Ůri­judagurinn 25. aprÝl 2017

Ůřzkaland og ESB II: Roosevelt vildi refsa Ůřzkalandi og lama ■a­


Styrmir Gunnarsson
7. desember 2013 klukkan 15:20

Sk÷mmu ß­ur en Adolf Hitler, ■ß kanslari Ůřzkalands framdi sjßlfsmor­ Ý ne­anjar­arbyrgi sÝnu Ý BerlÝn Ý lok aprÝl 1945 er eftirfarandi haft eftir honum:

Brandenborgarhliðið í Berlín.

„Me­ falli RÝkisins (Reich) og me­an be­i­ er eftir framsˇkn AsÝu■jˇ­a, AfrÝkumanna og kannski ■jˇ­ernissinna Ý Su­ur-AmerÝku ver­a Ý heiminum a­eins tv÷ stˇrveldi, sem hafa getu til ■ess a­ ÷gra hvort ÷­ru - BandarÝkin og SovÚtrÝkin. L÷gmßl s÷gunnar og landafrŠ­innar munu knřja ■essi tv÷ stˇrveldi til a­ lßta reyna ß styrkleika sinn, anna­ hvort herna­arlegan e­a efnahagslegan og hugmyndafrŠ­ilegan. Ůessi s÷mu l÷gmßl ■ř­a a­ ■a­ ver­ur ˇhjßkvŠmilegt a­ ■essi tv÷ rÝki gerist fjandmenn Evrˇpu. Og ■a­ er jafn vÝst a­ ■essi tv÷ rÝki munu fyrr e­a sÝ­ar telja Šskilegt a­ falast eftir stu­ningi ■eirrar einu stˇr■jˇ­ar sem eftir ver­ur Ý Evrˇpu en ■a­ er hi­ ■řzka fˇlk.“

Brendan Simms, Ýrski sagnfrŠ­ingurinn, sem vÝsa­ var til Ý fyrstu grein Ý ■essum greinaflokki vitnar Ý ■essi or­ ■řzka foringjans Ý bˇk sinni um ■rˇun Evrˇpu frß 1453 fram ß okkar daga. Eins og sjß mß af ofangreindu hefur Hitler reynzt břsna sannspßr.

Ůremur ßrum sÝ­ar, ß ßrinu 1948, sag­i George Kennan, einn ßhrifamesti diplˇmat BandarÝkjanna ß ßrunum eftir heimsstyrj÷ldina sÝ­ari um st÷­u Ůřzkalands:

„Ef ekki ver­ur af raunverulegu evrˇpsku rÝkjabandalagi og ef Ůřzkaland ver­ur endurreist sem sterkt og sjßlfstŠtt rÝki getum vi­ b˙izt vi­ annarri tilraun til a­ festa Ý sessi ■řzk yfirrß­. Ef ekki ver­ur af evrˇpsku rÝkjabandalagi og Ůřzkaland ver­ur ekki endurreist sem sjßlfstŠtt rÝki erum vi­ a­ kalla yfir okkur r˙ssnesk yfirrß­ (═ Evrˇpu, innskot h÷f.)...Af ■essum s÷kum er augljˇst a­ tengsl Ůřzkalands vi­ ÷nnur rÝki Ý vesturhluta Evrˇpu ver­a a­ vera me­ ■eim hŠtti a­ tryggja sjßlfkrafa a­ ekki ver­i um a­ rŠ­a samvizkulausa hagnřtingu ß yfirbur­ast÷­u Ůřzkalands Ý fˇlksfj÷lda og Ý i­na­ar- og herna­arframlei­slu.“

┴ri­ 1995 kom ˙t bˇk eftir Anatoli Dobrynin, sem var sendiherra SovÚtrÝkjanna Ý Washington D.C. ß ßrunum 1962-1986 e­a Ý 24 ßr. Ůar segir sendiherrann:

„Ůřzkaland og BerlÝn yfirskygg­u allt. Ůřzkaland var a­ sjßlfs÷g­u hin s÷gulegi jafnvŠgispunktur Ý kjarna Evrˇpu, svo og s÷gulegur ˇvinur okkar, ßstŠ­an fyrir tveimur heimsstyrj÷ldum og n˙ helzti vÝgv÷llur kalda strÝ­sins, ■ar sem BerlÝn var fremsta vÝglÝnan.“

Ůessar tilvitnanir sřna a­ ■rÝr menn ˙r ˇlÝkum ßttum, Adolf Hitler, George Kennan og Anatoly Dobrynin komast a­ s÷mu ni­urst÷­u um lykilst÷­u Ůřzkalands Ý Evrˇpu. ═ ■vÝ samhengi ■arf kannski engum a­ koma ß ˇvart a­ enn sÚ spurningin um st÷­u Ůřzkalands ofarlega Ý hugum manna Ý Evrˇpu.

Hva­ ßtti a­ gera vi­ ■etta ÷fluga rÝki sem lß Ý r˙st Ý mi­ri Evrˇpu eftir a­ a­ ■vÝ haf­i veri­ sˇtt ˙r austri af Rau­a her SovÚtrÝkjanna og ˙r vestri og su­ri af BandarÝkjam÷nnum, Bretum, Frjßlsum Fr÷kkum og ÷­rum bandam÷nnum Vesturveldanna?

Roosevelt BandarÝkjaforseti haf­i sko­un ß ■vÝ a­ s÷gn Brendan Simms. Hann segir:

„ Roosevelt taldi a­ ■a­ Štti a­ refsa Ůřzkalandi, skipta ■vÝ upp og lama ■a­ me­ strÝ­sska­abˇtum“

SamkvŠmt Morgenthau-ߊtluninni (nefnd eftir Henry Mogenthau, bandarÝskum fjßrmßlarß­herra) ßtti a­ leggja ■řzkan i­na­ Ý r˙st og ■ar me­ ey­ileggja bolmagn Ůjˇ­verja til a­ heyja nřtt strÝ­. BandarÝsk herna­aryfirv÷ld l÷g­u jafnframt til a­ Ůřzkalandi yr­i skipt upp til ■ess a­ koma Ý veg fyrir hervŠ­ingu ■ess ß nřjan leik.

Um ■etta var ■ˇ ekki eining innan bandarÝska stjˇrnkerfisins a­ s÷gn Ýrska sagnfrŠ­ingsins. UtanrÝkisrß­uneyti­ Ý Washington var annarrar sko­unar. Cordell Hull vÝsa­i til reynslu BandarÝkjamanna sjßlfra af borgarastyrj÷ldinni, ■egar ■a­ hef­i teki­ 75 ßr a­ nß ßttum. ┴ ■eirri reynslu Štti a­ byggja vi­ a­ hreinsa ■řzku ■jˇ­ina af ßhrifum nazismans. Fri­arsamningar Ý anda Versalasamningsins mundu ekki au­velda ■a­ verk. A­ auki taldi utanrÝkisrß­uneyti­ a­ forsenda fyrir ■vÝ a­ uppbygging Evrˇpu a­ ÷­ru leyti nŠ­i sÚr ß strik vŠri a­ efnahagur Ůjˇ­verja rÚtti vi­.

Churchill vara­i lÝka vi­ ■eim hugmyndum, sem uppi voru Ý Washington um a­ lama Ůřzkaland. Hann taldi a­ yr­i Ůjˇ­verjum refsa­ me­ ■eim hŠtti mundu SovÚtrÝkin ß sk÷mmum tÝma sŠkja fram a­ str÷ndum Atlantshafs.

Ni­ursta­an var­ einhvers konar mßlami­lun ß milli ■essara tveggja sjˇnarmi­a. Ůřzkalandi var skipt upp Ý fj÷gur hernßmssvŠ­i en ■rj˙ ■eirra auk Vestur-BerlÝnar ur­u a­ lokum Sambandslř­veldi­ Ůřzkaland e­a Vestur-Ůřzkaland. En hernßmssvŠ­i SovÚtrÝkjanna var­ a­ austur-■řzka al■ř­ulř­veldinu.

Vestur-Ůřzkaland reis ˙r r˙stum og var­ ÷flugt efnahagsveldi ß nř og var a­ lokum teki­ Ý sßtt me­ a­ild m.a. a­ Atlantshafsbandalaginu. S÷gulegar sŠttir nß­ust ß milli Ůjˇ­verja og Frakka um stofnun vÝsis ■ess, (Kol- og stßlbandalagi­) sem n˙ heitir Evrˇpusamband.

Fjˇrum ßratugum sÝ­ar ur­u ÷rlagarÝk ■ßttaskil Ý s÷gu ■řzku ■jˇ­arinnar, sem ekki voru jafn slÚtt og felld og Štla mßtti ß ■eim tÝma en ■ß var lag­ur grunnur a­ ■vÝ a­ Ůřzkaland risi ß nř, sterkt og sameina­ til fyrri st÷­u. Um ■au ■ßttaskil ver­ur fjalla­ Ý nŠstu grein.

 
Senda me­ t÷lvupˇsti  Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Styrmir Gunnarsson er l÷gfrŠ­ingur og fyrrverandi ritstjˇri Morgunbla­sins. Hann hˇf st÷rf sem bla­ama­ur ß Morgunbla­inu 1965 og var­ a­sto­arritstjˇri 1971. ┴ri­ 1972 var­ Styrmir ritstjˇri Morgunbla­sins, en hann lÚt af ■vÝ starfi ßri­ 2008.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS