Mßnudagurinn 15. j˙lÝ 2019

AS═-ESB VII: Hva­ segja systur­samt÷k AS═ Ý Su­ur-Evrˇpu um evruna?


Styrmir Gunnarsson
26. september 2012 klukkan 14:54
Mótmæli í Aþenu miðvikudaginn 5. október 2011.

Ůegar hi­ stefnumarkandi skjal AS═, Sřn AS═ ß Evrˇpusamvinnuna o.sv.frv., er lesi­ er alveg ljˇst a­ grundvallar■ßttur Ý ■vÝ a­ Al■ř­usamband ═slands telur a­ ═sland eigi a­ ganga Ý Evrˇpusambandi­ er evran og s˙ tr˙ AS═ a­ evran veiti okkur einhver konar tryggingu fyrir efnahagslegum st÷­ugleika. Skjal ■etta var sam■ykkt ß aukaßrsfundi AS═ hausti­ 2009.

Segja mß a­ evrukreppan hafi skolli­ ß af fullum krafti vori­ 2010, ■egar Grikkir ur­u a­ leita eftir ney­arlßni hjß ESB/AGS/Se­labanka Evrˇpu. Ůrßtt fyrir ■ß grundvallarbreytingu, sem var­ ß evrusvŠ­inu frß og me­ evrukreppunni, sem hefur ekki batna­ heldur versna­ st÷­ugt, hefur Al■ř­usambandi­ ekki sÚ­ ßstŠ­u til a­ endursko­a afst÷­u sÝna til evrunnar. En ■ar me­ eru efnislegar r÷ksemdir Ý ofangreindu stefnumarkandi skjal ˙reltar og ■vÝ mi­ur a­ sumu leyti villandi.

═ umfj÷llun aukaßrsfundar AS═ um evruna er vÝsa­ til reynslu Finna og ■ar segir m.a.

„Mikil fjßrmßla- og gjaldeyriskreppa var t.a.m. Ý Finnlandi ß tÝunda ßratugnum. Li­ur Ý endurreisn landsins var ßkv÷r­un um a­ sŠkja um a­ild a­ Evrˇpusambandinu og evrˇpska myntsamstarfinu eins fljˇtt og au­i­ vŠri. Me­ ■essu sendu Finnar ˙t skřr skilabo­ um ■a­, hvert ■eir stefndu og hvernig hagstjˇrninni yr­i hßtta­ ß nŠstu ßrum.“

Veruleikinn er ■essi: Me­ falli BerlÝnarm˙rsins og falli SovÚtrÝkjanna var kalda strÝ­inu loki­. Ůar me­ voru Finnar, sem h÷f­u ekki geta­ hreyft sig undir hŠl komm˙nismans Ý ßratugi frjßlsir ß nř. Allir vita og Finnar bezt sjßlfir, a­ utanrÝkisstefna Finnlands mi­a­ist vi­ a­ reita rß­amenn Ý SovÚtrÝkjunum ekki til rei­i og koma ■ar me­ Ý veg fyrir a­ Rau­i Herinn ryddist inn Ý FInnland. ═ .■vÝ fˇlst hin svonefnda Finnlandisering. Enn er ■a­ vi­kvŠmt mßl Ý Finnlandi a­ rŠ­a ■etta tÝmabil Ý s÷gu ■jˇ­arinnar a­ ekki sÚ tala­ um, ■egar spurt er hvort Kekkonen hafi veri­ ■jˇ­hetja e­a eins konar leppur SovÚtmanna.

Ůegar Finnar gengu Ý Evrˇpusambandi­ og tˇku upp evru var ■a­ fyrst og fremst pˇlitÝsk yfirlřsing af ■eirra hßlfu um ■a­ hvar ■eir vildu skipa sÚr Ý sveit Ý framtÝ­inni. Ůa­ er villandi a­ halda ■vÝ fram, a­ ■a­ hafi fyrst og fremst veri­ ■Šr efnahagslegu hremmingar, sem Finnar lentu Ý, ■egar marka­ir ■eirra Ý R˙sslandi hrundu, sem leiddi til a­ildar ■eirra. Ůa­ voru ■au pˇltÝsku sjˇnarmi­, a­ me­ a­ild a­ Evrˇpusambandinu vŠru ■eir Ý raun a­ tryggja ÷ryggi sitt gagnvart hinum volduga nßgranna Ý austri til einhverrar framb˙­ar. Ůa­ voru ■au„skřru skilabo­“, sem Finnar sendu frß sÚr en ekki um ■a­ hvernig hagstjˇrn ■eirra yr­i hßtta­. Ůetta hlřtur forysta AS═ a­ vita.

═ skjali AS═ segir:

„Ůa­ er sko­un AS═ a­ yfirlřsing um a­ sˇtt ver­i um a­ild ═slands a­ ESB og uppt÷ku evru sÚ eina fŠra lei­in.“

N˙ eru ■rj˙ ßr li­in. VŠntanlega mun forseti AS═ reyna a­ finna ■essum or­um sta­ ß 40. ■ingi AS═, sem ver­ur sett hinn 17. oktˇber n.k. Hvernig Štli hann r÷ksty­ji ■a­ a­ umsˇkn um a­ild a­ ESB og evrunni, sem sta­i­ hefur Ý ljˇsum logum og logar sem aldrei fyrr hafi bjarga­ okkur ═slendingum ß sÝ­ustu ■remur ßrum??

Ein af r÷ksemdum AS═ fyrir uppt÷ku evru er svohljˇ­andi:

„A­ild a­ myntbandalagi Evrˇpu felur ekki a­eins Ý sÚr uppt÷ku evru sem gjaldmi­ils heldur einnig samrŠming peninga- og gengismßla a­ildarrÝkjanna og samstarf ■eirra um efnahagsstefnu. Efnahagsstefnan felur einkum Ý sÚr samrŠmda sřn ß a­hald Ý rÝkisfjßrmßlum og sameiginlegt markmi­ um st÷­ugt ver­lag.“

N˙ er ■a­ svo a­ AS═ er ■ßtttakandi Ý samstarfi vekalř­ssamtakanna Ý Evrˇpu ß m÷rgum vÝgst÷­vum. Hvernig vŠri a­ AS═ by­i fulltr˙um frß verkalř­ssamt÷kunum Ý Grikklandi, Spßni, Port˙gal og ß ═rlandi til ═slands ß ■ing sitt og ˇska­i eftir ■vÝ a­ ■eir ˙tskřri fyrir ■ingfulltr˙um hva­ ■essi „samrŠming“ peningastefnu og efnahagsstefnu hefur ■řtt fyrir launafˇlk Ý ■essum l÷ndum? Ůegar ■etta er skrifa­ standa yfir stˇrßt÷k ß g÷tum A■enu ß milli mˇtmŠlenda, sem tv÷ helztu verkalř­ssamt÷k Grikklands hafa kalla­ til fundar og l÷greglu, sem beitir tßragasi.

Hva­ Štli fulltr˙ar verkalř­ssamtakanna Ý ■essum l÷ndum segi um ■ß „samrŠmdu sřn ß a­hald Ý rÝkisfjßrmßlum“, sem ■eir hafa kynnzt af eign raun heima fyrir en Al■ř­usamband ═slands fagnar svo mj÷g?

Stundum er erfitt a­ ßtta sig ß ■vÝ vi­ lestur ß stefnum÷rkun AS═ gagnvart a­ild ═slands a­ ESB a­ um er a­ rŠ­a stefnum÷rkun verkalř­ssamtaka en ekki vinnuveitenda e­a fjßrmßlafyrirtŠkja. ═ skjali ■essu segir um kosti ■ess a­ taka upp evru:

„A­ sama skapi ver­ur ßkjˇsanlegra fyrir erlenda a­ila a­ fjßrfesta ß ═slandi en hinga­ til hefur mikil gengisˇvissa fŠlt erlenda fjßrfesta frß ■vÝ a­ rß­ast hÚr Ý langtÝma fjßrfestingar.“

Er ■a­ svo? Ekki hefur „gengisˇvissn“ fŠlt ■rj˙ ßlfyrirtŠki frß a­ fjßrfesta hÚr til margra ßratuga.

En er hugsanlegt a­ eitt af ■vÝ, sem veldur ■vÝ a­ erlendir fjßrfestar sřna ═slandi lÝtinn ßhuga sÚ a­ ■eim er banna­ a­ fjßrfesta Ý sjßvar˙tvegi og gata ■eirra til fjßrfestinga Ý orkuverum er til allrar hamingju ekki grei­. Og ÷nnur ßstŠ­a s˙, a­ innanlandsmarka­ur hÚr er svo lÝtill a­ hann getur ekki vaki­ ßhuga erlendra fyrirtŠkja a­ nokkru rß­i.

Kostulegast er ■ˇ a­ lesa ■ß ßherzlu sem AS═ leggur ß a­ fylgja Ý einu og ÷llu lei­beiningum Al■jˇ­a gjaldeyrissjˇ­sins.

Hva­ Štli starfsbrŠ­ur ■eirra AS═-manna Ý A■enu, Madrid og Lissabon segi um ■a­?!

Au­vita­ er sjßlfsagt a­ vi­ ═slendingar rŠ­um allar hli­ar gjaldmi­ilsmßla og ■ar me­ kosti og galla evrunnar. En Al■ř­usamband ═slands getur ekki veri­ ■ekkt fyrir a­ halda ■eim umrŠ­um uppi ßn ■ess a­ fjalla um ■ß tilvistarkreppu, sem evran sjßlf er Ý og hefur kalla­ fram umrŠ­ur um ■a­, hvort Su­ur-EvrˇpurÝkin eigi a­ yfirgefa evruna e­a hvort betra sÚ a­ Ůřzkaland sjßlft fari af evrusvŠ­inu.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Styrmir Gunnarsson er l÷gfrŠ­ingur og fyrrverandi ritstjˇri Morgunbla­sins. Hann hˇf st÷rf sem bla­ama­ur ß Morgunbla­inu 1965 og var­ a­sto­arritstjˇri 1971. ┴ri­ 1972 var­ Styrmir ritstjˇri Morgunbla­sins, en hann lÚt af ■vÝ starfi ßri­ 2008.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS