Fimmtudagurinn 29. oktˇber 2020

Evrˇpu­sambandi­ og nor­ri­


Bjarni Jˇnsson
6. ßg˙st 2013 klukkan 22:09

Ůa­ ■ˇtti vera saga til nŠsta bŠjar, ■egar Danir ßkvß­u a­ meina skipum frß sambandsrÝkinu FŠreyjum a­ landa makrÝl og sÝld Ý d÷nskum h÷fnum og a­ kaupa vei­arfŠri Ý Danm÷rku til ■essara vei­a. Allir vita, a­ til slÝks ˇyndis˙rrŠ­is grÝpa Danir ekki ˇtilneyddir.

Danir voru kn˙nir til ■essa gj÷rnings af framkvŠmdastjˇrn Evrˇpusambandsins, ESB, Ý kj÷lfar ßkv÷r­unar FŠreyinga um a­ auka sÝldvei­ar sÝnar innan fŠreyskrar l÷gs÷gu. FŠreyingar hafa e­lilega brug­izt ˇkvŠ­a vi­ og Štla ekki a­ lßta segja sÚr fyrir verkum Ý ■essum efnum, enda hefur ESB ekki ˙r hßum s÷­li a­ detta, ■egar kemur a­ fiskvei­istjˇrnun og sjßlfbŠrri nřtingu nytjastofna, en ß ■eim bŠnum er allt Ý sk÷tulÝki Ý ■essum efnum. ESB heldur ■vÝ t.d. statt og st÷­ugt fram, a­ ofvei­i sÚ stundu­ ß makrÝl, eftir a­ ═slendingar og FŠreyingar tˇku a­ vei­a hann. FrŠ­imenn Ý Noregi og vÝ­ar eru alls ekki allir ■essarar sko­unar og telja ■vert ß mˇti, a­ makrÝllinn hafi fj÷lga­ sÚr um of og sÚ tekinn a­ stunda afrßn Ý lÝfke­junni, sem raskar jafnvŠgi hennar. Vi­ ═slendingar h÷fum sÚ­ merki um ■etta, ■ar sem lo­nugengd hefur minnka­, hann hefur gengi­ upp Ý landsteina og ve­ur ■ß Ý sÝlum, sem hef­bundi­ hafa veri­ Šti fugla, sem lßti­ hafa mj÷g ß sjß undanfarin ßr. MakrÝllinn er talinn Úta 3 milljˇnir tonna Ý Ýslenzkri l÷gs÷gu og a.m.k tv÷falda lÝfmassa sinn og ver­a 2 milljˇnir tonna. Mi­a­ vi­ gˇ­a reynslu af Ýslenzkri aflamarksreglu Šttu vei­ar upp ß 300 ■˙s tonn af makrÝl ß ═slandsmi­um ekki a­ vera go­gß, en ESB Štlar okkur 5 % - 10 % af ■vÝ.

ESB er me­ eindŠmum seinheppi­ Ý mˇtun afst÷­u til landanna og au­lindanna Ý Nor­ur-Atlantshafi. Ůar er augsřnilega engin heilsteypt stefnumˇtun ß fer­ til langs tÝma, heldur hrekst framkvŠmdastjˇrnin og ■ing ESB frß einu mßli til annars undan yfirgangss÷mum ■rřstihˇpum innan veggja Berlaymont, stjˇrnarbyggingar ESB Ý BrŘssel. Ůessi skammsřna og illa Ýgrunda­a heg­un ESB gagnvart nor­rinu Štti a­ beina sjˇnum ═slendinga a­ raunverulegum hagsmunum sÝnum, sem felast Ý ÷flugu samstarfi vi­ nŠstu nßgranna ═slands og sameiginlega stefnum÷rkun me­ ■eim. Laugarvatnsstjˇrnin Štti a­ Ýhuga ■etta vandlega og kemst ■ß vonandi a­ ■eirri ni­urst÷­u, a­ rÚtt sÚ a­ breg­ast sn÷furmannlegar vi­ en raun ber vitni um. ┴ Evrˇpuvaktinni hefur ■essi sko­un n˙ ■egar veri­ sett fram me­ skeleggum hŠtti af stjˇrnendum vefsetursins, og hÚr ver­ur bŠtt Ý betur.

Ůa­ hriktir Ý rÝkjasambandi Danmerkur og FŠreyja. Vi­ ■essar a­stŠ­ur ß Ýslenzka rÝkisstjˇrnin ekki a­ hika vi­ a­ sřna nßnustu frŠnd■jˇ­ og s÷nnum vinum, sbr peningalßni­ Ý kj÷lfar Hrunsins, ßberandi og einar­an stu­ning. UtanrÝkisrß­herra ═slands ß a­ bjˇ­ast til a­ heimsŠkja FŠreyjar til a­ leggja ß rß­in me­ L÷gmanni FŠreyja o.fl. um varnar˙rrŠ­i til handa FŠreyingum ganvart l÷ndunarbanni ESB Ý ÷llu h÷fnum sÝnum. Ůa­ eru řmis ˙rrŠ­i til, og ■a­ er mikilvŠgt a­ sřna hug sinn Ý verki. Vilji Ýslenzka rÝkisins vŠri undirstrika­ur, ef rß­herran kŠmi siglandi ß flaggskipi LandhelgisgŠzlunnar, var­skipinu ١r, til ١rshafnar Ý FŠreyjum. SlÝkt mundi undirstrika sameiginleg ÷rl÷g ■essara ■jˇ­a og ver­a til ■ess falli­ a­ fß řmsa innan ESB til a­ hugsa sinn gang. Ůar eru lÝka ■jˇ­ir, sem finna til samst÷­u og sameiginlegs menningararfs me­ norrŠnu ■jˇ­unum. Ůa­ ■arf a­ dřpka samstarf ═slands og FŠreyja. L÷ndin eiga sameiginlegra hagsmuna a­ gŠta, og ■au Šttu a­ taka upp sameiginlega stefnumˇtun ß svi­i au­lindanřtingar m.m. Ůa­ mß ekki lßta ˇtta vi­ Dani aftra sÚr Ý ■essum efnum. Ůeir hafa ■egar safna­ glˇ­um elds a­ h÷f­i sÚr.

GrŠnlendingar eru okkar nŠstu nßgrannar. Ůa­ er kunnara en frß ■urfi a­ segja, hversu rÝkt GrŠnland er af au­Švum Ý j÷r­u. Ůar er lÝka mikil ˇvirkju­ vatnsorka, olÝulindir ß hafsbotni og gj÷ful fiskimi­. GrŠnlendingar hafa sřnt ßhuga ß samstarfi vi­ ═slendinga, og ■a­ hefur veri­ Ý ■rˇun, t.d. vi­ h÷nnun og framkvŠmdir og ß svi­i flugsins. ═slendingar hafa fengi­ a­ vei­a innan grŠnlenzkrar l÷gs÷gu, af ■vÝ a­ skipastˇll GrŠnlendinga er svo takmarka­ur, a­ ■eir nß ekki a­ nřta au­lindina. Ůß hafa GrŠnlendingar fengi­ a­ landa afla ß ═slandi til a­ auka afk÷st sÝn vi­ vei­arnar og stytta siglingar me­ aflann. Ůa­ er illskiljanlegt, hvers vegna Ýslenzk stjˇrnv÷ld hafa veri­ jafnnßnasarleg vi­ GrŠnlendinga um leyfisveitingar ß ■essum l÷ndunum ■eirra. Aftur vir­ist einhvers konar misskilin tillitssemi vi­ ESB vera ß fer­inni vi­ ßkvar­anat÷ku Ýslenzkra stjˇrnvalda. Mßl er a­ linni.

Ůa­ er kominn tÝmi til a­ forgangsra­a me­ hagsmuni okkar og nŠstu nßgranna okkar a­ lei­arljˇsi. Vi­ eigum a­ lÝta ß ßrßs ß ■essar nßgranna■jˇ­ir sem ßrßs ß okkur sjßlf og jafnan a­ taka mßlsta­ ■eirra ß al■jˇ­avettvangi, ef ■ess er nokkur kostur. Samsta­a ■jˇ­anna vi­ Nor­ur-Atlantshaf er nau­syn, og slÝk samsta­a mun styrkja hverja ■jˇ­ fyrir sig, ekki sÝzt ═slendinga. Vi­ eigum a­ sřna, a­ vi­ viljum leggja miki­ Ý s÷lurnar til a­ standa me­ ■essum ßgŠtu nßgranna■jˇ­um, og ■ß mun ekki standa ß stu­ningi frß ■eim. Ůetta er si­fer­ilega rÚtt stefna, af ■vÝ a­ allar ■essar ■rjßr ■jˇ­ir eiga undir h÷gg a­ sŠkja frß risanum Ý su­ri; samsta­an mun gera ■jˇ­irnar mun ÷flugri ˙t ß vi­ en ■Šr eiga t÷k ß a­ ÷­rum kosti, og eindrŠg og dj˙p samsta­a, sem kann a­ ■rˇast til nßnara sambands, ef vel tekst til, ver­ur Ý askana lßtin.

Gar­abŠ, 6. ßg˙st 2013

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bjarni Jˇnsson er fŠddur Ý ReykjavÝk 19. jan˙ar 1949, og voru foreldrar hans H˙nvetningar, sem fluttust ˙r Mi­fir­i og Vatnsdal til ReykjavÝkur Ý upphafi seinna strÝ­s. Bjarni var­ st˙dent frß stŠr­frŠ­ideild MR 1969, nam vi­ verkfrŠ­ideild H═ 1969-1972 og ˙tskrifa­ist me­ meistaragrß­u Ý rafmagnsverkfrŠ­i frß TŠknihßskˇla Noregs, NTH, Ý Ůrßndheimi 1974 . Hann rÚ­ist til h÷nnunarstarfa hjß KvŠrner Engineering AS Ý BŠrum Ý Noregi strax eftir nßm. Til ═slands fluttist Bjarni ßsamt fj÷lskyldu sinni hausti­ 1976 og hˇf ■ß st÷rf hjß Rafmagnsveitum rÝkisins vi­ a­ reisa a­veitust÷­var m.a. Ý Bygg­alÝnu. Hausti­ 1980 var hann rß­inn sem a­sto­arma­ur rafmagnsstjˇra ISAL Ý StraumsvÝk og tˇk vi­ st÷­u rafmagnsstjˇra fyrirtŠkisins 1. jan˙ar 1981 og gegnir ■eirri st÷­u sÝ­an a­ breyttu breytanda. Bjarni kvŠntist ŮurÝ­i Stefßnsdˇttur, hj˙krunarforstjˇra, 12. ßg˙st 1972. Ůau eiga 4 b÷rn og 6 barnab÷rn.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS