Ůri­judagurinn 28. mars 2017

Um „barnaskap“, „forheimskun“og „mˇ­ganir“ Ý utanrÝkis­mßlum


Styrmir Gunnarsson
16. mars 2014 klukkan 10:05

Egill Helgason vir­ist vera ■eirrar sko­unar a­ vi­ ═slendingar sÚum „mˇ­ga­ir“ ˙t Ý allar nßgranna■jˇ­ir okkar og segir ß eyjunni.is:

„LÝklega gengur ekki til framb˙­ar a­ reisa utanrÝkisstefnu smßrÝkis ß mˇ­gunum.“

NASA
Gervitunglamynd af Norður-Evrópu.

Hann vitnar m.a. til skrifa minna hÚr ß Evrˇpuvaktinni Ý fyrradag og segir Ý lokin:

„Ůarna er semsagt sta­a ■jˇ­arinnar Ý utanrÝkismßlum Ý hnotskurn - vi­ erum misskilin og mˇ­gu­.“

Ůetta er einhver misskilningur hjß Agli. UtanrÝkisstefna ■jˇ­a byggir fyrst og fremst ß nokkrum ■ßttum. Legu ■ess landsvŠ­is sem ■Šr byggja, sem hefur ˙rslita■ř­ingu, ÷ryggissjˇnarmi­um, ■.e. hvernig tryggja ■Šr bezt sjßlfstŠ­i sitt og ÷ryggi og loks ß beinum hagsmunum, og ■ß ekki sÝzt vi­skiptahagsmunum og pˇlitÝskum hagsmunum.

Inn Ý ■essa mynd kemur svo reynsla ■jˇ­a af samskiptum vi­ a­rar ■jˇ­ir. UtanrÝkisstefna Pˇlverja tekur t.d. mi­ af reynslu ■eirra af samskiptum vi­ Ůjˇ­verja annars vegar og R˙ssa hins vegar um aldir. Dj˙pt Ý sßlarlÝfi Nor­manna er reynsla ■eirra af samskiptum vi­ SvÝa ß strÝ­sßrunum, ■egar Noregur var hernuminn af Ůjˇ­verjum (og aldrei er tala­ um). UtanrÝkisstefna Finna mˇtast algerlega af reynslu ■eirra af samskiptum vi­ SovÚtrÝkin.

Okkur kom ß ˇvart hvernig Nor­urlanda■jˇ­irnar brug­ust vi­ bankahruninu hÚr ß landi. Ein ■eirra sřndi okkur sanna vinßttu. Ůa­ voru FŠreyingar. Flestar hinar brug­u řmist fŠti fyrir okkur e­a sřndu okkur lÝtilsvir­ingu. Ůau vi­br÷g­ eru ■ßttur Ý lÝfsreynslu okkar sem ■jˇ­ar. Ůau eru ■ßttur Ý ■vÝ hvernig vi­ metum st÷­u okkar Ý samfÚlagi ■jˇ­anna. Ůa­ hefur ekkert me­ „mˇ­gun“ a­ gera heldur raunsŠi.

Stefßn Ëlafsson, prˇfessor, fjallar um s÷mu skrif og Egill vÝsar til en ˙r annarri ßtt ß eyjunni.is. Hann telur ■au og a­ ■vÝ er vir­ist ÷nnur skrif Evrˇpuvaktarinnar vera „heiftarleg, barnaleg og jafnvel forheimskandi“.

Hann telur mig vilja „sn˙a enn frekar baki vi­ Evrˇpu“. Hann telur „heimskulegt og ˇvarlegt a­ gera lÝti­ ˙r mikilvŠgi Evrˇputengsla fyrir okkur“ og lřkur grein sinni ß ■essum or­um:

„Ůa­ er ekki holl rß­gj÷f a­ tala fyrir utanrÝkispˇlitÝk ß grundvelli forheimskunar og gÝfuryr­a um okkar mikilvŠgustu vina- og vi­skipta■jˇ­ir.“

Ůa­ er athyglisvert a­ sjß hva­ prˇfessornum er tamt a­ grÝpa til stˇryr­a um anna­ fˇlk.

En hva­ sem ■vÝ lÝ­ur er s˙ stˇra mynd sem blasir vi­ okkur ■egar vi­ horfum til Evrˇpu ■essi:

Ůar eru n˙ sennilega mestu umbrot Ý samskiptum ■jˇ­a ß meginlandinu, sem or­i­ hafa frß lokum kalda strÝ­sins. R˙ssland er a­ nß sÚr ß strik efnahagslega og herna­arlega og nřtir ■ann styrk til ■ess a­ knřja fram breytingar ß landamŠrum. Enginn sÚr fyrir endann ß ■eirri atbur­arßs.

Evrˇpusambandi­ er sennilega komi­ eins langt og ■a­ kemst Ý sameiningarferlinu. ËlÝklegt er a­ BandarÝki Evrˇpu ver­i a­ veruleika. Evran hefur or­i­ til a­ undirstrika ˇlÝka hagsmuni ■jˇ­anna, sem a­ henni standa. Ůegar Se­labanki Evrˇpu mˇtar stefnu sÝna Ý peningamßlum ■jˇ­anna tekur hann (skiljanlega) meira mi­ af efnahagslegum hagsmunum t.d. Ůjˇ­verja en Grikkja.

Ůřzkaland stendur a­ venju Ý mi­ju atbur­anna. Ůjˇ­verjar hafa frß d÷gum Willy Brandts, byggt upp sterk efnahagsleg og pˇlitÝsk tengsl vi­ fyrst SovÚtrÝkin og sÝ­ar R˙ssland. Ůeir standa n˙ frammi fyrir ■vÝ hugsanlega, vegna ┌kraÝnu, a­ velja. Haldi ■eir ßfram a­ rŠkta tengslin vi­ R˙ssland mß b˙ast vi­ a­ BandarÝkin leggi stˇraukna ßherzlu ß tengslin vi­ Pˇlland.

Ůa­ er raunveruleg hŠtta ß ■vÝ a­ nřtt kalt strÝ­ sÚ a­ brjˇtast ˙t Ý Evrˇpu.

Nor­url÷ndin eru ß bß­um ßttum. En athyglisvert a­ fylgjast me­ auknum umrŠ­um ■eirra Ý milli um nßnara samstarf Ý ÷ryggismßlum.

Ůessi ■rˇun Ý Evrˇpu er ˙t af fyrir sig nŠg ßstŠ­a fyrir okkur til a­ tengjast meginlandsrÝkjunum ekki nßnari b÷ndum me­ a­ild a­ Evrˇpusambandinu en afsal yfirrß­a yfir au­lindum okkar gerir a­ild a­ sjßlfs÷g­u ˙tiloka­a.

Tvennt hlřtur a­ hafa ßhrif ß utanrÝkisstefnu okkar n˙. ═ fyrsta lagi augljˇs hŠtta ß nřju k÷ldu strÝ­i Ý Evrˇpu, sem mundi nß til Nor­urslˇ­a og ■ar me­ Nor­ur-Atlantshafs, sem bezt mß sjß ß ■vÝ a­ R˙ssar eru a­ byggja Nor­urflota sinn upp ß nř og opna gamlar herst÷­var ß Kˇlaskaga, sem b˙i­ var a­ loka. ═ ÷­ru lagi hljˇtum vi­ a­ gŠta hagsmuna okkar vi­ uppbyggingu Nor­urslˇ­a ß ■essari ÷ld.

Hvernig nßum vi­ bezt ■essum tveimur markmi­um?

Me­ ■vÝ a­ efla tengslin vestur ß bˇginn, vi­ BandarÝkin almennt og Alaska sÚrstaklega, vi­ Kanada og vi­ GrŠnland.

Ůa­ er rÚtt sem Stefßn Ëlafsson segir, a­ BandarÝkin hafa sřnt okkur lÝtinn ßhuga um skei­. En ■a­ kann a­ breytast skjˇtt n˙ vegna gj÷rbreyttra a­stŠ­na Ý Evrˇpu. Ůa­ mß vel vera a­ ■eir muni a­ fyrra brag­i leita eftir auknum samskiptum vi­ ■etta smßrÝki, ═sland, sem hefur gÝfurlega ■ř­ingu fyrir ■ß um lei­ og Nor­urfloti R˙sslands eykur umsvif sÝn ß Nor­ur-Atlantshafi.

Egill Helgason, telur a­ ■eir sÚu „mˇ­ga­astir“ sem Ý eina tÝ­ hafi tr˙a­ mest ß BandarÝkin.

Ůetta er ekki rÚtt or­anotkun. Vi­ erum ekki „mˇ­ga­ir“ en tˇkum ■a­ ˇstinnt upp hvernig BandarÝkjamenn h÷gu­u brottf÷r sinni frß ═slandi.

Ůa­ er Šskilegt a­ a­ vi­ ═slendingar getum rŠtt st÷­u okkar Ý samfÚlagi ■jˇ­anna efnislega og me­ r÷kum en ekki af ■eim „barnaskap“ sem einkennir skrif ■eirra Egils og Stefßns um helgina.

 
Senda me­ t÷lvupˇsti  Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Styrmir Gunnarsson er l÷gfrŠ­ingur og fyrrverandi ritstjˇri Morgunbla­sins. Hann hˇf st÷rf sem bla­ama­ur ß Morgunbla­inu 1965 og var­ a­sto­arritstjˇri 1971. ┴ri­ 1972 var­ Styrmir ritstjˇri Morgunbla­sins, en hann lÚt af ■vÝ starfi ßri­ 2008.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS