Evrˇpska landb˙na­arsjˇ­num til ■rˇunar landb˙na­arhÚra­a European Agricultural Fund for Rural Development (skammstafa­ EAFRD) og a­ hÚr ver­i um a­ rŠ­a varanlegt ßkvŠ­i Ý a­ildarsamningi.

  • 6. RÚttur til sjßlfbŠrrar nřtingar hlunninda og e­lilegra varna gegn rßndřrum og meindřrum.

Meginatri­i: Komi til a­ildar ver­i ekki settar skor­ur ß hef­bundna hlunnindanřtingu e­a a­ger­ir gegn meindřrum, hvort sem ■au eru flokku­ sem meindřr innan ESB e­a ekki. Lßgmarkskrafa er a­ varanleg ßkvŠ­i vegna ■essa ver­i hluti af a­ildarsamningi.

  • 7. Samningurinn raski ekki eignarÚttarlegri st÷­u bŠnda og landeigenda. Tryggt ver­i a­ erlent fjßrmagn, ˇtengt landb˙na­i raski ekki a­st÷­u til framlei­slu landb˙na­arafur­a.

Meginatri­i: Komi til a­ildar hafi stjˇrnv÷ld fullt svigr˙m til a­ skilgreina ßkve­in landsvŠ­i sem landb˙na­arland sem ekki megi taka til annarra nota. Varanlegt ßkvŠ­i Ý a­ildarsamningi ver­i sett til a­ tryggja ■etta.„

Afsta­a meirihluta utanrÝkismßlanefndar

═ mars 2011 lß fyrir hvernig BŠndasamt÷k ═slands litu ß formlega st÷­u sÝna gagnvart ESB-vi­rŠ­unum. Ůau ßttu fulltr˙a Ý ■remur samningahˇpum og b˙na­ar■ing sta­festi umbo­ fyrir ■essa fulltr˙a sÝna me­ varnarlÝnunum sem voru dregnar Ý ßlyktuninni frß 9. mars 2011.

VarnarlÝnunar eru skřrar og til fyllingar ■vÝ sem segir um landb˙na­amßl Ý ßliti meirihluta utanrÝkismßlanefndar al■ingis frß ■vÝ Ý j˙lÝ 2009 sem mˇtar umbo­ ■eirra embŠttismanna sem rŠ­a vi­ ESB fyrir ═slands h÷nd. ═ ßlitinu segir a­ „verulegar ßhyggjur“ sÚu me­al forsvarsmanna Ý landb˙na­i um ßhrif a­ildar a­ ESB ß Ýslenskan landb˙na­. Ůau sjˇnarmi­ eigi einnig stu­ning vÝ­ar Ý samfÚlaginu. MikilvŠgt sÚ a­ taka tillit til ■essa vi­ undirb˙ning a­ildarvi­rŠ­na og leggja rÝka ßherslu ß hin fj÷l■Šttu hagsmunamßl sem tengjast Ýslenskum landb˙na­i og st÷­u hans til framb˙­ar fyrir Ýslenskt samfÚlag. ═ ■vÝ samhengi sÚ mikilvŠgt a­ hafa Ý huga a­ landb˙na­ur sn˙ist ekki einv÷r­ungu a­ matvŠla- og fŠ­u÷ryggi ■jˇ­arinnar. Íflugur Ýslenskur landb˙na­ur skipti mßli til a­ Ýslenskt samfÚlag ver­i sem sjßlfbŠrast um matvŠli. Landb˙na­ur sÚ snar ■ßttur Ý mˇtun bygg­ar Ý landinu og hafi hlutverki a­ gegna til framtÝ­ar Ý umhverfismßlum, skˇgrŠkt, landgrŠ­slu, endurheimt votlendis, landb˙na­arlandslagi, menningu og fer­a■jˇnustu fyrir landi­ allt. „Landb˙na­ur gegnir grÝ­arlega miklu hlutverki fyrir hinar dreif­u bygg­ir landsins auk ■ess a­ vera hluti af menningu og lÝfsafkomu lands og ■jˇ­ar, enda fj÷ldi afleiddra starfa sem tengist landb˙na­i beint og ˇbeint,“ segir Ý ßliti meirihluta utanrÝkismßlanefndar al■ingis. ═ ßlitinu segir or­rÚtt:

“Meiri hlutinn leggur ßherslu ß a­ skřr stu­ningur vi­ mjˇlkurframlei­slu og annan hef­bundinn b˙skap ver­i eitt af samningsmarkmi­um ═slands. Ůa­ ß t.d. vi­ um afnßm tolla ■ar sem tollverndin hefur veri­ ein af sto­um Ýslensks landb˙na­ar, ekki sÝst hef­bundins landb˙na­ar. Er ■vÝ mikilvŠgt a­ leita allra lei­a til a­ b˙a svo um hn˙ta a­ stu­ningi vi­ landb˙na­ ver­i sem minnst raska­ ■ˇtt ljˇst sÚ a­ ßkve­in breyting Ý uppbyggingu styrkjakerfisins muni eiga sÚr sta­ me­ a­ild a­ sambandinu. [ů] Einnig var rŠtt um m÷guleikann ß a­ sŠkjast eftir tÝmabundinni e­a varanlegri undan■ßgu frß marka­seftirliti me­ innfluttum matvŠlum vegna landfrŠ­ilegra a­stŠ­na, ■ar sem slÝkt eftirlit yr­i mun kostna­arsamara en ■a­ eftirlit sem n˙ fer fram vi­ tollafgrei­slu. [ů] A­ auki ßrÚttar meiri hlutinn a­ hef­bundinn landb˙na­ur ß ═slandi og hi­ Ýslenska fj÷lskyldub˙ er hluti af menningu og s÷gu landsins sem ■÷rf er ß a­ var­veita og ■vÝ ■arf a­ verja ■Šr greinar sem slÝkur landb˙na­ur byggist ß, svo sem mjˇlkurframlei­slu og sau­fjßrrŠkt.[ů]

Meiri hlutinn telur a­ gera ver­i skřra grein fyrir a­komu hagsmunaa­ila a­ ■essum mßlaflokki, lÝkt og ÷­rum, Ý a­draganda m÷gulegra vi­rŠ­na og ß me­an samningavinna fer fram. [ů]

Ljˇst er a­ Ýslenskur landb˙na­ur Ý heild sinni er lykillinn a­ fŠ­u÷ryggi landsins, ■.e. a­ nŠgur matur sÚ til Ý landinu, ef ■÷rf krefur. ═ ■vÝ sambandi leggur meiri hlutinn einnig ßherslu ß matvŠla÷ryggi en hÚr ß landi eru b˙fjßrstofnar afar vi­kvŠmir fyrir m÷gulegum utana­komandi sřkingum og mikilvŠgt er a­ Ýslensk stjˇrnv÷ld geti gripi­ til nau­synlegra rß­stafana til verndar Ýslenskum b˙fjßrstofnum enda hefur nß­st markver­ur ßrangur hÚr ß landi Ý dřraheilbrig­ismßlum og matvŠla÷ryggi. ═sland hefur til ■essa samkvŠmt EES-samningnum veri­ undan■egi­ vi­skiptum me­ lifandi dřr. Undan■ßgan var tÝmabundin til ßrsins 2000, en b˙i­ er a­ ganga frß ■vÝ Ý tengslum vi­ matvŠlal÷ggj÷fina a­ undan■ßgan er n˙ varanleg innan EES-samningsins. Meiri hlutinn telur rÚtt a­ kr÷fu um a­ ■essari undan■ßgu ver­i framhaldi­ fyrir ═sland ver­i haldi­ uppi Ý m÷gulegum a­ildarvi­rŠ­um. VÝsa­ er Ý ■vÝ efni til landfrŠ­ilegrar einangrunar landsins sem leitt hefur af sÚr b˙fjßrstofna sem sÚrst÷k ßstŠ­a er til a­ vernda gegn beinni utana­komandi ßsˇkn.

Tryggja ■arf st÷­u landb˙na­arins eftir sem ß­ur. Afar mikilvŠgt er a­ halda fast ß mßlum a­ ■vÝ er var­ar a­ tryggja ßframhaldandi matvŠla÷ryggi hÚr ß landi, ■.e. heilbrig­i matvŠla fyrir neytendur, og er Ý ■vÝ efni mikilvŠgt a­ horfa til allrar fŠ­uke­junnar. MikilvŠgt er a­ tryggja sem best ßkve­inn sveigjanleika til a­ger­a hÚr ß landi til a­ tryggja ßfram ÷flugar sj˙kdˇmavarnir. SlÝkt er lykilatri­i til a­ tryggja ßfram heilnŠmi og sÚrst÷­u ■eirra afur­a sem framleiddar eru hÚr ß landi Ý hef­bundnum b˙skap.„

═ nŠstu grein ver­ur reifa­ hvernig BŠndasamt÷k ═slands hafa unni­ a­ ■vÝ a­ fß stjˇrnv÷ld til a­ vi­urkenna a­ varnarlÝnur ■eirra muni einkenna samningsmarkmi­ ═slands gagnvart ESB. Ůß ver­ur einnig rŠtt um kr÷fur ESB um a­l÷gun stofnana ß svi­i landb˙na­ar.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS