Ůri­judagurinn 25. aprÝl 2017

Ůřzkaland og ESB III: Kohl keypti stu­ning Frakka vi­ sameiningu ■řzku rÝkjanna me­ uppt÷ku evru og SovÚtrÝkjanna me­ beinh÷r­um peningum


Styrmir Gunnarsson
8. desember 2013 klukkan 15:58
Helmut Kohl

Ůegar BerlÝnarm˙rinn fÚll 9. nˇvember 1989 var ekki sjßlfgefi­ a­ ■řzku rÝkin yr­u sameinu­ ß nř. Allt Ý einu var vÝgv÷llur kalda strÝ­sins, Mi­-Evrˇpa, Ý uppnßmi og margar spurningar v÷knu­u. Um ■a­ segir Mary Elise Sarotte, sem er prˇfessor Ý al■jˇ­a stjˇrnmßlum vi­ Hßskˇlann Ý Su­ur-KalifornÝu, Ý bˇk sinni 1989-The struggle to create Post-Cold War Europe:

„Mundu Ůjˇ­verjar krefjast skjˇtrar sameiningar Ý krafti ■jˇ­ernislegrar ÷ldu, sem risi hßtt og mundi vekja upp gamla and˙­? Mundu hersveitir SovÚtrÝkjanna Ý Austur-Ůřzkalandi halda kyrru fyrir Ý herb˙­um sÝnum? Mundi Gorbasjov halda v÷ldum e­a mundu har­lÝnumenn velta honum ˙r sessi fyrir a­ lßta m˙rinn falla ßn ■ess a­ fß nokku­ Ý sta­inn? Mundu lepprÝki komm˙nista Ý Mi­-Evrˇpu falla me­ blˇ­ugum hŠtti? Mundu rÝkin, sem bygg­u ß ßŠtlunarb˙skap springa Ý loft upp og skilja eftir milljˇnir Evrˇpub˙a Ý fßtŠkt? Mundu velfer­arkerfi Vestur-Evrˇpu og marka­shagkerfi ■eirra rß­a vi­ ■ennan mannfj÷lda e­a ver­a honum a­ brß­? Mundu milljˇnir ungs fˇlks Ý Austur-Evrˇpu, eins og hin ■rettßn ßra Jana Hensel, sem sÝ­ar skrifa­i mets÷lubˇkina, After the Wall, um ßfalli­ sem fylgdi breytingunni, rß­a vi­ ■Šr persˇnulegu og sßlrŠnu ßskoranir, sem fylgdu svo gÝfurlegri breytingu?.“

Vi­ hÚr ß ═slandi, sem bjuggum Ý t÷luverr­i fjarlŠg­ frß ■essum atbur­um, eins og reyndar ÷llu ■vÝ sem gerzt haf­i Ý Evrˇpu ßratugum og ÷ldum ß­ur, ger­um okkur ßrei­anlega ekki fyllilega grein fyrir ■eim vandamßlum, sem Evrˇpu■jˇ­irnar stˇ­u frammi fyrir me­ Ůřzkaland, sem mi­punkt. Vi­, strÝ­smenn kalda strÝ­sins, Ý fylkingu lř­rŠ­is■jˇ­a Vesturlanda hugsu­um fyrst og fremst um a­ fagna sigri ß komm˙nistum Ý kalda strÝ­inu en minna um ■au verkefni, sem bi­u ■essara ■jˇ­a nŠstu ßrin.

Mary Elise segir a­ uppi hafi veri­ Ý Evrˇpu ˇlÝkar sko­anir ß ■vÝ, sem vi­ ßtti a­ taka. ═ upphafi hafi SovÚtmenn vilja­ endurreisa ■a­ kerfi fjˇrvelda Ý Ůřzkalandi, sem sett var upp vi­ lok strÝ­sins en fljˇtlega horfi­ frß ■vÝ. Gorbasjov hafi Ý ■ess sta­ sÚ­ fyrir sÚr Evrˇpu sjßlfstŠ­ra rÝkja frß Atlantshafi til ┌ralfjalla, sem mundu halda sÝnum pˇlitÝsku kerfum en starfa saman efnahagslega og herna­arlega.

Kohl, kanslari Ůřzkalands hafi sÚ­ fyrir sÚr endurreist sambandsrÝki ■řzkra rÝkja, sem ekki haf­i veri­ til frß ■vÝ ß 19. ÷ld. Hvort ■řzka rÝki­ um sig mundi standa ˇbreytt en starfa undir sameiginlegum hatti rÝkjabandalags. Mitterand, forseti Frakklands var me­ ß■ekkar hugmyndir um a­ ■rˇa Evrˇpu sambandsrÝkja.

Atbur­arßsin hafi a­ lokum teki­ v÷ldin. Og a­ lokum hafi hugmyndir BandarÝkjamanna og Ůjˇ­verja or­i­ ofan ß um a­ ■Šr stofnanir sem fyrir voru mundu einfaldlega fŠra sig austur ß bˇginn og var ■ß ßtt vi­ ■a­ ■řzka rÝki og stofnanir ■ess, sem byggt haf­i veri­ upp Ý Vestur-Ůřzkalandi eftir strÝ­.

S˙ var­ ni­ursta­an - en ekki ßtakalaust. Fyrirsjßanlegt var a­ endurreisn Austur-Ůřzkalands mundi kosta miki­ fÚ og nßgrannar Ůjˇ­verjar, sem voru ekki hrifnir af ■vÝ a­ ■řzku rÝkin sameinu­ust ß nř notu­u ■ann kostna­ ˇspart bŠ­i til ■ess a­ vekja upp andst÷­u innan Vestur-Ůřzkalands og me­ ■vÝ a­ veifa ■eim m÷guleika framan Ý fˇlk Ý ÷­rum Evrˇpul÷ndum a­ margvÝslegir fjßrstyrkir til einstakra svŠ­a Ý Evrˇpu mundu ganga til endurreisnar Austur-Ůřzkalands.

MargrÚt Thatcher, forsŠtisrß­herra Breta, var andvÝg sameiningu ■řzku rÝkjanna, ■ˇtt skiptar sko­anir vŠru um mßli­ Ý Bretlandi. H˙n kalla­i saman fund nßnustu rß­gjafa ß sveitarsetri sÝnu, ■egar ljˇst var Ý hva­ stefndi og ljˇst af frßs÷gnum ■eirra, sem sßtu ■ann fund a­ ■ar rÝkti ekki jßkvŠtt vi­horf til sameiningar ■řzku rÝkjanna.

Mitterand, forseti Frakklands vildi nota ■etta tŠkifŠri til a­ hra­a sameiningu Evrˇpu, bŠ­i efnahagslega og peningalega. og jafnframt a­ fyrstu skref yr­u tekin til ■ess a­ mynda pˇlitÝskt bandalag EvrˇpurÝkja, eins konar BandarÝki Evrˇpu. Mary Elise segir Ý bˇk sinni 1989, a­ markmi­ Kohls hafi veri­ augljˇst. Hann vildi fß blessun annarra EvrˇpurÝkja fyrir skjˇtri sameiningu ■řzku rÝkjanna og Ý sta­inn mundi hann berjast fyrir sameiningu Evrˇpu.

═ raun keypti Kohl stu­ning Frakka vi­ sameiningu ■řzku rÝkjanna me­ ■vÝ a­ sam■ykkja a­ leggja ni­ur ■řzka marki­ og taka upp evru.

Eftir var a­ tryggja stu­ning SovÚtrÝkjanna. Fyrir ■ann stu­ning borgu­u Ůjˇ­verjar beinhar­a peninga og hi­ endanlega pr˙tt um upphŠ­ fˇr fram Ý sÝmtali ß milli Kohl og Gorbasjov. ŮŠr vi­rŠ­ur snerust um ■a­ hver kostna­ur vŠri vi­ a­ flytja r˙ssneska hermenn frß Austur-Ůřzkalandi og koma ■eim fyrir ß nř Ý R˙sslandi. R˙ssar t÷ldu sig ■urfa Ý minnsta lagi 18,5 milljar­a ■řzkra marka en Ůjˇ­verjar t÷ldu sig a­ hßmarki geta greitt 5 milljar­a marka.

═ sÝmtalinu bau­ Kohl Gorbasjov 8 milljar­a marka. SovÚzki lei­toginn brßst hinn versti vi­ og sag­i a­ slÝk upphŠ­ mundi ey­ileggja allt ■a­, sem ■eir tveir hef­u nß­ fram. Me­ slÝkri upphŠ­ yr­u SovÚtrÝkin au­mřkt og hann skildi n˙ fyrst ■ß tv÷feldni, sem einkenndi Vesturl÷nd. Kohl lofa­i a­ hugsa mßli­ og hringja aftur.

Ni­ursta­an Ý seinna sÝmtalinu var­ 12 milljar­ar marka Ý beina grei­slu og lßn upp ß ■rjß milljar­a marka.

Kohl haf­i kn˙i­ Ý gegnm sam■ykki SovÚtrÝkjanna og Frakka vi­ sameiningu Ůřzkalands me­ blessun BandarÝkjamanna a­ bakhjarli en Bretar voru utangar­s.

Me­ ■essum a­ger­um og ßkv÷r­unum var lag­ur grunnur a­ ■vÝ stˇrveldi Ý Evrˇpu, sem Ůřzkaland er n˙ og nßgrannar ■ess kvarta meira og meira undan.

Um upprisu hins ■řzka veldis Ý Evrˇpu ver­ur fjalla­ Ý nŠstu grein.

 
Senda me­ t÷lvupˇsti  Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Styrmir Gunnarsson er l÷gfrŠ­ingur og fyrrverandi ritstjˇri Morgunbla­sins. Hann hˇf st÷rf sem bla­ama­ur ß Morgunbla­inu 1965 og var­ a­sto­arritstjˇri 1971. ┴ri­ 1972 var­ Styrmir ritstjˇri Morgunbla­sins, en hann lÚt af ■vÝ starfi ßri­ 2008.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS