Ůri­judagurinn 12. nˇvember 2019

Vatnaskil Ý vi­skiptum


Bjarni Jˇnsson
23. mars 2013 klukkan 22:59

Hva­ sem ÷­ru lÝ­ur, eru n˙ miklar lÝkur ß, a­ vatnaskipti muni ver­a Ý vi­skiptum ═slands vi­ Evrˇpusambandi­, ESB, Ý kj÷lfar komandi Al■ingiskosninga Ý lok aprÝl 2013. Anna­hvort ver­ur settur kraftur Ý ferli­, sem Al■ingi heimila­i me­ semingi 16. j˙lÝ 2009, a­ gangsett yr­i, og a­l÷gunina, sem Al■ingi hefur aldrei sam■ykkt, e­a hi­ raunverulega ferli ver­ur st÷­va­. Ůa­ er mikill munur ß ■vÝ ferli, sem leyfi var gefi­ til a­ hefja, og hinu raunverulega. Me­ ÷­rum or­um eru forsendur leyfisveitingarinnar til rÝkisstjˇrnarinnar l÷ngu brostnar. Ůetta er a­ mati h÷fundar meginskřringin ß sam■ykkt landsfundar SjßlfstŠ­isflokksins Ý febr˙ar 2013 um a­ st÷­va hi­ raunverulega ferli og a­ loka Evrˇpustofu, sem siglir undir f÷lsku flaggi VÝnarsßttmßlans um starfsemi sendirß­a, en er Ý raun ßrˇ­ursverktaki ß vegum framkvŠmdastjˇrnar ESB.

Ferli­, sem illa leiki­ Al■ingi sam■ykkti, hefur gengi­ undir heitinu „a­ kÝkja Ý pakkann“. Ůa­ snřst um, a­ fulltr˙ar utanrÝkisrß­uneytisins setjist ni­ur me­ fulltr˙um stŠkkunarstjˇrans Ý framkvŠmdastjˇrn ESB og festi ni­ur ß bla­, hva­a skilmßla ESB vilji bjˇ­a ═slendingum vi­ inng÷ngu. Ůetta ferli er ekki til. Ůa­ lei­ undir lok ßri­ 1994, ■egar ESB undirbjˇ „Drang nach Osten“, sˇkn til austurs. Sam■ykkt Al■ingis, 16. j˙lÝ 2009, var reist ß ˇsannindum og ■vingunum. Sagt var, a­ ═slendingum stŠ­i til bo­a a­ fara ß hra­fer­ inn Ý ESB og a­ umsˇknin ein og sÚr mundi fŠra landsm÷nnum mikinn velvilja ESB og bŠttar efnahagshorfur, sem mundu lÚtta landsm÷nnum rˇ­urinn upp ˙r ÷ldudal peningakerfishruns; evran yr­i handan vi­ horni­ og a­ me­ gjaldmi­ilsskiptum kŠmust landsmenn fyrir vind ß um tveimur ßrum.

Ůetta var loddarahßttur af ˇmerkilegasta tagi, ■ar sem spila­ var ß tilfinningalÝf sŠr­rar ■jˇ­ar, og allt reyndust ■etta sta­lausir stafir spunak÷ngulˇa rÝkisstjˇrnarinnar. Forystumenn ESB hafa hva­ eftir anna­ endurteki­, a­ alrangt sÚ a­ kalla ferli­ samningaferli, ■vÝ a­ ekkert sÚ til a­ semja um, sÝzt af ÷llu ß svi­um sjßvar˙tvegs og landb˙na­ar, ■ar sem ESB fari me­ ˇskoru­ v÷ld yfir ■jˇ­rÝkjum ESB. Ferlinu sÚ bezt lřst sem a­l÷gunarferli, ■ar sem fulltr˙ar ESB fari yfir ■a­ Ý einum mßlaflokki ß fŠtur ÷­rum, hvernig umsˇknarrÝki gangi a­ laga sig a­ regluverki ESB. UtanrÝkisrß­herra hefur ekki vilja­ vi­urkenna ■etta, svo augljˇst sem ■a­ er, heldur kosi­ a­ stinga skeggju­um hausnum Ý sandinn a­ hŠtti str˙tsins. Hann hefur heldur ekki leyft kynningu ß rßndřrum afrekum „a­alsamningamanns“ og hjßlparkokka hans.

═ forystugrein Morgunbla­sins, 23. marz 2013, voru fŠr­ar s÷nnur ß, a­ stjˇrnsřslan er ß kafi Ý a­ a­laga stjˇrnkerfi landsins a­ sta­alkr÷fum ESB. Vitna­ er til ┴rsskřrslu Tollstjˇrans: „Vinna vegna umsˇknar ═slands um a­ild a­ Evrˇpusambandinu var Ý brennidepli hjß Tollstjˇra ßri­ 2011. ... Mikil vinna fˇr Ý undirb˙ning fyrir a­ildarvi­rŠ­ur vi­ Evrˇpusambandi­ ß ßrinu ... .“ ┴ri­ 2012 auglřsti RÝkisskattstjˇri eftir „verkefnisstjˇra vi­ a­l÷gun t÷lvukerfa embŠttisins a­ kr÷fum Evrˇpusambandsins“. HÚr ■arf ekki frekari vitnana vi­.

N˙ skal ekki leggja neinn dˇm ß nytsemi ■essarar vinnu, en ■etta er allt anna­ en ■a­, sem lagt var upp me­ Ý upphafi. Meginmßli­ er, a­ rÝkisstjˇrnina hefur bori­ mj÷g af lei­.

RÝkisstjˇrnin hefur fari­ ß bak vi­ Al■ingi; ■a­ er beitt blekkingum, og ˇhei­arleg framganga utanrÝkisrß­herra einkennir ferli­. Ferli­ hefur mj÷g dregizt ß langinn mi­a­ vi­ tÝmaߊtlun rÝkisstjˇrnarinnar, og margt bendir til, a­ ESB hagi mßlum ■annig me­vita­ til a­ ■reyta fiskinn og knřja fram źfait accompli, ■.e. a­ landsmenn standi a­ lokum frammi fyrir lokinni gj÷r­ og formsatri­i eitt sÚ a­ sam■ykkja gj÷rninginn. Af ■essum s÷kum er fullkomlega e­lilegt a­ hßlfu Al■ingis a­ binda enda ß ■etta ferli me­ ■vÝ a­ afturkalla heimildina frß 16. j˙lÝ 2009. Ůetta vŠri hei­arleg framkoma gagnvart ESB, og ■a­ er au­velt a­ r÷ksty­ja hana gagnvart ■eim Ý fullri vinsemd. N˙verandi ferli var aldrei heimila­ af l÷ggjafanum og framkvŠmdavaldi­ er klofi­ til afst÷­unnar til lokaafur­arinnar. Ferli­ allt er ■ess vegna dˇnaskapur gagnvart Ýslenzku ■jˇ­inni og gagnvart Š­stu stofnunum ESB.

Helzti AkkilesarhŠll ESB er lř­rŠ­ishallinn. Ůjˇ­■ingin eru neydd til a­ framselja sÝfellt meir af valdi sÝnu til framkvŠmdastjˇrnarinnar Ý h÷fu­st÷­vum ESB, Berlaymont. Ůar ß ÷ll l÷ggj÷f ESB upphaf sitt hjß fˇlki, sem engum ■arf a­ standa reikningsskap ger­a sinna ß lř­rŠ­islegan hßtt. Evrˇpu■ingi­ er einhvers konar stimpilp˙­i fyrir framkvŠmdastjˇrn ESB, ■annig a­ anna­hvort er lagafrumvarp framkvŠmdastjˇrnarinnar sam■ykkt ■ar e­a ■vÝ er hafna­. Fulltr˙ar rÝkisstjˇrnanna mˇta stefnu ESB Ý lei­togarß­i ■ess og rß­a rß­um sÝnum um hin stŠrstu mßl, t.d. n˙ um ÷rl÷g Křpur.

Bretar hafa n˙ fengi­ sig fullsadda ß tÚ­um lř­rŠ­ishalla og stefna ß samningavi­rŠ­ur vi­ embŠttismenn ESB Ý Berlaymont-byggingunni Ý Brussel um endurheimtur valds yfir nokkrum mßlaflokkum til brezka ■ingsins. Ůingkosningar eru rß­ger­ar til ■ings ß Bretlandi ßri­ 2015, og ■essi mßl ver­a rŠdd Ý kosningabarßttunni. SÝ­an hefur Cameron, forsŠtisrß­herra, bo­a­ ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu um veru Bretlands Ý ESB ßri­ 2017. Eins og mßlin horfa n˙ vi­, eru meiri lÝkur en minni ß, a­ Bretar rÝfi sig lausa frß ESB Ý kj÷lfar ■essarar ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu. Um ■essar mundir er allt ß tjß og tundri innan ESB, og enginn veit, hvert stefnir. Vi­ slÝkar a­stŠ­ur en meira en lÝti­ ˇskynsamlegt a­ berja upp ß og leita inng÷ngu hjß fyrirbrig­i, sem enginn veit, hvort muni stefna til sambandsrÝkis, tollabandalags e­a einhvers annars fyrirkomulags.

Hamra­ hefur veri­ ß ■vÝ hÚrlendis og me­ hva­ hßvŠrustum hŠtti fyrir Al■ingiskosningarnar Ý aprÝl 2009, a­ ═slendingar hef­u ekki lent Ý fjßrhagsvanda sÝnum og kreppu hausti­ 2008, ef l÷geyrir landsins hef­i ■ß um hrÝ­ veri­ evran. Ůetta var mantra řmissa stjˇrnmßlamanna og manna me­ frŠ­imannsstimpil ˙r hßskˇlasamfÚlaginu, og reyndist raunar vera innantˇmt tr˙arstef. ═ rauninni studdist ■etta tal aldrei vi­ neinar rannsˇknir, sem sta­i­ geta undir nafni, og reyndist vera yfirbor­shjal g÷sslara Ý sjßlfsupphafningu, sem reynslan hefur dŠmt sem ˇmerkinga, bŠ­i Ý Icesave-mßlum og gjaldeyrismßlum, r˙na frŠ­imannshei­ri sÝnum.

Nřjasta dŠmi­ um ■etta er ■rˇun mßla ß Křpur. Ůar slaga­i bankakerfi­ upp Ý a­ ver­a hlutfallslega jafnstˇrt hinu Ýslenzka sem hlutfall af landsframlei­slu, ■ˇ a­ fjßrm÷gnunin vŠri gj÷rˇlÝk. N˙ er peningakerfi Křpur hruni­ ßn ■ess a­ evru-bankinn hafi enn gripi­ Ý taumana sem bakhjarl til ■rautavara. Bankar hafa veri­ loka­ir Ý viku ß Křpur og bo­a­ er, a­ ■eir ver­i loka­ir Ý tvŠr vikur. Evrubankinn, BrŘssel og BerlÝn, hafa ekki teki­ ß Křpurb˙um me­ neinum silkih÷nzkum, og stˇr or­ hafa falli­ og falla enn ß bß­a bˇga. Ůa­ ver­ur ekki teki­ ˙t me­ sŠldinni a­ vera fer­ama­ur frß nor­urhluta ESB ß hinni notalegu Křpur, ef marka mß yfirlřsingar frß Křpur, ■ar sem heitara er Ý kolunum en Ý B˙sßhaldabyltingunni Ý ReykjavÝk ß sinni tÝ­. Hinga­ til hafa Křpurb˙ar ekki hloti­ nokkurn stu­ning frß evrubankanum, sem eitthvert halda sÚ Ý, og geta ═slendingar vel Ýmynda­ sÚr, hvernig sta­a ■eirra hef­i veri­ me­ evru hausti­ 2008. Fjandsamleg afsta­a BrŘssel ■ß og sÝ­ar, sem kristalla­ist Ý mßlaferlum ESA og ESB gegn ═slandi fyrir EFTA-dˇmstˇlinum, sem lauk me­ dˇmsuppkva­ningu 28. jan˙ar 2013, hef­i ekki or­i­ mildilegri me­ ═sland sem hluta af ESB ■ß. Svo rammt hefur kve­i­ a­ fjandsemi ESB Ý gar­ ═slands, a­ ■eir lřstu ■vÝ yfir eftir tÚ­a dˇmsuppkva­ningu, a­ ■eir mundu ekki vir­a dˇminn. HvÝlÝkur hroki. Ůa­ mun enn sannast, a­ dramb er falli nŠst.

Gar­abŠ, 23. marz 2013

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bjarni Jˇnsson er fŠddur Ý ReykjavÝk 19. jan˙ar 1949, og voru foreldrar hans H˙nvetningar, sem fluttust ˙r Mi­fir­i og Vatnsdal til ReykjavÝkur Ý upphafi seinna strÝ­s. Bjarni var­ st˙dent frß stŠr­frŠ­ideild MR 1969, nam vi­ verkfrŠ­ideild H═ 1969-1972 og ˙tskrifa­ist me­ meistaragrß­u Ý rafmagnsverkfrŠ­i frß TŠknihßskˇla Noregs, NTH, Ý Ůrßndheimi 1974 . Hann rÚ­ist til h÷nnunarstarfa hjß KvŠrner Engineering AS Ý BŠrum Ý Noregi strax eftir nßm. Til ═slands fluttist Bjarni ßsamt fj÷lskyldu sinni hausti­ 1976 og hˇf ■ß st÷rf hjß Rafmagnsveitum rÝkisins vi­ a­ reisa a­veitust÷­var m.a. Ý Bygg­alÝnu. Hausti­ 1980 var hann rß­inn sem a­sto­arma­ur rafmagnsstjˇra ISAL Ý StraumsvÝk og tˇk vi­ st÷­u rafmagnsstjˇra fyrirtŠkisins 1. jan˙ar 1981 og gegnir ■eirri st÷­u sÝ­an a­ breyttu breytanda. Bjarni kvŠntist ŮurÝ­i Stefßnsdˇttur, hj˙krunarforstjˇra, 12. ßg˙st 1972. Ůau eiga 4 b÷rn og 6 barnab÷rn.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS